Oprindeligt indlæg af Aimajam

Men okay, måske er jeg farvet af, at være tilskuer til min stedfars påtagede jubelscener, når han modtager gaver, han faktisk allerede har et totalt identisk eksemplar af, fordi man i hans familie bare takker og lader som om, det var lige i øjet, uanset hvad man så får.

Sidste år fik han sådan en skraber til badeværelset, og selvom de havde en liggende, som de selv havde købt, men bare ikke fået sat op, så var manden sgu lige ved at gå ud og fyre en faldskærmsraket i ren jubel, fordi han slet ikke kunne udtrykke nok, hvor glad han var for den skraber der, og at det lige var hvad han stod og kunne bruge!!!

Og det var jo løgn, han det var ikke 'lige hvad han manglede', han havde en i forvejen. Sådan noget er da åndet, synes jeg.

Helt klart åndet at gøre så meget ud af at vre høflig.

Det får mig dog også til at tænke på engang, hvor min far blev glad for de "forkerte gaver", Så at sige.
Min mor havde købt flot tøj til ham, som han godt kunne lide og takkede pænt for, men de store jubelscener blev udløst af en pakke klips til klipsemaskiner, som han liiiiiiiiige stod og manglede (for første gang i 30 år) og en CD fra Tiger med gamle revynumre.

Der blev min mor lidt stram i ansigtet.

Oprindeligt indlæg af Nyeng

Jeg kan også sagtens blive glad for gaver som ikke står på listen. Problemet er bare, at når folk afviger fra listen og så alligevel køber noget der ikke virker videre gennemtænkt, så irriterer det mig lidt, på deres vegne. Så kan jeg bare ikke lade være med at tænke, at det har været fuldstændig spildt for giveren. F.eks den tidligere nævnte neonfarvede skjorte, eller det abstrakte kunst der forestillede en fisk på et rustent spyd, som jeg så kunne stille i min vindueskarm
Jeg forstår ikke at folk satser på den måde. Det var noget andet, hvis man fandt noget hvor man bare tænker: "det der, det er den perfekte gave til ham, og så kan han stikke sin ønskeseddel op i røven." Så ville det med garanti signalere at giveren har tænkt lidt over, om det nu også ville matche modtageren.

Jeg er helt enig. Sådan nogen "hovsa-gaver" kan også lugte lidt af nærighed, synes jeg.
Og hvis man køber noget specielt, skal det også kunne byttes.

Jeg har kun fået en virkelig skodgave i mit liv, og det var da min ekskæreste gav mig den gave vi havde været ude og købe til hans søster

Ellers er jeg lidt stram i masken når jeg får fællesgaver, mens manden får personlige ting. Begge vores familier er slemme til den slags, hvor de går id fra, at alt på ønskelisten, der er fælles, nødvendigvis må være mit ønske. Det er dwt sjældent, da jeg er gift med en mand, der går uhyggeligt meget op i indretning

Bliver også ked af ubetænksomme gaver, men faktisk sker det sjældent, at jeg bytter nogen sf mine gaver. Det er kun, hvis de er i forkert støtrelse. Ellers skal jeg nu nok finde en plads til pågældende gave.

Oprindeligt indlæg af Smarott

Jeg har kun fået en virkelig skodgave i mit liv, og det var da min ekskæreste gav mig den gave vi havde været ude og købe til hans søster

Ellers er jeg lidt stram i masken når jeg får fællesgaver, mens manden får personlige ting. Begge vores familier er slemme til den slags, hvor de går id fra, at alt på ønskelisten, der er fælles, nødvendigvis må være mit ønske. Det er dwt sjældent, da jeg er gift med en mand, der går uhyggeligt meget op i indretning

Ej, nej, hvad sagde du til ham, da du fik den gave, I havde købt til søsteren?

Oprindeligt indlæg af DetSorteCirkus

Helt klart åndet at gøre så meget ud af at vre høflig.

Det får mig dog også til at tænke på engang, hvor min far blev glad for de "forkerte gaver", Så at sige.
Min mor havde købt flot tøj til ham, som han godt kunne lide og takkede pænt for, men de store jubelscener blev udløst af en pakke klips til klipsemaskiner, som han liiiiiiiiige stod og manglede (for første gang i 30 år) og en CD fra Tiger med gamle revynumre.

