Well ... han er lissom inde i en periode, hvor der er så meget bud efter ham med jobs og arbejde, at vi slås lidt for at komme til at ses så meget, som vi vil. Han elsker jo sit job og der er en del drømme, der kører på det fede spor nu, så det er jo cool, men også lidt hårdt, at han er så busy. Og når så en prøve eller studieting trækker ud, så sucks det altså. Det er vi så helt enige om, men det giver jo lidt frustration.
Anyway, da jeg så i går spurgte ham, hvad han synes var den nemmeste måde, vi kunne finde tid nok (regnede lissom med, det nok bare blev noget med at holde aftaler løsere og komme og sove sammen ovenpå lange dage), så sagde han bare, som om det da var det naturligste i verden: "Jeg siger bare nej til nogle ting og skærer ned fra nu af, så vi har ordentlig tid til at være sammen, for jeg trænger til at kunne være meget mere hos dig".
Kan godt være, det ikke lyder specielt fantastisk udefra, I don´t know, men når man er sammen med en musiker, hvis arbejde er hans liv, så synes jeg, det er virkelig dejligt at han prioriterer mig på den måde nu. Samtidig med, at vi ofte kan pingponge og inspirere hinanden arbejdsmæssigt og tage del i hinandens passioner, så det er bare feeeedt at føle, at han ikke skal opgive noget for min skyld, men samtidig heller ikke gider lade arbejdet styre det hele.
