Som udgangspunkt synes jeg, at det er ret vigtigt at holde sig for øje, at der er nogenlunde lige så langt mellem folk, der aldrig lyver, som der er mellem folk, der kan gå på vandet. Når man støder på en, så viser det sig som regel, at det drejer sig om folk, der også lyver overfor sig selv, når de siger, at de aldrig lyver. Sådan i grove træk, så er det umuligt at fungere i det daglige, uden at lyve.
Hvad synes du om min nye frisure? Det er hæsligt, og du ligner en ældre udgave af din mor! Nej vel?
Sådan i grove træk, så kan man sige, at jo mere firkantet man opfører sig, jo flere hårde grænser der er, jo mere skal der lyves for at få tingene til at rulle sådan nogenlunde uden problemer. Mennesker der holder af hinanden og er meget rummelige overfor hinanden kan således opretholde zoner, hvor der ikke er noget behov for at holde tilbage, for at pynte på sandheden eller lige give den et twist.
Lige i denne situation, så har du selv skabt behovet for at lyve ved at sætte nogle hårde grænser for, hvem du vil tale med. 35 er fint, men 36 kan bare glemme det, eller hvordan det nu var. Selvfølgeligt er det suspekt, at manden lyver, men alternativet var jo, at i aldrig havde talt sammen, og det kan jo faktisk godt være sådan, at der aldrig i verdenshistorien har været to mennesker, der passede så godt sammen som netop jer. Hvis han sidder med en mistanke om, at det kunne være sådan, hvad ville så være det dummeste: At lyve, eller ikke at give det et skud? I min optik helt klart det sidste.
Mød ham dog irl og se, om den er helt skæv. Hvis den er, så ud med ham, no harm done, men hvis han viser sig at være smuk og kvik og charmerende og lige noget for dig, så var det måske værd at give det et skud, selvom han ikke lige passer med det du oprindeligt havde tænkt.
Der er selvfølgeligt ondartede løgne, der har som direkte sigte at skade mennesker. Den slags skal man efter min mening ikke bære over med et sekund: En veninde, der siger noget om dig, der ikke passer, for at få andre til at synes dårligere om dig, en kæreste, der fortæller dig at du er grim og dum for at underminere din selvtillid og gøre dig mere afhængig. Mennesker der lyver på den måde skal bare ud af ens liv, og det kan kun gå for langsomt.
I dette tilfælde er målet jo ikke, at skade dig, men at få en chanse for at se, om der var noget fremtid at komme efter. Er det ikke noget andet?
The people shall not be deprived of their right to speak, to write or to publish their sentiments; and the freedom of the press, as one of the great bulwarks of liberty, shall be inviolable.