Oprindeligt indlæg af MissIce

Næ, selvfølgelig skal man ikke lyve, og foregive at den rustne fisk er lige netop den ting man ikke vidste man ønskede sig, men nu ikke kan leve uden.

Men, i Nyengs indlæg fik jeg opfattelsen, at hver gang man/han fik en gave som ikke stod på ønskelisten, så var det, pr. definition, en gave der ikke var lagt tanker og overvejelser i.

Men jeg mener, at hvis man satser (og det vil jeg godt give jer, at man gør), så lægger man helt automatisk en vis del overvejelser i gaven.

Med mindre man gør, som min farmor praktiserede i en årrække: finder én ting (et badehåndklæde, en plaid el. lign) og så køber denne ting i X antal eksemplarer; en til hver eneste gavemodtager.

Haha, så risikerer hun heller ikke, at nogle af børnebørnene skal føle sig forfordelt.

Jeg er generelt glad for de fleste gaver jeg modtager, men der er da et par enkelte ting som jeg ikke ville bryde mig så meget om:

- Parfume samt parfumeret hudpleje og hårpleje. Jeg bruger ikke produkter med parfume i.
- Feminine nipsting
- Tøj som slet slet ikke afspejler min stil, f.eks. noget lyserødt eller blomstret.
- Oplevelsesgaver til ting som bare ikke er mig, f.eks. vinsmagning.

Til gengæld kan jeg godt lide at få praktiske ting såsom håndklæder, og jeg kan også godt lide velgørenhedsgaver som f.eks. "Gi' en ged". Men i min familie er vi heldigvis gode til det med at gaverne næsten altid kan byttes, og der er ingen sure miner hvis man benytter sig af det.

Nipsting - det har jeg alt for meget af i forvejen.
Frottéstrømper
Tallerkner af det stel min MAND gerne vil samle på . Jeg mener, det er flot, men det er ikke MIG der ønsker mig det.
Fine dyre glas - de går i stykker bare jeg ser på dem.

Oprindeligt indlæg af J.K.K.

Jeg synes folk, der hader mange forskellige ting som gave, skal melde sig ud af gavebytteriet.

Fortælle alle at fra i år hverken giver eller modtager jeg gaver, så slipper man for at modtage noget man ikke kan lide.

Man kan også tage det for alvorligt.

(Jaja, ved godt at man skal være taknemmelig, men jeg vil hellere undvære end at få dette

Make-up og parfumer (svigermor og svigerinden synes åbenbart jeg trænger, for får det altid, og de ser mig ALDRIG bruge det)
Sengetøj/håndklæder (har nok til at åbne hotel)
Alt muligt lorte-tingel-tangel, som min mormor plejede at give. Fx har jeg fået et utal af toilettasker, bordskånere, grimme lysestager og nips.

Giver folk mig blomster, får de det lige fluks tilbage igen.

På deres grav.

Ellers er jeg rimelig large.

Jeg må være virkelig heldig for de rædderlige gaver I andre beskriver har jeg aldrig været udsat for.

Men altså jeg giver også kun gaver til min nærmeste familie (kæreste, far, søskende + diverse påhæng) og slipper for mange af de der "høflighedsgaver" fra tanter og onkler. Vi holder os absolut ikke altid til ønskesedlen, men rammer som regel plet til de fleste og hvis ikke er der ingen der bliver fornærmede over at man bytter.

Gaver jeg ville blive mest træt af at modtage er:
- sampakninger med en eller anden random duft/badesæbe/lilla vaskeklud. Hvis det ikke kunne byttes ville jeg smide det ud.
- cremer eller makeup, jeg er ekstremt kræsen og vil helst købe det selv.
- chicklit bøger, jeg gider bare OVERHOVEDET ikke læse sådan noget, det samme gælder science fiction, horror og de fleste mainstream kriminalromaner
- Mainstream ting til hjemmet, der tit koster en formue og som bare er grimme - Poul Pava, Herstal lamper osv.
- gavekort (medmindre jeg specifikt ønsker mig det) - æv, hvor er det bare kedeligt.

Gaver, der er FOR improviserede. Jeg kan godt blive glad for en gave, der er lagt tanke bag, som jeg ikke vidste, jeg ønskede mig, men har ret ofte fået ting, jeg bare ikke kunne bruge. Og jeg er så dårlig til at sidde med minen "neeej den er godt nok fin" på, når jeg synes, at gaven bare ikke er særlig heldig. Jeg vil helst ikke virke utaknemmelig.

Men jeg har det lidt svært ved improviserede gaver. Nogle rammer plet og mange rammer meget forbi. F.eks.gaver fra min elskede farmor, da hun levede, hvilket bl.a. var rynkecreme (jeg var knap nok blevet teenager) og en lyserød kalender med sådan med halløj på, der ville have været langhåret pels, hvis det ikke var, fordi det var lavet af papir ). Og sidste eller forrige år fik jeg hårshampoo af kærestens forældre ( ), da jeg ønskede mig hårkur, og nogle tynde vanter. Hans mor har også jævnligt alt muligt mærkeligt med hjem til mig, som jeg liiige skal prøve, selvom jeg har frabedt mig, at folk køber tøj og den slags til mig, da jeg har det svært med det. Og det er altså noget noget virkelig grimt og konet noget Eller i hvert fald langt fra min egen smag i det mindste.

Oprindeligt indlæg af Piss_Miggy

Da jeg var omkring 10 år, fik jeg en kaffeske, som fulgte med et eller andet blad.

Af hvem dog?