Jeg tror at uanset hvor mange forhold man har haft, vil man gøre sig de tanker efter et brud. I har haft et dejligt forhold, men nu er kærligheden borte for dit vedkommende, du ønskede åbenbart ikke at kæmpe for det i slutningen af forholdet og så er det at gå da det rette at gøre.

Det er helt naturligt at sidde med tvivl bagefter, men du må stole på din beslutning og hvis du ikke følte noget for hende mere så var det det rigtige at gøre

Det er ihvertfald ikke en god grund til at blive at man tror man ikke kan finde en anden. Hvis forholdet har været bare lidt godt vil man vel altid tænke mange af de ting du gør,og nej,du vil ikke finde en hvor ret mange ting er på samme måde,hverken de gode eller dårlige.men du kan sagtens finde en der er god på punkter du ikke skænker en tanke nu,og som er dårlige på punkter som du heller aldrig har tænkt over før.når man kommer så tæt på et andet menneske som man gør ved lange forhold ,og især hvis man får flere,så opdager man virkelig hvor enormt forskellige mennesker er,og hvor mange små vaner og særheder hver af os har.

Jeg synes faktisk, at med den baggrund du har, så er du modig og taget den rigtige beslutning, når nu du ikke elsker hende længere.
Det jeg kan give til dig af erfaringer, er at man ofte begynder at tvivle bagefter, hvis eller forholdet har været godt, fordi man husker alt det trygge og alt det nye er skræmmende.

Det er naturligt, menneskeligt og helt ok. Det er der man skal forsøge at adskille, hvad der er "levn" og hvad der er kærlighed. Det kan være umanerlig svært at adskille og kortlægge ens følelser efter et brud, fordi man er i følelsesmæssigt opbrud.
Skyldfølelse over at have såret ens bedste ven, kærlighed til ens eks, en kærlighed, der sagtens stadig kan være der, men i form af venskab, en følelse af angst over hvad der kommer, om andre vil have en, på trods af de skæve tænder og alle de skavanker man har, tvivl om man nu har gjort det rigtige, osv. osv.

Så.. Ja, prøv at kortlægge hvorfor du gik og se om den følelse var reel og stadig holder, eller om andre ting spiller ind. Det kan være ting som metaltræthed, eller at forelsken har lagt sig lidt, om græsset er grønnere som single, er det fordi du har haft et voksenliv præget af at være single og at det at være i et forhold, måske er noget der kræver en del omvæltning.

Jeg håber under alle omstændigheder at du finder ud af, hvad der gør sig gældende for dig.

Jeg kan godt genkende mig selv i din beskrivelse her og jeg kan fortælle dig hvad jeg gjorde, så kan du se om du kan bruge noget af det.
Jeg blev skilt efter 25 års samliv og havde kun kendt denne ene kvinde og ikke haft noget intimt med andre kvinder før jeg mødte hende. Vores forhold gik en stille død i møde da vi til sidst kun var sammen som venner - troede jeg, for det viste sig, at da vi gik fra hinanden, så blomstrede hun op og ville have vi blev sammen. Hun genfandt kærligheden til mig, men jeg følte ikke længere det samme for hende.

Jeg forblev tro mod mine følelser, for jeg vil leve lykkeligt, jeg ser ikke det som en løsning at to mennesker bliver sammen hvis kærligheden ikke er gensidig, det bliver begge kun mere ulykkelige over.
Som du, så ville jeg egentlig gerne finde en kvinde der virkelig er smuk og gennemsyret af feminin adfærd - at være en stolt mand, vi er som mænd trods lidt visuelle, omend vi tillægger de andre egenskaber lige så megen vægt, så at hun er smuk, er sådan set en tilgift man bør være stolt af som mand og det behøver ikke at være et negativt signal man sender til sine omgivelser.
De fleste mænd vil nok altid være pavestolt af at leve under tag med en attråværdig kvinde.

Idag fortryder jeg ikke mit valg, jeg lever sammen med en kvinde jeg ikke vil bytte for noget i verden, hun besidder alt det jeg som mand kunne drømme om, så jeg tvivler ikke på det valg jeg i sin tid tog, selvom det var forbundet med en hel del besvær i starten.

Jeg synes du skal give dig selv noget tid alene og se hvad dine følelser fortæller dig, men vær opmærksom på at du ikke forveksler kærlighed til kvinden, med dyb medfølelse.

Er kærligheden ikke gensidig, så bliver ingen af jer lykkelige, hun bliver ikke lykkelig af at bo sammen med en mand hun elsker, men hendes kærlighed bliver ikke gengældt.
Håber dette bidrager lidt til lidt eftertænksomhed . . .

Det er i hvert fald et modigt step at tage, når man ikke har erfaring med turbulensen efter et forhold. Jeg tror faktisk mange bare ville blive i det og forsøge at genfinde kærligheden hen ad vejen, af ren og skær tryghedsbehov.

Mit første rigtige forhold sluttede efter 3½ år inklusiv on-off perioder, og det er sikkert ikke en historie der er meget ulig din egen ud af hvad jeg kan læse. Der var kærlighed i det og det kunne måske have været, men det var jeg slet ikke klar til. Derfor fik jeg langsomt stukket flere og flere kæppe i hjulet til det til sidst gik galt. Det sendte mig også ud i en blanding af depressiv desperation og alt muligt andet, da jeg skulle deale med at det ikke kom tilbage igen. Og jeg havde skam også tanker om hvorvidt jeg kunne finde en kvinde jeg kunne elske så meget igen.

Efter en periode med tanker og en periode uden tanker, så fandt jeg faktisk kærligheden igen, og vi har været sammen i 1 år og 8 måneder imorgen.
Så der er for mig at se ingen tvivl om at det kan lade sig gøre at komme sig over et brud på noget man havde troet ville vare ved. Og ind imellem kan man så bagefter se hvordan man faktisk passer bedre sammen med den man så finder sammen med, når disse erfaringer er med i bagagen.