Okay, da jeg købte min daværende lejlighed som 23 årig, anskaffede jeg mig stort set samtidigt en enkelt boksseng til mig selv. Jeg købte den bedste jeg kunne finde i forhold til mine behov (jeg døjede lidt med ryggen). Jeg overvejede at købe to, men besluttede mig for at lade være.
1) hvorfor bruge penge på 2 når jeg kun havde brug for en?
2) hvis jeg fik en kæreste – skulle hun så ikke være med til at bestemme hvad hun skulle sove i?
3) det der pjat, med at hive en fremmed pige med hjem i seng gad/gider jeg ikke, så hvorfor pokker skulle jeg købe en seng til det? Det har ikke noget med modenhed at gøre. Man er ikke mere moden, fordi man har en ny med hjem hver weekend.
4) hvis jeg af en årsag skulle få brug for en dobbeltseng kunne sofaen i stuen som var min gæsteseng slås ud til en 140 seng.
Jeg bruger stadigt min enkeltseng i dag af pladspraktiske årsager fordi jeg kun har lidt plads på min nuværende bopæl, og resten af rummet er fyldt op med alt muligt andet, men selvom jeg havde pladsen til det tror jeg ikke at jeg gad have en større seng. Det er da meget nemmere i det daglige ikke at have mere end man har brug for. Når jeg får mere plads igen så indretter jeg gerne et gæsteværelse med dobbeltseng for jeg kan godt lide at have mulighed for at kunne tilbyde ordentlige overnatningsforhold til mine gæster, men jeg tror jeg umiddelbart foretrækker at beholde min enkeltseng til mig selv. Og nej, jeg har intet ønske om at ændre min singlestatus, så det er ikke fordi jeg har opgivet håbet.
Jeg plejede for resten at kalde det en ”optimistseng” når en single købte sig en dobbeltseng.
I øvrigt syntes jeg tit at de fyre der havde dobbeltsenge, var dem der var på damerov hver weekend, og os der var mere tilbageholdende havde enkeltsenge.