Oprindeligt indlæg af avdotja

Selvfølgelig ville jeg prøve, men jeg tror (har trods alt ikke stået situationen) det ville falde mig svært. Ikke som i at jeg ville stoppe med at omgås ham, men jeg har en ide om at det vil betyde noget for den fortrolighed vi har.

Det er lidt det samme som med postorderkoner: I princippet synes jeg det er fint at mænd der ikke kan finder en partner på normal vis gør brug af denne metode - i virkelighedens verden ville jeg have det svært med min fars valg af sådan en.

Nu er der godt nok også en ret stor forskel på de to ting. Jeg ville altid tænke, at postordrekonen havde taget manden fordi han kunne tilbyde hende et bedre liv end hvor hun kom fra, og jeg ville synes at der opstod et ulige forhold på den måde, fordi konen f.eks. Ikke har mulighed for at gå uden at risikere at blive smidt ud af landet igen. I et tilfælde som TS's er der tale om et aldeles ligeværdigt forhold som begge parter selv 100 procent har valgt. De kan begge gå hvis de ønsker det. Jeg synes der er meget stor forskel.

Oprindeligt indlæg af j-g80

Nu er der godt nok også en ret stor forskel på de to ting. Jeg ville altid tænke, at postordrekonen havde taget manden fordi han kunne tilbyde hende et bedre liv end hvor hun kom fra, og jeg ville synes at der opstod et ulige forhold på den måde, fordi konen f.eks. Ikke har mulighed for at gå uden at risikere at blive smidt ud af landet igen. I et tilfælde som TS's er der tale om et aldeles ligeværdigt forhold som begge parter selv 100 procent har valgt. De kan begge gå hvis de ønsker det. Jeg synes der er meget stor forskel.

Du har misforstået hvad det er jeg sammenligner. Jeg sammenligner ikke det at "købe" en kone med det at gifte sig med en yngre kvinde, jeg sammenligner de følelser jeg ville have i de to situationer. I princippet ok og noget jeg uden problemer kan acceptere; så længe det altså ikke er min egen far det drejer sig om.

TS, jeg synes du skal lytte til dit hjerte og glemme hvad alle andre siger.
Hvis du og kvinden har det godt og gerne vil hinanden, ville det så ikke være fjollet at stoppe på grund af omverdenens mening?

Jeg er 38 og har datet en ung mand der var 14 år yngre end mig selv. Vi havde det rigtig dejligt sammen i 2½ år og ingen af os fortryder at vi havde den tid sammen. Jeg havde nok bare lidt holdningen "Nyd hvad du har imens du har det, for det er mere end så mange andre får" og det hjalp mig til at grine og ryste på hovedet af folk der mente at de skulle diktere hvem jeg skulle være kæreste med.
Faktisk var det sjovt nok HANS venner og familie der var imponerede over at han havde scoret en "lovely, mature woman" .

Hej kære debatører.

Jeg har nu haft en regtig god samtale med denne unge kvinde.
Det gik regtig godt, vi er blevet enige om at det nok er det beste at vi KUN holder det på venskabs basis og mødes som regtig gode venner ( som hun tilføjede med bonus ), vi talte sammen det meste af fredag aften og nat, hvor der også blev leget ( sex ).

Lørdag fortsatte med hygge og en tur ud og spise for så at køre hjem til hende og sove.

Her søndag kom hendes forældre og hilste på, hvor jeg talte med dem begge og de syntes jeg var meget ansvarlig og fornuftig, da jeg havde meld rent ud.

Hun var ked af det til at begynde med men kunne hurtigt se at der var visse ting som ikke kunne hænge sammen, blandt andet det med børn og at jeg snart var i en alder som gjorde at sydom og skavanker kunne ramme os.

Vi har aftalt at vi først ses om 14 dage og at der kun må sendes sms beskeder for ikke at det skal være for meget afsagn ( det kommer der nok aligevel ).

Så kære venner tusinde tak for jeres besyv, råd og støtte, jeg ved med med mig selv at det nok er det mest regtig, selv om hun er en usædvanlig dejlig kvinde.

KH til alle.
eh51

Det synes jeg godt nok er ærgerligt, når I nu gerne vil hinanden.

Selvom jeg er lidt vægelsindet omkring denne aldersforskel...... så synes jeg alligevel, det er synd. Hvad nu hvis I kunne være noget godt for hinanden? Berige hinandens liv?
Det kan blive lidt svært det med at 'aftale' at være venner. Især hvis den ene gerne vil noget mere. Dette ønske dør måske ikke hen, selvom I aftaler venskab. Her lyder det til at være hende, som gerne vil mere. Det tror jeg, du skal være opmærksom på

Du har ret men jeg ved også med mig selv at jeg vil blive meget ked af det hvis det hele køres op til noget meget stort med tale om ægteskab med mere og det så falder fuldstændigt sammen forde jeg ikke kan leverer klatten med gær i.

Derfor har vi valgt denne løsning hvor vi er sammen som gode venner og giver hendanden frit spillerum hvor vi også er enige om at støtte mogparten.

Oprindeligt indlæg af eh51

Du har ret men jeg ved også med mig selv at jeg vil blive meget ked af det hvis det hele køres op til noget meget stort med tale om ægteskab med mere og det så falder fuldstændigt sammen forde jeg ikke kan leverer klatten med gær i.

Derfor har vi valgt denne løsning hvor vi er sammen som gode venner og giver hendanden frit spillerum hvor vi også er enige om at støtte mogparten.

Det er jo slet ikke sikkert, hun ønsker ægteskab og børn (hvis det er det, du mener). Kvinder har ikke de samme ønsker.

Men hvis I har det bedst med denne løsning, er det selvfølgelig fint

Jeg bøjer mig i støvet for jer der gerne vil mig det godt.

Jeg har også (er det nok stadig) selv i syv sind, men jeg tror inderst inde at det nok er det regtige både for hende og også for mig.

Jeg kan fortælle at min dater der er 1 år ældre i dag ringede for at hører hvordan jeg havde det, hvor jeg spurte hende hvad hun ville sige til at få en stedmor der var yngrer, hun blev i første omgang stille men sagde så at det nok i starten ville være mærkeligt, men så var der da en hun kunne tage med ud og pavershoppe.
Hun spurte om jeg ville ringe senerer og fortælle hende hvad der skete hjemme ved mig, jeg har snakket med datteren og hun vil altid støtte mig uanset hvad jeg gør men hun syntes nok at det var modigt af mig og melde ud hvad jeg mente.