Det kan være hamrende sexet, afhængig af motivet og pigen. Eneste undtagelse er røvgeviret, som overhovedet ikke er sexet på nogen måde - uanset, hvem, det sidder på.

Jeg har som "tatoveret kvinde" (fire styks i alt; en under hver skulder, en over barmen og en på undersiden af den ene arm) aldrig oplevet, at de var et issue i forhold til at møde fyre. De har enten komplimenteret dem, spurgt nysgerrigt ind til dem, eller slet ikke kommenteret dem. Jeg har derfor konkluderet, at mænd enten synes de er vildt fede, er ligeglade, eller har valgt at overse dem, fordi de ellers har syntes godt om mig.

Det har i hvert fald endnu ikke på nogen måde været en dealbreaker.

Oprindeligt indlæg af FrkMB

Men hvad siger debattens mænd, er tatoveringer et no-go? Ender hun i en bestemt "type" boks, eller hvad sker der oveni hovedet på jer når I ser dem? Og hvad er pænt, hvad er ikke, hvor meget og hvor lidt?

Jeg er ret ligeglad så længe det ikke er tramp stamps.
Tramp stamps irriterer mig kun fordi samtlige medvirkede i pornofilm render rundt med dem som et slags identitetsmærke.
Overfladisk, men sådan er jeg bare.

Oprindeligt indlæg af TakeMeHomeImDrunk

Jeg har som "tatoveret kvinde" (fire styks i alt; en under hver skulder, en over barmen og en på undersiden af den ene arm) aldrig oplevet, at de var et issue i forhold til at møde fyre. De har enten komplimenteret dem, spurgt nysgerrigt ind til dem, eller slet ikke kommenteret dem. Jeg har derfor konkluderet, at mænd enten synes de er vildt fede, er ligeglade, eller har valgt at overse dem, fordi de ellers har syntes godt om mig.

Det har i hvert fald endnu ikke på nogen måde været en dealbreaker.

Jeg har det lidt ligesom når folk med hunde siger til dem der er bange for hunde: "Jamen så har du ikke mødt Rollo endnu, alle elsker ham simpelthen - ham er du ikke bange for".

Jeg har sådan en lyst til at forklare alle at jeg ikke er lavstatus fordi jeg er tatoveret, og at jeg heller ikke er rockerrelateret (som jeg engang blev spurgt om) og jeg bruger heller ikke alle mine fridage på at hænge ud nede i tattooshoppen - Jeg er faktisk et helt normalt menneske der ikke har brug for at sige: SE MINE TATOVERINGER, og jeg kan sagtens dresse op og ned efter lejligheden.

Men helt ærligt, jeg forstår godt at man vælger efter sine egne præferencer, og man må leve med de valg man tager. Jeg kan selv lide dem, og det er vel det vigtigste

Men jeg har faktisk prøvet at blive afvist på dem

Det er egentlig sjovt, for selvom mine tatoveringer åbenbart tit er det første som folk ser, når de møder mig (især den over barmen, af logiske grunde), så tænker jeg jo faktisk aldrig rigtig SELV over, at jeg har dem længere. De er blevet en del af mig og mit udseende med tiden, så når jeg ser mig i spejlet, bider jeg sjældent mærke i deres eksistens på min krop. De er ligesom mine øjne eller min næse og mund, de ER der bare.

Og undskyld på forhånd, da tråden var vel i grunden hovedsageligt er henvendt til mænd. Jeg tænkte bare at jeg ville give mig besyv med, som en kvinde med lidt erfaring på området.

Selvom 4 ud af mine 5 tatovering er synlinge, så er det ikke det første folk plejer at skænke en tanke. Og jeg ser slet ikke mig selv som værende lavstatus, trashy el. andet grimt pga dem. Hvis en fyr "tænder af" på dem, så må det stå for hans egen regning. Jeg synes bare at det er overfladisk, da jeg er så meget mere end mine 5 små tatoveringer

Oprindeligt indlæg af FrkMB

Jeg har det lidt ligesom når folk med hunde siger til dem der er bange for hunde: "Jamen så har du ikke mødt Rollo endnu, alle elsker ham simpelthen - ham er du ikke bange for".