Der blev min mor lidt stram i ansigtet.

Det er ellers lidt sødt, sådan typisk 'far-agtigt'.

Jeg kan i øvrigt også sagtens blive vildt glad for gaver, jeg ikke har ønsket mig, og så giver jeg naturligvis udtryk for det, men der var også dengang hvor et familiemedlem havde købt en dyr trøje der slet ikke var mig, og med den kom den sædvandlige svada om, at den kunne byttes og jeg bare skulle sige, hvis jeg ville have bonnen, og da jeg så sagde, at det ville jeg faktisk gerne, for trøjen var ikke noget for mig, blev hun vildt ked af det, og bebrejdede sig selv og ih og åh. Og det irriterer nig, at jeg skulle sættes i den situation og føle dårlig samvittighed pga en gave. Hvis ikke man kan lade være med at tage det helt vildt personligt, hvis modtageren er ærlig, så bed om en ønskeseddel.

Og nå ja, apropos den gavegiver, så gider jeg faktisk heller ikke modtage gaver der bliver givet med medfølgende undskyldninger og beklagelser om, at 'det var jo desværre hvad jeg havde råd til' og 'det er jo ikke helt samme prisleje som hos X og blabla' Hold kæft med det der martyr-pis eller lad være med at give mig gaver!

Oprindeligt indlæg af Kompolius

Ej, nej, hvad sagde du til ham, da du fik den gave, I havde købt til søsteren?

Ikke særlig meget. Han var jo igang med at pakke de her billetter op til en koncert, som han havde ævlet óm det sidste år. Bagefter jokede han med, at han jo havde to billetter og kunne tage en ven med i stedet for mig, der havde brugt hele min su på de billetter

Vi slog op et par måneder efter koncerten btw, hvor han smuttede hjem med nogen vi havde mødt til koncerten, sim han havde dusket lidt med. Charming fætter

Oprindeligt indlæg af Smarott

Ikke særlig meget. Han var jo igang med at pakke de her billetter op til en koncert, som han havde ævlet óm det sidste år. Bagefter jokede han med, at han jo havde to billetter og kunne tage en ven med i stedet for mig, der havde brugt hele min su på de billetter

Vi slog op et par måneder efter koncerten btw, hvor han smuttede hjem med nogen vi havde mødt til koncerten, sim han havde dusket lidt med. Charming fætter

Hold da op en klaphat . En rigtig prince charming

Oprindeligt indlæg af Nyeng

Jeg kan også sagtens blive glad for gaver som ikke står på listen. Problemet er bare, at når folk afviger fra listen og så alligevel køber noget der ikke virker videre gennemtænkt, så irriterer det mig lidt, på deres vegne. Så kan jeg bare ikke lade være med at tænke, at det har været fuldstændig spildt for giveren. F.eks den tidligere nævnte neonfarvede skjorte, eller det abstrakte kunst der forestillede en fisk på et rustent spyd, som jeg så kunne stille i min vindueskarm
Jeg forstår ikke at folk satser på den måde. Det var noget andet, hvis man fandt noget hvor man bare tænker: "det der, det er den perfekte gave til ham, og så kan han stikke sin ønskeseddel op i røven." Så ville det med garanti signalere at giveren har tænkt lidt over, om det nu også ville matche modtageren.

Men hvem siger, at fisken på det rustne spyd ikke lige netop er givet ud fra tanken om at det er "den perfekte gave til ham, og så kan han stikke sin ønskeseddel op i røven"?

Jeg kan sagtens følge dig i, at det ikke er særlig fedt, at få en gave, som bare rammer forbi. Men selvom den rammer forbi, så kan der da godt ligge en masse tanker og overvejelser i gaven. Hvordan forholder du dig til det?

Apropos fisken på det rustne spyd, så fik min morfar engang en gyselig porcelænsfigur forærende, som forestillede en fisk på et fad...
Høflig som han var, stillede han den frem, men han brød sig virkelig ikke om den. Det problem løste min far så ved at "komme til" at tabe fisken ud af vinduet. Min morfar var virkelig taknemmelig