Oprindeligt indlæg af paintbrush

Gad vide om mænd, læser kærestens begrundelse anderledes. Jeg hæftede mig også straks ved bemærkningen om ”salt på vejene”.

Det lyder som en gammel bil, han har gået og nusset, og pudset og måske endda renset i bunden for, at give den engang tectyl, engang til foråret. I dén situation, ville jeg også sige nej, og tilbyde, at køre TS, i stedet.

Det er surt, at skulle rense hele undervognen for salt, hvis man allerede én gang, har ligget og maset med, at rengøre bunden på den.

Oprindeligt indlæg af D.

men hans mor låner den jævnligt?

Oprindeligt indlæg af D.

altså hvis jeg virkelig havde et behov for at låne en bil ville jeg nok blive lidt : hvis jeg ikke måtte låne den af en kæreste, men det ville være præcis det sammen hvis venner sagde nej til at låne mig deres bil. de er i deres gode ret til at sige nej, selvfølgelig, men de ved også at jeg ikke spørger om sådan noget uden jeg virkelig har et behov og går da ud fra de stoler på mig
hvis jeg vidste personen var meget øm over sin bil ville jeg nok ikke spørge, for at undgå at sætte personen i det dilemma

og ville nok alligevel først spørge om personen kunne køre mig i stedet for at låne mig bilen. igen pga ansvar og hvad nu hvis der sker noget. og for hyggens skyld

hmm det er egentlig kun forældrenes bil jeg jævnligt låner. har lånt svigerindens en enkelt gang da vi boede i samme by. og ellers overbeviser jeg veninden om at vi skal på tur sammen til ikea/bilka/hvor jeg nu trænger til at komme hen og at hun skal køre (så kan jeg jo give frokosten).
lånte min eks-tings bil nogle ganske få gange, og ham der tilbød det. og så har jeg fået ham til at hente mig en del gange også midt om natten

Oprindeligt indlæg af arisa007

Jeg har verdens dejligste kærste. Vi har været sammen i 4 mdr og har det rigtigt godt på alle punkter...på nær hans bil... Det fandt jeg ud af igår. Jeg har lige p.t ingen bil pga skilsmisse, han har 2, en firma bil (som han bruger hver dag) og en ny anskaffet, 14 år gammel BMW, som for det meste står i garagen . Normalt kører jeg med tog på job og det fungerer fint men igår stod jeg i den situation hvor jeg bare var nødt til at bruge en bil, og så da jeg spurgte ham om jeg godt må låne hans BMW på arbejde for at klare den ærinde jeg havde, sagde han at det var han ikke meget for !!! Han bruger den selv meget sjellent og den skal ikke ud og køre på saltveje og desuden var han slet ikke klar til at låne sin bil ud endnu.... Han har dog tilbudt at hente mig efter arb og køre for mig, men jeg fik sgu alligevel et chok, takkede pænt nej, og forsikrede ham at jeg nok sku' klare mig, uden hans hjælp.
Jeg bliver nødt til at spørge, er det mig der er helt galt på den, eller er manden bare et stort barn der elsker sit legetøj over alt på jorden????

Oprindeligt indlæg af vibbsen

Der ville du så f.eks. komme til at gå hvis du var venner med mig.

Jeg er nemlig fuldstændig ligeglad med hvor troværdig, anstændig og pålidelig du er. Og hvor meget du har behov for en bil.

Vi låner ikke vores bil ud. End of story.

Oprindeligt indlæg af D.

og jeg deler så nærmest alt med mine nære venner. sådan er vi så forskellige. og kender mine venner godt nok til at det ville undre mig meget hvis de pludselig begyndte at have det sådan