Oprindeligt indlæg af Flavie1986

Jeg har ingenting jeg er flov over jeg køber - sådan i forhold til fremmede mennesker.

Meeen, jeg kan godt være lidt flov over hvis fx. en bofælle, veninde mv. fx. ser mig for 3 gang i løbet af 6 dage købe take out Eller hvis jeg har bestemt mig for at forkæle mig selv med ben and jerry is, og midt i jeg står og skolver en kæmpe portion over i min skål kommer en af bofællerne ud med 4 af hans drengevenner

Ikke at der afholder mig fra at gøre det..Jeg er ikke overvægtig eller alm.vis doven, så er ikke sådan jeg får det descideret dårligt med mig selv. Men tænker da, "fandens, bare lige 30sek mere og så var der ingen der havde set mig"

jeg ville i den grad også være flov hvis nogen så mig skovle B&Js over i en SKÅL! den skal spises af bægeret! min eks fik forbud mod at røre MIN B&Js, fordi han, oh gys og gru, skovlede den over i en skål og kom flødeskum på!!! BLASFEMI!

Enkelte vare ... nej, der blir jeg aldrig flov eller pinlig berørt og det uanset om det er når jeg i tyskland står med mine 24 kasser cola og tilhørende slik, der nok kan veje de der 6-9 kg. Eller når jeg går kageamok i bilka og køber for 200 kr blandede kager ... der er jo 4 for 20 kr, ej heller der føler jeg mig pinligt berørt... jeg kan godt li kage :-)

Men når jeg som andre står og køber en combo af forskellige ting, som 5 ruller witawrap, cream, en agurk og tøjklemmer... så kan det godt være jeg hurtigt får det pakket ned igen og andre gange så er det først bagefter jeg opdager HVAD det er jeg har købt... som regel når jeg får et blik fra kassen :-)

og mit ... vi glemte agurken til salaten, og der skal jo noget over for at den ikke udtørre, og med alt den vasken hænder skal der noget creame til og jeg vasker altså tøj... hjælper ikke så meget.

Så jeg har bare valgt at sige... så får de et smil den dag :-)

Oprindeligt indlæg af pininfarina

Jeg kigger ikke efter hvad andre putter i deres indkøbskurv. Hvorfor skulle andre kigge i min?

.....................................................fordi det er lidt sjovt at se, hvad folk køber........... Så kan man gå og filosoferer lidt over, hvad folk skal hjem og lave af mad, eller måske ovenikøbet hvad de stemmer politisk..... Jeg kan da heller ikke lade være med at lade blikket strejfe, hvis jeg går forbi nogle store vinduer, for det er da vildt spændende at se, hvordan folk indretter sig....

Jeg har aldrig været flov over, hvad jeg putter i kurven, for jeg står sgu ved, hvad jeg køber. Indtil nu: Jeg er midlertidigt bosat i Frankrig grundet mit arbejde. Jeg bor på hotel, men restauranten har kun åbent nogle dage, hvor det så er meningen, man selv skal lave mad. Det ville også være fint, hvis det ikke var fordi, der kun en mikroovn og et køleskab. Man er altså nødt til at begrænse sig til mad, der kan laves i en mikroovn. Så når jeg handler ind, så går jeg forbi slagterafdelingen og fiskeafdelingen og grøntsagsafdelingen og osteafdelingen med alle de her helt fantastiske friske råvarer, som der jo er i franske supermarkeder, for så at gå hen til sådan noget helfabrikata - dét synes jeg sgu er pinligt!! Har sådan lyst til at sige til kassedamen, at jeg altså ikke har andre muligheder!!

Næh, det har jeg aldrig været, tror jeg. Men jeg kan dog godt nogle gange klukke over mine egne indkøb. Som f.eks. engang hvor jeg købte et helt lager af super-tampax, natbind, cola, chokolade og kleenex. Kassedamen smilede medlidenhedsfuldt til mig og nikkede på sådan en don't-I-know-it-indforstået mine.

