Oprindeligt indlæg af Intetintet

Men er det ikke et tegn på at han elsker mig hvis han er afhængig?

NEJ

Det er overhoved ikke det samme. Jeg tror ikke nogen af jer er sunde og jeg tror han enlig godt ved det og fordi han netop fornemmer at i ikke skal være altid vil han ikke indvolvere dig i hans familie (dem i dig)

Det lyder virkelig som et usundt forhold... Du er for ung til at sidde så fast med en og klatte dig gennem uddannelser pga en kæreste, der ikke engang er god for dig. Synes du skal fokusere på at komme ind på en god uddannelse og få opbygget et socialt liv uden om din kæreste. Så kkan man se, hvad der holder længst...

Jeg syntes jeres mindste problem er at han ikke vil havde dig til at kende hans venner og familie, men mere at jeres forhold generelt er dårligt og i gør hinanden dårlige.

I har ret.. Men han er overbevist om at vi skal være sammen for evigt. Ja jeg ved godt, han kan ikke engang præsentere mig ordentligt for familien, også vil han være sammen for evigt, men det er han helt stensikker på. Han vil ikke have andre end mig.

Denne gang når jeg starter på den videregående, skal jeg nok gøre alt for at tage det seriøst og arbejde.

Men hvordan er det så at elske, og ikke at være afhængig?

Vi er ikke gode for hinanden, men vi har det bare så godt SAMMEN

Oprindeligt indlæg af Intetintet

I har ret.. Men han er overbevist om at vi skal være sammen for evigt. Ja jeg ved godt, han kan ikke engang præsentere mig ordentligt for familien, også vil han være sammen for evigt, men det er han helt stensikker på. Han vil ikke have andre end mig.

Denne gang når jeg starter på den videregående, skal jeg nok gøre alt for at tage det seriøst og arbejde.

Men hvordan er det så at elske, og ikke at være afhængig?

At elske uden at være afhængig, er for mig at jeg stadig ER mit eget liv og min egen person. Har mine veninder og mine interesser, mit arbejde/uddannelse og hvad jeg ellers foretager mig. At jeg kan tage initiativer for mig selv. Men samtidig nyder livet med min kæreste. Jeg er afhængig af ham på den måde at jeg elsker ham og meget, meget nødig ville undvære ham, fordi han er en person der giver mit liv en ekstra kvalitet. Jeg ville være rigtig ked af det hvis jeg mistede ham, men jeg ville stadig have mit eget liv.

Oprindeligt indlæg af Intetintet

Jeg er færdig med skolen og skal starte på videregående. Der er meget forskel på os på det punkt. Han er overhovedet ikke boglig, men ved at det er en nødvendighed med uddannelse, og jeg vidste fra start han ikke var glad for skole, og det gjorde mig ikke helt noget. Han siger tit at jeg er den kloge i forholdet, og at han ikke helt har noget mellem ørerne som vi bare griner lidt af.

Jeg har også arbejde, men jeg har ikke rigtig nogen fritidsinteresser, men vil gerne starte til noget på et tidspunkt. Jeg har ikke rigtig nogen veninder. De få jeg havde, eller rettere den ene, begyndte jeg at glide væk fra da jeg mødte min kæreste. Jeg havde nogle drengevenner, dem cuttede jeg fuldstændig kontakten til.
Jeg forsømte min skole i en så høj grad, hvilket nok hænger sammen med at vi var sammen 24/7, men det kan kun jeg alene stå til ansvar for. Jeg kunne så ikke stå op i tide til skolegang efterfølgende, og det gjorde at jeg med knaphed fik lov at fortsætte.

Inden jeg mødte ham, lavede jeg ikke andet end at gå op i skolen, og havde en god veninde jeg snakkede godt med, og vi havde også talt om at jeg skulle starte til den sport hun gik til. Hende snakker jeg så ikke med mere. Kan egentlig godt forstå hvis hun ikke gider have kontakt til mig.

Vi har begge to glemt os selv.
Han siger han har forsømt sin træning, som han en dag satser på at leve af, og sin ven.

Det der er SÅ usundt. Var du min datter, ville jeg gøre alt, der stod i min magt for at støtte dig videre. I usvigelig sikkerhed om, at det ville være det eneste rigtige for dig.

Når man elsker er man ikke afhængig. Når man elsker, isolerer man sig ikke, man afskærer sig ikke fra sine venner og sit liv. Man er ikke kun gode sammen, men også for hinanden. Faktisk er det det vigtigste. Har du nogensinde hørt udtrykket "Kærligheden giver vinger"? Sådan er det. Når man er elsket, har man en, der støtter en til at være den bedste udgave af en selv. Også når man ikke selv kan se denne udgave.

Jeg har været gift i femten år. Jeg bliver knust ved tanken om at miste min mand. Men jeg er 100 % sikker på, vi begge ville klare os alligevel. Og at vi begge ville finde kærligheden igen. Faktisk er det sidste et krav, vi stiller til hinanden, hvis en af os dør. Netop fordi det at være elsket giver noget, som... alle burde have. Uanset forhistorie.

Ehm vil lige pointere at jeg er en af dem som først fortæller mine forældre noget efter ... øhm 6 måneder oder so.

Jeg er meget privat på nogen punkter overfor alle mennesker.