Oprindeligt indlæg af Aimajam

Det er ellers lidt sødt, sådan typisk 'far-agtigt'.

Jeg kan i øvrigt også sagtens blive vildt glad for gaver, jeg ikke har ønsket mig, og så giver jeg naturligvis udtryk for det, men der var også dengang hvor et familiemedlem havde købt en dyr trøje der slet ikke var mig, og med den kom den sædvandlige svada om, at den kunne byttes og jeg bare skulle sige, hvis jeg ville have bonnen, og da jeg så sagde, at det ville jeg faktisk gerne, for trøjen var ikke noget for mig, blev hun vildt ked af det, og bebrejdede sig selv og ih og åh. Og det irriterer nig, at jeg skulle sættes i den situation og føle dårlig samvittighed pga en gave. Hvis ikke man kan lade være med at tage det helt vildt personligt, hvis modtageren er ærlig, så bed om en ønskeseddel.

Og nå ja, apropos den gavegiver, så gider jeg faktisk heller ikke modtage gaver der bliver givet med medfølgende undskyldninger og beklagelser om, at 'det var jo desværre hvad jeg havde råd til' og 'det er jo ikke helt samme prisleje som hos X og blabla' Hold kæft med det der martyr-pis eller lad være med at give mig gaver!

Nej, det, du beskriver der, er også helt forfærdeligt. Jeg havde engang en veninde, der var slem til det.

Hos os har vi forresten den bon-politik, at vi bare efterlader kvitteringen, når vi går (medmindre modtageren allerede har brudt emballagen).

Oprindeligt indlæg af Nyeng

Det er så der min bemærkning om, at jeg ikke forstår at man satser så meget, kommer ind. Det er da et sats at købe abstrakt kunst eller lignende og forsøge at indrette andres hjem.

Men måske føles det ikke som et sats for gavegiveren, fordi du, på et eller andet tidspunkt i hedengangen tid, har ytret dig positivt om lige netop abstrakt kunst eller fisken på spyddet.

Jeg ved godt, at jeg lyder Rasmus-modsat lige nu, men jeg vil egentlig bare gerne frem til, at når man satser udenfor ønskelisten, så er det ikke af ond vilje - og man har måske lagt flere tanker og overvejelser i gaven, end du (og dine ligesindede) umiddelbart lyder til at anderkende.

Praktiske ting fra kærester. Det er virkelig et moodkill.

Oprindeligt indlæg af MissIce

Men måske føles det ikke som et sats for gavegiveren, fordi du, på et eller andet tidspunkt i hedengangen tid, har ytret dig positivt om lige netop abstrakt kunst eller fisken på spyddet.

Jeg ved godt, at jeg lyder Rasmus-modsat lige nu, men jeg vil egentlig bare gerne frem til, at når man satser udenfor ønskelisten, så er det ikke af ond vilje - og man har måske lagt flere tanker og overvejelser i gaven, end du (og dine ligesindede) umiddelbart lyder til at anderkende.

Du kunne sagtens ha' ret Men lige i det her tilfælde, har der ikke været andet end et massivt sats involveret

Min mor har nok lidt et ønske om, at kunne give folk det de ikke vidste de manglede. Problemet er bare, hvert fald i mit tilfælde, at vi har så forskellig smag både omkring indretning og tøj, så hun vil aldrig nogensinde kunne ramme rigtig. Og eftersom hun aldrig har set nogle af de tusinde af pyntegenstande hun har givet mig stå i vores hjem, eller set mig i noget af det tøj hun har givet mig, så forstår jeg måske ikke helt at hun bli'r ved med at tro, at hun nok en dag rammer rigtig
Men det handler som sagt heller ikke om, at jeg ikke anerkender de tanker og den tid der bli'r lagt i det. Det handler nærmere om, at jeg ikke forstår hvorfor man spilder de tanker og den tid igen og igen, når man ikke på et eneste tidspunkt har set eller hørt noget om de gaver man gav. Det handler også lidt om at standse det der meget omtalte overforbrug, som især kommer til udtryk i juletiden. Jeg tør slet ikke tænke på hvor mange penge der bli'r brugt på ting der - for modtageren - er fuldstændige ubrugelige.

Oprindeligt indlæg af MissIce

Men måske føles det ikke som et sats for gavegiveren, fordi du, på et eller andet tidspunkt i hedengangen tid, har ytret dig positivt om lige netop abstrakt kunst eller fisken på spyddet.

Jeg ved godt, at jeg lyder Rasmus-modsat lige nu, men jeg vil egentlig bare gerne frem til, at når man satser udenfor ønskelisten, så er det ikke af ond vilje - og man har måske lagt flere tanker og overvejelser i gaven, end du (og dine ligesindede) umiddelbart lyder til at anderkende.

