Jeg tror kun at jeres forhold vil forværres over tid, når I har så forskellige behov på et så vigtigt punkt.

Du vil sikkert blive mere og mere frustreret (du er jo allerede på vej), og han vil måske føle sig utilstrækkelig.
Har I diskuteret om det kan være fysiske problemer der spiller ind? Parterapeut? Samlivsditto?
Når der er et barn, synes jeg at alle muligheder, for at I kan trives bør prøves.

Det kan blive et meget langt og trist liv, når I er så langt fra hinanden.

Jeg synes der er en verden til forskel på at leve i et forhold hvor man har sex engang i mellem, f.eks. 1 gang om måneden, til at leve i et parfohold hvor man slet ikke har sex sammen. Hvis du lever i et forhold hvor I har sex én gang om måneden, så har I jo bare et forskelligt behov. Der er ikke tale om at du helt skal undvære det. Kan du ikke prøve at have mere sex med dig selv, for at udligne at du har et større behov.

Personligt kan jeg sagtens lige tage trangen ved at give mig selv en ordentlig orgasme. Men mit behov for sex er altså heller ikke stort i forvejen. 1-2 gange om måneden lever jeg fint med, men jeg kunne ikke være i et forhold hvor vi aldrig havde sex som i hele år uden.

Når I så endelig har sex, har din mand så lyst, eller gør han det af pligt?

Det der med onani og egensex kan være fint nok, men som du, TS, selv er inde på, så er det jo i høj grad den nærhed, der følger med sex, du mangler i forholdet.
Derfor ville jeg i dine sko tænke over, hvad der kunne få denne nærhed tilbage i forholdet på anden måde end ved samleje. F.eks. massage, være i bad sammen og lign. Og når du så har tænkt lidt, så foreslå din mand nogle af de her ideer. Måske har han også nogle selv. Han må da også savne nærheden med dig på et eller andet plan?

Og så vil jeg indskyde, at der for nogle mænd og kvinder jo godt kan opstå sådan en slags kropslig dovenskab efter mange års forhold. Som jeg personligt synes, man bør kæmpe hårdt imod. Og skrevet med al respekt for mænd og kvinder, der kæmper med manglende sexlyst, så synes jeg godt, det kunne lyde lidt som om det var tilfældet med din mand. Den der med, at der er så meget andet end sex, han hellere vil, som f.eks. at se tv.

Oprindeligt indlæg af Frk.Magnolie

Er der nogen herinde der lever i et parforhold der aldrig (eller så godt som aldrig) er sex i? hvordan klarer I det? hvordan er det?

Sagen er den, at min kæreste og jeg har været sammen i over 12 år og har altid haft forskellig sexlyst/behov...fair nok...men det er gået så meget ned af bakke, at vi max har en gang om mdr og det er drønkedeligt. Vi har snakket rigtig meget om det og er kommet frem til, at sex bare ikke rigtig betyder noget for ham og der er så mange andre ting han ligeså gerne vil (som at se film, computer osv.).
Han har bare ikke lyst...ganske enkelt (men jeg forstår det ikke!).

Det korte af det lange er, at jeg gerne vil høre hvordan andre klare et parforhold uden sex?

Jeg holder af manden og vil kæmpe for vores datters skyld...men det er bestemt ikke nemt at undvære sex og den nærhed det er - det påvirker resten af forholdet fra min side.

Jeg tror det skal overvejes om man kan få den nærhed på andre måder. Måske har han det fint med at nusse i sofaen til en god film, fx. På en eller anden måde skal I i hvert fald have forhandlet jer frem til et kompromis som I begge to kan leve med. Og primært skal du finde ud af om du kan leve med at give dig selv de nødvendige orgasmer, og dine minimumskrav til nærhed i øvrigt.

Aseksuelle arbejder indimellem med en individuel graf som fx strækker sig fra at holde i hånd til analsex. Så plotter man sine egne minimumsbehov ind, og udskiller alt det man absolut ikke vil, og ser hvordan de to grafer overlapper. Og så forhandler man derudfra. Måske var det en ide I kunne arbejde med?

Måske i er kommet dertil hvor i skal sove hver for sig? Og tage nogle dates sammen?

Oprindeligt indlæg af gilg

Måske i er kommet dertil hvor i skal sove hver for sig? Og tage nogle dates sammen?

Det synes jeg lyder som et rigtig godt råd

Få flirten, spændingen og kærligheden ind i forholdet igen på en sjov måde.

Date hinanden påny. Finde hinanden igen. Det tror jeg på er sundt for et lidt skrantende forhold.

Min eks og jeg afprøvede det råd i sin tid, givet af en parterapeut (det var et forhold på 8 år, med stort set nada sex de sidste 6 år), og det gjorde kun at vi blev endnu mere distancerede fra hinanden, at vi ikke sov sammen længere.
Det bidrog ikke til nogen som helst spænding eller noget, tværtimod fik man ( især jeg) god tid alene til at tænke. Men det kan jo også være godt.

Forstår slet ikke hvordan du kan overveje at blive i sådan et forhold, når du kan mærke du ikke selv kan leve med det.
Du kan tage beslutningen nu eller lade din krop bestemme.
Eller du kan få en elsker med din mands velsignelse.