136Synes om
Al respekt for heksen. Men det er da at disse andre der er uenige at udtale dig som om det er det eneste korrekte svar.
Som om andre ikke har livserfaring. Undskyld men sikke noget vås.
Min erfaring har lært mig åbenhed og ærlighed overfor mine nærmeste!
Den har lært mig at der ikke kommer noget godt ud af hemmeligheder og fortielser.
(jubii disclaim: selvfølgelig må man gerne have gode overraskelser i ærmet. Det er ikke det samme).
Veninden skal selvfølgelig danne sig sit eget indtryk.
Det kan hun sagtens gøre selv om hun kender rygtet.
Muligheder er som solopgange. Hvis du venter for længe, går du glip af dem
Nå, men mange tak for alle jeres inputs, de er fine, mange af dem.
Jeg har brugt det sidste døgns tid på at spekulere frem og tilbage, og egentlig er der bare så mange aspekter i det her, at det faktisk var lidt åndssvagt at oprette en tråd med en så forholdsvis nøgtern problemstilling.
Jeg har seks veninder, som er virkelig tætte veninder. Hvis jeg leger, at problemet omhandlede en af dem, ville jeg overhovedet ikke være i tvivl. Jeg ville have fortalt dem det med det samme, fordi jeg ved, præcis hvordan de ville tage imod oplysningerne og også så nogenlunde, hvordan de ville handle på dem. Tanken om, ikke at fortælle det, hvis det var en af de piger, ville overhovedet ikke være en mulighed.
Men hende her er ikke en helt vildt god eller tæt veninde. Hun er en, jeg snakker med et par gange i måneden og ses med endnu sjældnere. Vores venskab stikker ikke særligt dybt, og dét vi taler om, er primært mode, make up og den slags. Det, og så en del fælles venner, er egentlig, hvad vi har tilfælles, vi ligger meget, meget langt fra hinanden udover det.
Faktisk er dét, der gør, at jeg er lidt tilbageholden, hendes personlighed. Eller, det er en blanding af dét og så det faktum, at jeg ikke er 100% sikker på omfanget af rygternes sandhedsværdi, jeg føler mig nemlig ikke helt overbevist om, at hun ville behandle dem, med den samme form for diskretion og kritisk sans, som jeg selv gør, og i og med jeg som sagt ikke VED med sikkerhed om det har noget på sig, så tænker jeg faktisk også lidt på manden.
Og så er der de af jer, der er inde på, at jeg skal holde øje med tegn på ændret adfærd og den slags, og der kan jeg med sikkerhed sige, at det ikke bliver et issue. Hun vil, med statsgaranti, være den der er skredet, hvis han så meget som bare lægger en finger på hende. Og så vil nogen nok komme ind på, at, jamen hvis han er psyko og blablabla, men nej. Ikke her. ER manden rent faktisk sociopat med voldelige tendenser, så kan han på ingen måde bruge det i relation til hende her.
Jeg har selv været udsat for, endog meget grov, kærestevold, så det er altså ikke fordi, jeg vil behandle emnet med disrespekt af nogen art. Jeg føler mig bare 100% overbevist om, at jeg ikke risikerer, at min veninde om et år, har været udsat for gentagende vold fra sin kæreste, det vil aldrig komme dertil med hende.
Det, jeg frygter, er at det skal ske én gang. Det er worst case scenario her. En enkelt gang ER nemlig også én gang for meget. Og det omvendte worst case scenario er jo så, at jeg fortæller det, at rygtet intet har på sig, at hun fyrer ham på gråt papir, og at jeg har været medvirkende til, at rygterne har spredt sig yderligere.
Og for lige at strække debatten lidt yderligere, så har jeg også været rundt i noget spekuli (jeg ved godt, det ikke er et ord, men det burde det være) om, hvornår man reelt har et (moralsk) ansvar i forhold til det her? nogle af jer skriver 'Hvis hun er en god veninde' og taler om loyalitet og den slags, og egentlig har jeg det måske sådan lidt mærkeligt med, at det er graden og omfanget af relationen der bør afgøre, hvornår man skal blande sig.
Jeg advarede jo f.eks. ikke min tidligere kærestes nye kæreste, på trods af, at han havde tævet mig til en indlæggelse? Og for omkring tre år siden, samlede jeg en ung pige op en nat, jeg gik hjem fra arbejde.
Hun rente rundt i byen og græd og var forslået, hun havde fået bank af sin kæreste, men kom ikke selv fra byen, jeg lånte hende min telefon, og hun fik ringet efter nogen der kunne hente hende, og selvom jeg opfordrede gevaldigt til, at hun meldte stodderen, så tror jeg det ikke. Jeg vidste, hvem han var af navn, og et halvt år senere, så jeg ham i byen med en anden pige, formentlig en ny kæreste, burde jeg have advaret hende?
... Bare kald mig Mia.