Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, udover at jeg synes, det er et rigtigt fint brev du har skrevet og sendt, og at jeg håber, du snart finder en afklaring i forhold til din eks.

Det fremgår ikke helt, hvad du vil med denne tråd - jeg går ud fra at du gerne vil have andres mening om hvorvidt dit brev er en god eller dårlig ide.

Jeg synes det er en rigtig dårlig ide og jeg synes dit brev (eller mail eller hvad det end er) er noget respektløst. Jeg forstår og kan godt forholde mig til, at du sidder med de her følelser overfor din ex - men det er 2 år siden jeres (grimme) brud og manden har tydeligvis et forhold med en anden kvinde. Nu ved jeg ikke om i har haft kontakt i løbet af de 2 år, men hvis ikke - ville jeg føle det dybt underligt og grænseoverskridende med sådan et brev - især hvis afsenderen udemærket var klar over at jeg var i forhold.

Hvad er det du vil opnå?

Jeg ved ikke, om det er dumt, det du har gjort. Du har jo åbenbart følt et behov for at få tingene sagt. Personligt er jeg dog tilhænger af at lukke konsekvent for kontakten, hvis det gør nas. Næsten uanset hvor svært det måtte være. Når der er følelser i det, ender konfrontationer som regel i noget grimt, hvor følelserne bestemt ikke er blevet beroliget mere bagefter.

Det er jo svært at sige noget om, når man ikke kender jeres forhold og hvad i har haft, men hvis jeg nu var din ex, så havde du ikke fået noget svar på den der. Dels pga. det jeg skriver ovenover og dels fordi du implicit beder ham om at lade være.

Men hvad er det præcis du selv søger svar på ved at skrive her?

Jeg forstår ikke, hvad formålet med den mail er. Hvis han har en anden, hvad skal han så bruge den viden til, at du, hans ekskæreste gennem to år, stadig tænker på ham? Han er jo tydeligvis kommet videre.

For nogle mennesker hjælper det at skrive om deres følelser og tanker, men man behøver jo ikke nødvendigvis at sende brevet. Jeg har en veninde, som skrev et langt og følelsesladet brev til sin eks, hvor hun lettede sit hjerte og fik afløb for alt den ophobede vrede, sorg osv., men i stedet for at sende det, så brændte hun det og holdte et lille "farvel-ritual", og det hjalp.

Jeg synes da hensigten er soleklar. Den står endda direkte i brevet: hun har brug for at fortælle, hvordan hun har det, og hun ved godt, at det er en selvisk handling.

Selv ville jeg nok ikke have sendt sådan en mail, men hvis det kan hjælpe dig, TS, så kan jeg i hvert fald ikke se, at det skulle kunne gøre nogen skade.

Jeg tror jeg skrev indlægget her, for at få andres syn på det. Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet, udover at folk nok ville synes det var en ret uhensigtsmæssig handling.

Jeg fik svar en halv time efter. I starten gjorde det rigtig ondt - og min reaktion var noget kraftigere end jeg havde regnet med. Han svarede stille og roligt, og var egentlig glad for at jeg skrev (skrev han). Hans brev gav mig svar på en masse "hvad nu hvis"-spørgsmål, som jeg længe havde tumlet med, og hæmmede mig en del.
Det begyndte at gå bedre efter et par timer, da det langsomt begyndte at synke ind. Det var som at rive plasteret af på det sidste åbne sår fra det forhold, så det kan begynde at hele og jeg endelig kan få fred, og komme videre.

Oprindeligt indlæg af Cecil_Sandkasse

Jeg tror jeg skrev indlægget her, for at få andres syn på det. Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet, udover at folk nok ville synes det var en ret uhensigtsmæssig handling.

Det var også min umiddelbare tanke, da jeg læste startindlægget. Jeg ville ikke have gjort det samme, og jeg var bange for, at du gjorde dig selv til grin eller skabte drama ved at skrive til ham.

Oprindeligt indlæg af Cecil_Sandkasse

Jeg fik svar en halv time efter. I starten gjorde det rigtig ondt - og min reaktion var noget kraftigere end jeg havde regnet med. Han svarede stille og roligt, og var egentlig glad for at jeg skrev (skrev han). Hans brev gav mig svar på en masse "hvad nu hvis"-spørgsmål, som jeg længe havde tumlet med, og hæmmede mig en del.
Det begyndte at gå bedre efter et par timer, da det langsomt begyndte at synke ind. Det var som at rive plasteret af på det sidste åbne sår fra det forhold, så det kan begynde at hele og jeg endelig kan få fred, og komme videre.

Efter at have læst dette, indser jeg, at jeg har taget fejl. Det var jo egentlig en ret modig og ærlig handling, at du skrev det brev. Jeg er glad på dine vegne over, at du har fået sat nogle ting på plads, og at du endelig kan komme videre

Oprindeligt indlæg af Cecil_Sandkasse

Jeg tror jeg skrev indlægget her, for at få andres syn på det. Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet, udover at folk nok ville synes det var en ret uhensigtsmæssig handling.

Jeg fik svar en halv time efter. I starten gjorde det rigtig ondt - og min reaktion var noget kraftigere end jeg havde regnet med. Han svarede stille og roligt, og var egentlig glad for at jeg skrev (skrev han). Hans brev gav mig svar på en masse "hvad nu hvis"-spørgsmål, som jeg længe havde tumlet med, og hæmmede mig en del.
Det begyndte at gå bedre efter et par timer, da det langsomt begyndte at synke ind. Det var som at rive plasteret af på det sidste åbne sår fra det forhold, så det kan begynde at hele og jeg endelig kan få fred, og komme videre.

Hvad skrev han?

Oprindeligt indlæg af FrkSooL

Hvad skrev han?

Han skrev, at vores forhold nok var løbet ud i sandet på et tidspunkt alligevel. Et år eller to ned af vejen. Og det må jeg egentlig give ham ret i - der var mange andre ting galt også. Han anerkendte at han havde behandlet mig rigtig dårligt, og at han ikke altid var den gode kæreste. At han var umoden dengang. Desuden skrev han, at jeg nok gjorde ham til mere end jeg var.
Han tænker også på mig af og til, men mest kun om hvordan jeg har det, og at han håber jeg har det godt. At han var ked af at han ikke kunne gøre noget, for at hjælpe mig i den her situation.