Oprindeligt indlæg af PuBliCEnEmiEs

Arh.. Knuses alligevel... jeg synes også at det er bedst hvis begge biologiske forældre er der, men kun hvis det ikke giver problemer med relationen. I mange tilfælde er det bedst hvis forældrene er adskilt, hvis de er som hund og kat omkring barnet.
Og en manglende faderfigur er ikke li' med dårligt selvværd. Det kommer helt an på hvordan man præsenterer det over for barnet.
Jeg synes dog det essentielle er at man behandler hinanden med respekt, om man så er sammen eller ej.



Her er jeg så helt enig. Der er dog et par ting jeg ville forsøge inden jeg kontaktede familieterapi - men det tror jeg også at du mener, da du skriver det ultimative krav... altså sidste udvej.

Hov. Jeg mener, at selvværdet knuses som situtionen er NU. Et barn har virkelig ikke godt af at leve i en familie, hvor det dagligt afvises af den ene forælder. Det er DET, der skal ændres. Optimalt ved at få faren på banen - alternativt ved at fjerne far fra dagligdagen. Jeg mener bestemt ikke, barnets selvværd er ødelagt for livstid, hvis far ikke kommer på banen. Kun hvis han får lov til at være en del af barnets dagligdag med den opførsel.

Så ja! Vi er enige. Jeg ville bare uddybe, så der ikke skulle rodes rundt i det

Oprindeligt indlæg af PuBliCEnEmiEs

Jeg tror du missede min pointe... Jeg antager at han også gør alt hvad han kan for barnet. Du føler bare det er for lidt - det må du jo så arbejde med. FX igennem terapi med ham og en upartisk tredje person, som også kan skarprette dine forventinger til ham, såvel om hans involvering i barnet.

pøjpøj med det

Eftersom han ikke engang siger farvel til barnet, når han er væk i flere dage, så tror jeg altså, vi godt kan konkludere, det IKKE er TS' forventninger, den er gal med - og at det er FAR, der skal fokuseres på.

det er utroligt så mange der er klar med undskyldninger for mænd,selv når de opfører sig så absurd som her.
Man kan da ikke acceptere han sir at han godt gider beskæftige sig med hende når hun kan x antal ting og er blevet sjov og selvhjulpen nok til at det passer ham.
Han sku skamme sig,hvad er det dog for en måde at opføre sig på??

Oprindeligt indlæg af Juvelia

Jeg forventer slet ikke at han deltager på lige fod med mig. Og ja, jeg valgte selv at få barnet, men jeg gør så også alt hvad jeg kan for det. Tror det ville være nemmere at være alene om det, for så forventede jeg ikke noget af andre. Så måske er det vejen frem. Jeg tænker overhovedet ikke på mig i denne situation, det er mest vores datter jeg synes det er synd for.

jeg er alene med min dreng,har været det altid.
Men han har alligevel en far der elsker ham og som ik havde ku jages væk hverken da han var nyfødt,nu hvor han ka gå og tale..eller nár vi har været indlagt,pga ganespalte.
Han havde nærmest aldrig rørt en baby da blop kom,men bleer osv lærer man jo hurtigt,og det har været virkelig godt for deres forhold at han har været på banen i den grad fra start.
Jeg er målløs over at en mand vil opføre sig som din datters far,selv hvis man virkelig ik elsker sit barn må man da rent intellektuelt ku forstå det har brug for at blive taget op af sin far.

Oprindeligt indlæg af Avataren

Eftersom han ikke engang siger farvel til barnet, når han er væk i flere dage, så tror jeg altså, vi godt kan konkludere, det IKKE er TS' forventninger, den er gal med - og at det er FAR, der skal fokuseres på.

Det synes jeg er svært at vurdere, uden at høre hans side af sagen. Det kunne jo også være at han ikke siger farvel til barnet fordi han allerede har givet op.
Jeg ved det ikke, du ved det ikke, TS ved det sikkert heller ikke - da der umiddelbart ikke er meget kommunikation fra hans side.

