Oprindeligt indlæg af Mla

Jeg kan huske at jeg engang med en tidligere kæreste følte det lidt som du gør.. at det altid var mig der måtte komme til ham.. jeg tog det op med ham, og han forklarede mig så nogle dage efter at han havde bemærket at jeg ikke rigtig gav ham plads til at komme til mig.. Jeg kom ham i forkøbet med kys og kram osv..

Så jeg kæmpede mit yderste for at lade ham være, og give ham tid og plads til at komme til mig.. den første tid var den sværeste, fordi han skulle lige vænne sig til at jeg ikke længere kom til ham, men efterhånden som at han fandt ud af det, gik det han og blev ham der kom mest til mig, indtil at vi fandt balancen og det blev 50/50...

Det er nok det eneste råd jeg kan give dig.. giv ham plads til at komme til dig, og vær tålmodig, da det jo er en vane der skal brydes.. han er vant til at DU kommer til ham... Og HUSK at fortæl ham at det er derfor du ikke kommer så meget til ham, så han ikke bare tror du er sur

Held og lykke med det

Tror du har fat i noget.. Jeg har prøvet det før men har nok ikke haft tålmodigheden med mig.. Jeg er meget impulsiv og tænker ikke over det når jeg fx går over til kæresten og giver ham et kram.. Jeg bør måske tænke noget mere over at give ham muligheden for at komme til mig også gøre mit yderste for ikke at falde i

Helt ærligt, så ville jeg føle mig presset og ubehageligt til mode, hvis jeg skulle læse en eller anden bog, for at kunne please min kæreste.

Hvorfor er det, at dine behov går forud for hans?

Oprindeligt indlæg af snoozz

Jeg har altså også svært ved at få øje på problemet... Er det fordi du føler at du nærmest skal bede om et kys/at han ligger armen om dig i sofaen og lign eller hvad?

Mænd er mange ting men IKKE tankelæsere...

At du rykker en balle i sofaen og han SÅ ligger armen om dig lyder da ikke så slemt? Jeg har været i et par forhold i alt i over 11 år, og det var altså aldrig "fast rutine" at man kyssede efter aftenmaden...

Det er meget "sjovere" hvis man fx ser en film og man mere eller mindre kan mærke på hinanden at begge synes den er kedelig, og hun så siger... "skal vi ikke tage en drink mere, og så gå ind i soveværelset" - selvom det slet ikke er "sove-tid..:"....

Så jeg tror egenligt slet ikke det handler om for/meget eller for lidt "kærlighed", men hvordan man kommunikerer den, og hvordan den opfattes af partneren. Du skal også passe på han ikke kommer til at føle sig ALT for "omklamret" for så vil han i stedet flygte fra dig...

Det er sådan en ting som det kan tage mange måneder - sommetider år at "lære" - hvad den ene synes er rart eller ikke rart og forventer, og omvendt... sådan er det bare

Ja jeg beder vel egentlig om det idet jeg kommer til ham..
Jeg skriver også at jeg nødigt vil fortælle ham det IGEN fordi jeg ved hvordan han har det med det, og det er som du selv beskriver det med at han flygter fra mig i stedet.
Hvilke jo selvfølgelig ikke er det jeg ønsker..

Oprindeligt indlæg af icelady

Jeg kan så godt se problemet for TS.

Hun føler hun giver og giver til sin kæreste, og hun får lige nøjagtig INTET igen. Det slider på en. Hvor mange gange skal man nævne det for manden, før det siver ind? Til sidst føler man jo, at man kun kan kritisere. Og det er jo ikke dét TS gør. Hun beder om ting, der kan vise for hende, at kæresten elsker hende.

TS; jeg ved ikke hvad du skal gøre. Hold fingrene helt fra ham og lad være med at rose ham. Måske det kan få ham til at se, hvad det er du mangler.

Edit; at føle at man ved kæresten elsker en er IKKE altid nok.

Er også afprøvet men har ikke haft den ønskede effekt.. Jeg vil blive ved med at vise ham kærlighed på den måde som han forstår det.. Også vil jeg gøre et ihærdigt forsøg på at holde nallerne væk

Oprindeligt indlæg af SunshineReggae

Helt ærligt, så ville jeg føle mig presset og ubehageligt til mode, hvis jeg skulle læse en eller anden bog, for at kunne please min kæreste.

Hvorfor er det, at dine behov går forud for hans?

Hvad mener du med det ?

Oprindeligt indlæg af kristinajakobsen

Hvad mener du med det ?

Det jeg skriver: hvorfor skal han absolut ændre sig, for at stille dig tilfreds? Det kan da ligeså godt være den anden vej rundt.

Oprindeligt indlæg af SunshineReggae

Det jeg skriver: hvorfor skal han absolut ændre sig, for at stille dig tilfreds? Det kan da ligeså godt være den anden vej rundt.

Men hun HAR jo ændret sin måde at vise kærlighed på, så det matcher ham og hans natur. Hvilket er kommet forholdet til gode, da han bedre kan forholde sig til den måde at agere på, som hun skriver i startsindlægget.

Men han forstår åbenbart ikke hvad det er hun beder om, eller hvorfor hun ønsker at han viser sin kærlighed på en måde som hun forstår kærlighed (?.. er ikke helt med på om han ikke ved det, eller bare ikke forstår det, men går ud fra at TS har skåret sine ønsker og behov ud i pap for ham, og at han derfor blot ikke forstår det)

Jeg kan godt se det kan virke ret emsigt, hvis det kun går det ene vej; han skal læse en bog og lære at opføre sig som det passer hende, - hun skal intet gøre. Men sådan er det jo ikke i dette tilfælde. Hun har jo selv gjort en indsats for at imødekomme hans behov.



TS, jeg forstår godt din frustration. Men ved ikke helt hvad du kan gøre. Måske det ville hjælpe hvis han læste den bog, men med den udmelding han er kommet med omkring det, så kommer det IKKE til at ske, medmindre du presser hårdt på. Og så er spørgsmålet vel om du har lyst til det.

Måske kan han ikke helt overskue al den læsning.

Kunne det være en løsning at du istedet markerede vigtige udvalgte passager og så læste dem højt for ham? Evt. over flere aftener, så der også var tid til at diskutere det undervejs/bagefter.

Eller måske er han istedet mere til selv at læse dem,så det også lige kan synke ind hos ham, inden han evt. skal diskutere det med dig/drage dig ind i sine tanker omnkring det.

I så fald kunne du stikke ham bogen ind imellem når han har tid og sig: "prøv lige at læs den her 1½ side" .. eller noget lignende, men knap så kommanderende, alt efter hvordan I kommunikerer med hinanden i jeres hjem

Held og lykke med det

^Men hun respekterer jo ikke, at hans er helt anderledes.
Jeg siger ikke, at man ikke skal indgå kompromisser. Bare at man ikke kan presse en forandring igennem, hvis den anden part ikke har lyst.

Oprindeligt indlæg af SunshineReggae

^Men hun respekterer jo ikke, at hans er helt anderledes.
Jeg siger ikke, at man ikke skal indgå kompromisser. Bare at man ikke kan presse en forandring igennem, hvis den anden part ikke har lyst.

Det kan jo slet ikke lade sig gøre.. Slet ikke her i hvert fald. Hvis der er noget min kæreste ikke har lyst til så får du ham heller ikke til det.. Det er også derfor jeg tvivler på at han ville læse denne her bog..