Jeg har sådan en mega-aversion mod de der minimumsgarderober, som lister en masse tøjstykker op som nødvendige (no pun til scrooges her i tråden, det er helt generelt).
Man kan klare sig med meget, meget lidt. Meget mindre end man tror. Og hvis hvert stykke tøj er noget man elsker at have på, så er det en god garderobe, efter min mening. Kunsten er jo at have en garderobe, som kan kombineres på kryds og tværs, i stedet for en masse sattelit-sæt, der kun fungerer for sig.
Den nemmeste måde er at sortere dit tøj i tre bunker: Det du knuselsker, det du ikke vil af med, og det du godt kan se, skal ud. Start med at skille dig af med sidstnævnte. Ud med det, ingen tvivl, bare væk!
Og så prøver du det knuselskede på. Se dig selv i spejlet. Elsker du det stadig? Sidder det (stadig) pænt? Føler du dig godt tilpas med det på? Hvis ikke, så smider du det ud.
Ind i skabet med det virkeligt elskede. I de fleste garderober er det ikke ret meget. Første gang jeg gjorde det, var det kun to skjorter og en kjole
Og så kommer den tunge afdeling: Prøv alt i mellemste gruppe på og se dig grundigt i spejlet. Sidder det pænt? Føler du dig godt tilpas med det på? Er det DIG?
Hvis ikke, så smid det til genbrug uden at se dig tilbage.
Og så prøv at leve med dit elskede og nyelskede tøj i en uges tid. Jeg gætter på, at før ugen er omme, ved du præcis hvad du virkelig MANGLER. Og så kan du gå ud og købe det med god samvittighed.