Men som de kloge siger, så kan "man ikke, ikke-kommunikere". Og TS tolker her, at den manglende kommunikation og involvering er et tegn på "ligeglad-hed". Som muligvis er rigtig, men muligvis også forkert.

Jeg tror fokuset skal lægges på deres kommunikation, før end vi peger fingre ad, hvem som tager fejl - hvilket jo bare giver retten til at sætte sig tilbage og sig "HA!" uden at hjælpe noget som helst. :-)

Igen er jeg ikke uenig i, at det lyder som om han er lidt en sortseer - men har stadig ikke hørt hans forklaring.

Oprindeligt indlæg af hotlips77

det er utroligt så mange der er klar med undskyldninger for mænd,selv når de opfører sig så absurd som her.
Man kan da ikke acceptere han sir at han godt gider beskæftige sig med hende når hun kan x antal ting og er blevet sjov og selvhjulpen nok til at det passer ham.
Han sku skamme sig,hvad er det dog for en måde at opføre sig på??

"Det er da utroligt så mange der er klar til at forsvare kvindens perspektiv uden at tage stilling til mandens udfordringer, når hun opfører sig så kastrerende som her.
Man kan da ikke acceptere at hun siger han SKAL involvere sig mere, end han formår, selv når han har sagt at han godt vil
deltage i opdragelsen og dannelsen af barnet på det niveau han kan! Det må da også være svært at opføre sig som en mand, når
kæresten opfører sig som hans "mor".

Hun skulle skamme sig, hvad er det for en mangel på respekt af hans valg - uheldige eller ej?? "

Der er så mange perspektiver... Men jeg er enig i, at barnet bør have en far - men det skal ikke, alle omstændigheder, være den biologiske. Men det er jo ikke det vi diskuterer her.

Bemærk edit: Det er ikke TS jeg omtaler i det kursive. Det er bare et alternativt perspektiv til Hotlips som er lige så korrekt.

Oprindeligt indlæg af CutePaws

Du havde ikke lært at bruge gummi?

Eller også havde hans partnere ikke lært at bruge p-piller.

Oprindeligt indlæg af snoozz

Helt enig. En baby der ikke kan andet end at tude, skide og skabe en masse vasketøj er der ikke meget sjov ved. Jeg troede ellers min baby var anderledes fordi hun græd/skreg så lavt i starten at vi frygtede ikke at høre hende når vi sov, men det fik hun satme lavet om på

Men det begynder altså først at blive sjovt når de kan kravle, gå tale, og får en bevidsthed - en personlighed... Så man ikke bare kender en baby men en "rigtig" person, og man kan have dem med i vandland og sådan noget... Okay babyer ER nuttede... men har nybagte mødre nogensinde lagt mærke til at ingen ville have barnet med hjem alligevel...

Det er ikke som en kattekilling som passer sig selv bare man giver den mad og vand... Det er et 24 timers job, så glem alt om at arbejde i en årrække... for ellers holder børnehaven "lukkedage", så holder skolen 7 ugers ferie, så er barnet sygt... ret umuligt at passe børn i DK og passe et fuldtidsjob på engang... Men respekt til dem som kan

Skriver du, at nybagte mødre ikke vil have deres børn med hjem? Det er fandme noget af en påstand! Har du noget, der kan bakke den påstand op?

Oprindeligt indlæg af Ateist1990

Eller også havde hans partnere ikke lært at bruge p-piller.

Det er muligt, men når det er sket bare een gang, at partneren er blevet uønsket gravid, så er man sgu da en kæmpe idiot, hvis man ikke sørger for beskyttelse fremover. Om ikke andet, så for en's egen skyld. Det er bestemt heller ikke pisse sjovt, at skulle gennemgå en abort. Jeg ville næsten ønske, at de 4 børn var kommet til verden. 4 X børnebidrag. Vær'go' at betale for "din" egen idioti og uansvarlige opførsel. Meeen, når man så tænker på hvem faderen er, så er det sgu nok alligevel det bedste, at de ikke kom til verden.