Jeg anerkender skam gerne, at mine gavegivere kan have lagt al verdens tankevirksomhed, energi og kærlighed i mine gaver, men hvis de giver mig noget, DE tror, er mit ønske eller behov uden at vide det med sikkerhed, så er det bare stadig deres eget behov for at give den her ting, det handler om, medmindre de fejlagtigt tror, at de kan gætte sig frem til mit behov, eller trække et behov jeg ikke har, nedover hovedet på mig. Og uanset hvor velment og kærligt det så er, så ændrer det ikke på, at det er et sats.
De ting, jeg får foræret får ikke affektionsværdi, blot fordi jeg får dem af en, jeg holder af. Det KAN de få, men det er ikke implicit.

Uanset hvor meget kærlighed der var lagt i at finde en rusten fisk på en pind til mig, så ville det aldrig blive noget der kom til at stå i mit hjem, og hvad skal jeg så? Sige den er fin, selvom det er løgn?

Når jeg har fået den slags gaver, har jeg skam sagt pænt tak og måske endda komplimenteret kreativiteten, men hvis folk spørger, er jeg altså ærlig.

Oprindeligt indlæg af Nyeng

Du kunne sagtens ha' ret Men lige i det her tilfælde, har der ikke været andet end et massivt sats involveret

Min mor har nok lidt et ønske om, at kunne give folk det de ikke vidste de manglede. Problemet er bare, hvert fald i mit tilfælde, at vi har så forskellig smag både omkring indretning og tøj, så hun vil aldrig nogensinde kunne ramme rigtig. Og eftersom hun aldrig har set nogle af de tusinde af pyntegenstande hun har givet mig stå i vores hjem, eller set mig i noget af det tøj hun har givet mig, så forstår jeg måske ikke helt at hun bli'r ved med at tro, at hun nok en dag rammer rigtig
Men det handler som sagt heller ikke om, at jeg ikke anerkender de tanker og den tid der bli'r lagt i det. Det handler nærmere om, at jeg ikke forstår hvorfor man spilder de tanker og den tid igen og igen, når man ikke på et eneste tidspunkt har set eller hørt noget om de gaver man gav. Det handler også lidt om at standse det der meget omtalte overforbrug, som især kommer til udtryk i juletiden. Jeg tør slet ikke tænke på hvor mange penge der bli'r brugt på ting der - for modtageren - er fuldstændige ubrugelige.

Det virker også lidt stædigt. Som om hun ikke vil indse, at I ikke har samme smag.
Jeg kender mange, som jeg ikke deler smag med, men derfor kan jeg godt give et kvalificeret bud på, hvad de ville kunne synes om.
Og ellers kan det byttes.

Oprindeligt indlæg af Aimajam

Jeg anerkender skam gerne, at mine gavegivere kan have lagt al verdens tankevirksomhed, energi og kærlighed i mine gaver, men hvis de giver mig noget, DE tror, er mit ønske eller behov uden at vide det med sikkerhed, så er det bare stadig deres eget behov for at give den her ting, det handler om, medmindre de fejlagtigt tror, at de kan gætte sig frem til mit behov, eller trække et behov jeg ikke har, nedover hovedet på mig. Og uanset hvor velment og kærligt det så er, så ændrer det ikke på, at det er et sats.
De ting, jeg får foræret får ikke affektionsværdi, blot fordi jeg får dem af en, jeg holder af. Det KAN de få, men det er ikke implicit.

Uanset hvor meget kærlighed der var lagt i at finde en rusten fisk på en pind til mig, så ville det aldrig blive noget der kom til at stå i mit hjem, og hvad skal jeg så? Sige den er fin, selvom det er løgn?

Når jeg har fået den slags gaver, har jeg skam sagt pænt tak og måske endda komplimenteret kreativiteten, men hvis folk spørger, er jeg altså ærlig.

Næ, selvfølgelig skal man ikke lyve, og foregive at den rustne fisk er lige netop den ting man ikke vidste man ønskede sig, men nu ikke kan leve uden.

Men, i Nyengs indlæg fik jeg opfattelsen, at hver gang man/han fik en gave som ikke stod på ønskelisten, så var det, pr. definition, en gave der ikke var lagt tanker og overvejelser i.

Men jeg mener, at hvis man satser (og det vil jeg godt give jer, at man gør), så lægger man helt automatisk en vis del overvejelser i gaven.

Med mindre man gør, som min farmor praktiserede i en årrække: finder én ting (et badehåndklæde, en plaid el. lign) og så køber denne ting i X antal eksemplarer; en til hver eneste gavemodtager.

Oprindeligt indlæg af MissIce

Men, i Nyengs indlæg fik jeg opfattelsen, at hver gang man/han fik en gave som ikke stod på ønskelisten, så var det, pr. definition, en gave der ikke var lagt tanker og overvejelser i.

Det var bestemt ikke sådan ment. Jeg skrev, synes jeg selv, ret tydeligt at det bare irriterer/undrer mig at folk afviger fra listen og alligevel køber noget der ikke virker gennemtænkt (IKKE at det nødvendigvis har en sammenhæng)

Jeg synes folk, der hader mange forskellige ting som gave, skal melde sig ud af gavebytteriet.

Fortælle alle at fra i år hverken giver eller modtager jeg gaver, så slipper man for at modtage noget man ikke kan lide.