Oprindeligt indlæg af hmm

Daedala, dit MEN siger rigtigt meget, desværre er det udtalelser som den du komme med, det gør det vildt svært at komme videre, fordi det folk siger (og nu mener jeg ikke konkret dig, men taler generelt selvom det er din sætning jeg hiver frem), "jo det er ikke din skyld, men da du lod ham gøre det, så er det alligevel dit ansvar" og sådan hænger verdene ikke altid sammen...

Der kan være mange gode grunde til at "lade" sig misbruge, der kan være konsekvenser for at lade værre, den yddeste konsekvens (døden) er nok den som flest mennesker har forståelse for hvorfor man "lod" sig misbruge, men der er mange andre midler, trusler og magtudøvelser som gør at der kun er en udvej, nemlig at "lade" sig misbruge. Det der med at "lade" sig misbruge kan betrægtes som en overlevelses strategi, det er i første omgang en rigtig god strategi fordi man overlever eller opnår noget andet som er vigtigt, men i anden omgang kan denne strategi give en person stof til alt for meget eftertanke, fordi denne strategi giver plads til rigtig mange "hvad nu hvis'er". F.eks hvad nu hvis jeg bare lige havde slåget ham i bollerne? Eller hvad nu hvis jeg havde sagt nej, NEJ, NEJ!!! Problemet er at for det første er det ikke sikkert at det havde stoppet ham, og "du" som offer, ville risikere vildt meget ved det både føelsesmæssigt og fysik. Desuden, kan det være at det hele var blevet meget værre... Det kunne værer så meget, men sådan er det altså ikke. Det som skete, skete og af en eller anden årsag var den modstand man satte op, den eneste som man kunne magte, og derfor den rigtige i situationen. Dette er en erkendelse som mange selv skal kæmpe med og der er ikke nogen grund til at andre mennesker gør den sværre at opnå

Jeg vil ikke slå TS i hovedet med, at hun lod sig udnytte. Det er ikke noget, hun bør føle skyld over på nogen måde, men det er sådan en ting man bliver nødt til at indse om sig selv før man kan komme videre. Det er også noget man bliver nødt til at indse for ikke at gentage det samme mønster i næste forhold.

Personligt har jeg samme tendens. Jeg har også været i et forhold, hvor fyren (mis)brugte mig, og jeg lod ham gøre det i et år fordi jeg troede, at hvis han smuttede så ville jeg aldrig møde en anden der gad mig. Selvom han var et kæmpe røvhul for at opføre sig sådan og ingen bør behandle sine medmennesker, som han gjorde, så var det stadig mit valg at blive i det. Der hang ingen trusler om vold eller mord over hovedet på mig, men jeg valgte at lade være med at konfrontere min frygt for at være alene og valgte i stedet at blive.

Jeg kan indimellem ærgre mig lidt over det valg i dag, men det er ikke noget jeg har eller bør have dårlig samvittighed over, og det mener jeg bestemt heller ikke at TS bør have. Jeg bruger det som en lektion i at blive klogere og stærkere, og det håber jeg også at TS gør (hun er allerede godt på vej, eftersom hun er kommet ud af det forhold, og det skal hun huske at klappe sig selv på skulderen for).

Som sagt....det var ikke ment nedsættende, men jeg mener heller ikke, at man gør nogen en tjeneste ved at lade dem "lulle" sig ind i en offerrolle, hvor de bare kan sige til sig selv: det er alle andres skyld, jeg har intet ansvar overfor mig selv og kan intet gøre. Fra mig selv ved jeg, at det er det nemmeste at gøre, men det betyder jo at jeg ikke arbejder med det, men bare lader stå til.

Og vi er skam enige om, at nogle gange har man ikke meget af et valg. Og i de situationer må man håbe at vedkommende har et netværk, der kan hjælpe og handle på hendes/hans vegne.