Oprindeligt indlæg af phantomet

Men hvis man har det sådan, så bør spørge man sig selv om det er konstruktivt at have det sådan? Bringer det noget godt med sig?

Frustrationen bør jo ikke være andet en øjebliksfølelse, man må jo op på hesten igen og leve sit leve..man skal ikke lade det diktere hvordan man føler og har det.

Hvad er da det for en omgang selvpsykoterapeutisk lommefilosofi. At man er frustreret over ikke lige at have fundet "den rette" har da ikke nødvendigvis noget at gøre med, om man "lever livet" eller i øvrigt ikke render rundt som en zombie i nedtrykt sindstilstand.

Oprindeligt indlæg af 20PrinceLight

Hvad er da det for en omgang selvpsykoterapeutisk lommefilosofi. At man er frustreret over ikke lige at have fundet "den rette" har da ikke nødvendigvis noget at gøre med, om man "lever livet" eller i øvrigt ikke render rundt som en zombie i nedtrykt sindstilstand.

Du har åbenbart svært at tolke indlæg for jeg ihvertfald ikke skrevet noget omkring det du snakker om...
Men det er jo også sjovere at mistolke et indlæg med vilje så man kan spille forarget og indynde sig, ik?

Oprindeligt indlæg af phantomet

Men hvis man har det sådan, så bør spørge man sig selv om det er konstruktivt at have det sådan? Bringer det noget godt med sig?

Frustrationen bør jo ikke være andet en øjebliksfølelse, man må jo op på hesten igen og leve sit leve..man skal ikke lade det diktere hvordan man føler og har det.

Tro det eller ej, men jeg har faktisk et liv. Et ganske godt liv, faktisk.

Men derfor synes jeg nu ALLIGEVEL det er ganske frustrerende og ganske skræmmende at 9 ud af 10 breve på diverse datingsider lyder: "Hej. Du ser sød ud Ska vi skriv?".
Det er ikke alene det at jeg ikke møder den rette på den måde, det er det at niveauet er så uendelig lavt. Jeg møder heldigvis søde, rare, normale, intelligente fyre i virkeligheden ellers havde jeg helt opgivet at date.

Fordi jeg lukker frustration herinde (I øvrigt prøver jeg at holde det i en knap så seriøs tone) så behøver det ikke betyde jeg græder mig i søvn hver aften, eller lade det at jeg IKKE har en mand fylde hele mit liv.

Men siden jeg nu i det hele taget tænker over det, så har jeg måske ikke liv nok, eller hvad er vi ude i?

Jeg er dælme glad for, at jeg ikke er i datinghelvedet, for det er tilsynelandende umuligt at gøre noget som helst rigtigt dér!

Oprindeligt indlæg af Elverpigen_

Jeg er dælme glad for, at jeg ikke er i datinghelvedet, for det er tilsynelandende umuligt at gøre noget som helst rigtigt dér!

Også mig. Aldrig igen! Holder mit nuværende forhold ikke, så dør jeg som enlig.

Oprindeligt indlæg af Elverpigen_

Jeg er dælme glad for, at jeg ikke er i datinghelvedet, for det er tilsynelandende umuligt at gøre noget som helst rigtigt dér!

Man kan spille med på egne præmisser. Eller helt melde sig ud af det og kalde det noget andet. Det er som om ordet "dating" er uforpligtende sex-søgning og ikke reelt et møde mellem to fremmede mennesker, der skal lære hinanden at kende, hvis der er kemi.

Man tager det i den omvendte orden og hvis det virker, er det fint - men det gør det jo ikke for rigtigt mange. Hvorfor ikke bare indse det og så finde den måde, der virker for en selv i stedet for at blive ved med at holde på at man kan vinde lotto, så længe man bare spiller.

Tag ud og dans - der er i Kbh noget halløj i et medborgerhus hveranden fredag? hvor man mødes for at danse. Ikke for at score, ikke for at drikke, men for at danse. Der er oplæg med forskellige danse og når den time er ovre, så danser man videre i en mere hyggelig og afslappet stemning. Det gad jeg godt prøve en dag.

Da jeg for kort tid siden var single, prøvede jeg også diverse dating sider og der gik ikke længe så blev jeg træt af datingsiderne, da det virkede for useriøst. Dog fik jeg det ud af det, at jeg mødte min kammerart. Jeg droppede datingen og bestemte mig for at hygge mig som single. Min nuværende kæreste fandt mig via FB hos min kammerart og tjaa nu bor vi sammen, så kærligheden kommer når man mindst venter det