Som tidligere kasseassistent vil jeg bare sige, at man altså ikke sidder og dømmer folk for at købe noget som helst. Man sidder lidt i sin egen verden og slår varerne ind - man sidder på ingen måde og tænker "nå, hun har nok vilde planer med de to agurker og vaselinen" eller "hun skal nok rigtig hjem og æde sig fed". Varerne har mistet deres betydning, når man sidder bag kassen - det er bare bip, bip, bip ...

Generelt har jeg det ikke sådan, men jeg kan da huske, at jeg, da jeg lige var flyttet i lejlighed, ret tit var for doven til at lave mad selv og derfor åd mig mæt i rigelige mængder fastfood og chips. Jeg kunne så med tiden tydeligt genkende de forskellige ekspedienter i de to nærmeste supermarkeder, fordi jeg købte ind så ofte, og frygtede så også, at de var begyndt at genkende mig som ham fyren, der levede af fastfood og chips. Det var i hvert fald en af grundene til, at jeg tog mig sammen og begyndte at lave rigtig mad.
Heldigvis holdt jeg mig nogenlunde normalvægtig trods dette usunde forbrug af fastfood, men jeg da huske, at da jeg var decideret overvægtig (der boede jeg stadig hjemme hos mine forældre), så var jeg også lidt flov ved at købe chips, selv om jeg havde svært ved at lade være, når jeg var i et supermarked.

Omvendt har jeg faktisk også prøvet at føle en lille smule pinlighed, når jeg har lagt en masse klassiske og "kedelige" dagligvarer på båndet - kartofler, kød, grøntsager, frugt, mælk, shampoo, toiletpapir og så videre. Eftersom "standarden" for ungkarle i min alder (i hvert fald dem, der er flyttet hjemmefra og ikke har mange penge at gøre) næsten er, at de lever af pasta og frysepizza, så er tanken slået mig i et sekund, om jeg lignede en husmor i en 20-årig knægts krop, hvilket jeg måske ikke syntes var det mest spændende indtryk.

Oprindeligt indlæg af DQlle

problemet er så ofte at kl nærmer sig 22 og jeg står i en oversized sweater, uglet hår og makeup som har kæmpet for at holde sig i ansigtet hele dagen, så jeg er vidst temmelig meget afsløret. men oki, deres antagelser holder jo så også stik, jeg HAR ingen planer andet end at krybe sammen på sofaen med mine dyr og se en film...

Og måske tænker de i stedet: "Kæft, hvor gad jeg også godt smide mig på sofaen med snacks og se film i stedet for at sidde og glo i et dødsygt supermarked"

Oprindeligt indlæg af LillyMaid

Som tidligere kasseassistent vil jeg bare sige, at man altså ikke sidder og dømmer folk for at købe noget som helst. Man sidder lidt i sin egen verden og slår varerne ind - man sidder på ingen måde og tænker "nå, hun har nok vilde planer med de to agurker og vaselinen" eller "hun skal nok rigtig hjem og æde sig fed". Varerne har mistet deres betydning, når man sidder bag kassen - det er bare bip, bip, bip ...

Men det er nok bare folks forestillingsevne, der går i overdrive. Man TROR, at kassedamen sidder og overfortolker HELT vildt på ens varer... Lidt ligesom jeg engang imellem hører mine veninder spinne en VOLDSOM historie omkring deres besøg hos gynækologen. For JA, han sidder da hver eeeeneste gang og tænker: "Holy crap en gymnastiksal af en fitte.. Og så krydret med fiskeduft og nullermænd fra trussen. Hun kan da ikke score noget som helst med den grimme flabredåse.." Ej, men altså!

Oprindeligt indlæg af Allmost_Famous

Næh, det har jeg aldrig været, tror jeg. Men jeg kan dog godt nogle gange klukke over mine egne indkøb. Som f.eks. engang hvor jeg købte et helt lager af super-tampax, natbind, cola, chokolade og kleenex. Kassedamen smilede medlidenhedsfuldt til mig og nikkede på sådan en don't-I-know-it-indforstået mine.

Hahaha!

Oprindeligt indlæg af MissFalster

... 5 ruller witawrap, cream, en agurk og tøjklemmer...

Jeg er så naiv, jeg ville ikke tænke nærmere over det.