Forelskelse som voksen
Jeg befandt mig i går i en situation hvor det var nødvendigt at sige det ud højt at jeg ikke var forelsket. Der var tårer bagefter og det var en smertefuld eftermiddag, men jeg så ikke nogen vej udenom.
Efterfølgende har jeg gået og tænkt på om jeg har urealistiske forventninger til forelskelsen. Den følelse forhold bliver målt efter er mit første store forhold, det hvor der var et sug i maven, hvor man var fortumlet ved tanken om at se hende og høre hende.
Jeg vil den slags galskab før jeg går ind i et forhold, men er det urealistisk at, som 29-årig, gå teenageamok og at have nogle af elementerne fra den store forelskelse med i det man gør?
Og i øvrigt synes jeg, at Ekstrabladet burde jævnes med jorden...
"Grundloven af 1953 er kort sagt grinagtigt forældet."