Jeg har sådan en lyst til at forklare alle at jeg ikke er lavstatus fordi jeg er tatoveret, og at jeg heller ikke er rockerrelateret (som jeg engang blev spurgt om) og jeg bruger heller ikke alle mine fridage på at hænge ud nede i tattooshoppen - Jeg er faktisk et helt normalt menneske der ikke har brug for at sige: SE MINE TATOVERINGER, og jeg kan sagtens dresse op og ned efter lejligheden.

Men helt ærligt, jeg forstår godt at man vælger efter sine egne præferencer, og man må leve med de valg man tager. Jeg kan selv lide dem, og det er vel det vigtigste

Men jeg har faktisk prøvet at blive afvist på dem

Haha, ja, det er sjovt som vi har forskellige erfaringer med det. Altså hey, jeg har også fået negative kommentarer på mine, eller, til en fest sad jeg i hvert fald engang og snakkede med en fyr, som endte med at blive lidt fuld, og pludselig udbryder han "er du egentlig ikke lidt harsk med alle de tatoveringer dér?" Jeg blev lidt paf, men tog det ikke specielt ilde op, og svarede bare "det ved jeg ikke, men er DU ikke lidt homo med den frisure der? " Og så grinede han og undskyldte måden han havde sagt det på (og så så jeg ham ellers i tre-fire måneder efterfølgende, så et større issue var mine tatoveringer åbenbart ikke).

Men nu ved jeg selvfølgelig heller ikke hvor store og dominerende dine er? Mine er allesammen nogenlunde mellemstørrelse, ikke vildt store, men heller ikke ligefrem små og diskrete.

Derudover synes jeg også det er mærkeligt, og ikke mindst udtryk for en efterhånden ret forældet tankegang, at tatoveringer skulle være "lavstatus". Gud og hver mand har dem jo nu om dage, også de rige og berømte, og dem som er øverst i fødekæden. Og mig, jeg er en god og trofast kvinde, en god ven, ganske intelligent og morsom, jeg laver glimrende mad, har et fint job, egen lejlighed, og skal igang med at læse til journalist lige om lidt. Hvorfor mine tusser alene skulle gøre mig mindre værd, det forstår jeg ikke helt.

Men altså, det må folk klart selv om, det skal jeg ikke bestemme og vice versa. Og hey, hvis en person har det på den måde, så er vi nok alligevel ikke så kompatible hverken romantisk eller vennemæssigt, og så er det næppe et stort tab for nogen af os.

Oprindeligt indlæg af TakeMeHomeImDrunk

Haha, ja, det er sjovt som vi har forskellige erfaringer med det. Altså hey, jeg har også fået negative kommentarer på mine, eller, til en fest sad jeg i hvert fald engang og snakkede med en fyr, som endte med at blive lidt fuld, og pludselig udbryder han "er du egentlig ikke lidt harsk med alle de tatoveringer dér?" Jeg blev lidt paf, men tog det ikke specielt ilde op, og svarede bare "det ved jeg ikke, men er DU ikke lidt homo med den frisure der? " Og så grinede han og undskyldte måden han havde sagt det på (og så så jeg ham ellers i tre-fire måneder efterfølgende, så et større issue var mine tatoveringer åbenbart ikke).

Men nu ved jeg selvfølgelig heller ikke hvor store og dominerende dine er? Mine er allesammen nogenlunde mellemstørrelse, ikke vildt store, men heller ikke ligefrem små og diskrete.

De er ehm.. ikke til at overse, må man hellere sige

Jeg er blevet kaldt trailer-trash en sen nat i byen, men det tager jeg mig nu ikke af, jeg morede mig faktisk lidt over kommentaren, da jeg perifirært kendte ungersvenden, og han bestemt ikke har opfundet den dybe tallerken.

Men ligesom alle andre mennesker kan jeg godt blive en smule ked af det, når udseendet kan være faktor til at man bliver dømt så hurtigt, og sat i bås. Det er vel det samme som alle andre måder at udtrykke sig på via udseendet, og man vil altid bedre kunne lide noget end andet.