Jeg har indtil videre ikke smidt nogle billeder ud fra mit liv. Dem fra skoletiden har jeg egentlig ikke den store lyst til at gense, for der er ikke så mange positive minder forbundet med dem - men minderne forsvinder jo ikke sammen med billederne. Så de bliver - de gode med de dårlige, både billeder og minder.

Det føles forkert i mig at smide billeder ud - det er sådan et håndgribeligt bevis på eksistens og livet. Jeg tænker måske at jeg engang vil blive glad for at have dem - måske får jeg børn eller børnebørn der gerne vil se hvordan en skoleklasse så ud i 1988 eller gerne vil se dengang jeg så Pyramiderne første gang, også selvom der så er en eller anden eks med på billedet.

Desværre er der efterhånden så mange ting forbundet med mit sidste forhold, at jeg slet ikke kan mindes noget af det med glæde. Derfor kan jeg ikke selv kapere at se på billederne. De ligger i en mappe på computeren som jeg ikke lige falder over til hverdag. Men de er gemt fordi der er mange med min eks' datter som jeg stadig holder meget af - og måske vil jeg blive glad for at se på dem en dag.


Nøgenbilleder er lidt noget andet for mig, det ville jeg aldrig beholde (men har nu heller aldrig haft nogen) og selvom jeg egentlig ikke er vild med det så ville det virkelig genere mig at vide min kæreste gerne ville beholde sådan nogle af ham og en anden kvinde. Men jeg er helt klar over at det er spøgelser fra et tidligere forhold der spiller ind her.