Du risikere at skubbe ham fra dig, hvis du bliver ved at at presse sådan på, med det bryllup.

Når nu han allerede har givet udtryk for at han er forvirret, og har noget han skal have på plads, og at han ikke er klar til at fri - Så synes jeg, at du skal gemme al den bryllupssnak lidt væk, og give ham lidt luft.

Jeg synes personligt, at det er helt, helt skørt, det du har gang i.

I mødte hinanden i sommeren 2010? Altså, det er jo lige for lidt siden. Hvorfor skal I giftes så hurtigt? hvad med, om I lærte hinanden sådan helt rigtigt at kende? Jeg forstår heller ikke den med, at I ikke vil bo sammen før I er gift? Altså, medmindre det er af religiøse årsager, så giver det ikke rigtig mening. Jeg tror faktisk det er ret vigtigt at finde ud af, om man overhovedet kan få det til at fungere med fælles bopæl og den slags, inden man gifter sig.

Jeg synes, det lyder som om, du har nogle forventninger til hvordan det hele BØR være førend det, i følge dine idealer, kan være helt rigtigt og perfekt, og jeg synes, du i stedet for at fokusere så voldsomt på fremtiden, skulle koncentrere dig lidt om at leve i nuet og nyde forelskelsen i og med din kæreste.

Det er rigtigt dejligt, at du er så glad for din kæreste, men pas nu på, at du ikke hiver nogle af dine egne ønsker og behov ned over hovedet på ham. I er så unge, altså, slap nu lige lidt af.

Hold da magle hvor gør du da tingene rigtig kompliceret for både dig og kæresten! Hvorfor er det så vigtig for dig at blive gift, hvorfor ikke bare nyde dit forhold? Hvis jeg var din kæreste ville jeg virkelig ikke kunne magte en kæreste der pressede på meget på!

Selv om i bliver gift er der ingen der siger i ikke går fra hinanden, på et tidspunkt.

Min kæreste og jeg har været sammen i over 5 år og vi har pt. ingen planer om at blive gift. Vores kærlighed afhænger ikke af giftermål

Generelt synes jeg at det er ligegyldigt om det er manden eller kvinden der frier.

Alligevel synes jeg ikke at du skal fri til ham lige nu.

Uanset hvor glade i er for hinanden, så virker det ikke til at han er klar til at fri lige nu.
Måske er han ikke overbevist om at det skal være jer to resten af livet, måske synes han ikke at han er klar til at blive gift, eller måske føler han sig presset af dig. Der kan være flere forklaringer.

Du har allerede givet ham en deadline han skal fri inden, og han har allerede sagt at han ikke er sikker på at han når at blive klar til at fri inden.
Når han er ikke er klar til at fri til dig, er der vel også en risiko for at han siger nej til dit frieri.

Har du overvejet hvor du står hvis han siger nej til dit frieri, eller hvis han ikke frier inden din deadline?

Måske du bare skal prøve at nyde din dejlige kæreste og så vente med at blive gift, til at i begge er helt klar til det-

Jeg syndes ikke du skal fri til ham, af den simple grund at han er forvirret.

Hvis min kæreste pressede på for at blive gift og ligefrem satte en deadline ville jeg løbe i den anden retning.

Oprindeligt indlæg af Just_In_Loove

jeg har givet ham en deadline, han skal fri inden d. 5 maj.

Men så har jeg kommet på en idé: Det er skudår i år, og ifølge en gammel tradition på kvinden fri til en mand d. 24. februar.
Det overvejer jeg KRAFTIGT at gøre.

[B]Hvad mener I?.. Tager jeg min søde kærestes manddom ved at tage initiativ til at fri?

At du har sat en deadline overruler alt. Hvis du har givet ham frist til 5. maj, så skal du ikke foretage dig noget før TIDLIGST midnat mellem 5. og 6. maj. At du først kommer i tanke om skuddags-finten er din egen dumhed. Den har eksisteret siden før du blev født, så det havde du alle chancer for at inddrage i din deadline.

Derudover, så er det vel kun din kæreste der kan svare dig på om det er en kastrering, for hvad kan du bruge det til hvis vi siger "nej, det er ikke en kastrering", og han så synes det er det?

Generelt synes jeg godt, kvinder kan fri.

Men er enig med de andre i, at du presser ham og virker til at have alt for travlt. I har kun været kærester i halvandet år og I er meget unge.

Jeg forstår heller ikke det med ikke at bo sammen inden. Jeg ville slet ikke turde blive gift med en, jeg ikke havde boet sammen med først. Det er en af de måder, man virkelig finder ud af, om man fungerer sammen.

Jeg synes du skal tage at blive voksen, TS

Jeg synes, du skal slappe lidt af: I har kun været kærester i 1½ år.
Der er aldrig nogen garanti for, at det holder, heller ikke selv om man bliver gift.
Jeg forstår ikke, at I ikke prøver at bo sammen først, inden I evt. gifter jer.
Hvorfor ikke vente med at fri, til også din kæreste føler sig parat i stedet for at presse ham?
Det er ikke, fordi jeg synes, I er for unge, eller fordi det er din første kæreste, eller fordi der ikke er forskel på at være kærester og gift (jeg blev også gift som ung med min første kæreste). Jeg synes bare, at I har været sammen i for kort tid, og at det er en dårlig idé at gifte sig uden at have boet sammen i et par år først. Så ser man heller ikke kun hinanden gennem lyserøde briller mere.