Og sidst, men ikke mindst, hvis man som mand føler, at man ikke kan stole på en kvinde og tror at hun måske kunne finde på at snyde med præventionen: don't fuck her. Så simpelt ER det faktisk.
381Synes om
I øvrigt forstår jeg ikke at vi skal have den her diskussion igen nu omkring abort og "ligestilling" - fat det nu, der BLIVER aldrig ligestilling, når det er kvindens krop som skal nære og bære barnet i 9 måneder, og derefter føde det. Og godt det samme, i øvrigt; den eneste som skal have råderet over en kvindes krop, er hende selv.
Den dag videnskaben gør det muligt for mænd at blive gravide, så kan vi snakke om det. Indtil da skal mænd holde deres kæft, jeg er træt af at høre på det. Der kan ikke blive "ligestilling" på det her punkt, det har naturen sørget for.
Efter at jeg er begyndt at meditere, har jeg fået det meget værre.
Og sidst, men ikke mindst, hvis man som mand føler, at man ikke kan stole på en kvinde og tror at hun måske kunne finde på at snyde med præventionen: don't fuck her. Så simpelt ER det faktisk.
Efter at jeg er begyndt at meditere, har jeg fået det meget værre.
Wauw ok.
Jeg har så et HELT andet billede af den situation.
I min bekendstabskreds er det kvinderne der siger at prævention er mandens ansvar, for det er jo ham der vil undgå en graviditet.
Og kondom er udelukkende hans ansvar.
SÅ ved ikke, måske skulle jeg sidde her og sige at kvinder ikke kan finde ud af at tage ansvar, baseret på mine personlige erfaringer.
Det gør jeg nu ikke, for JEG ved godt at det er en grov generalisering taget ud af en virkelig lille stikprøve af verdens diverse kvinder![]()
(Sorry men al den generaliserende galde er lidt... forstyrrende?)
Med hensyn til sterilisering, ja... det er et nemt indgreb hos en mand, men det er ikke noget man bare gør, det er en beslutning at man ALDRIG vil have børn, altså medmindre sædkanalerne gror sammen igen det KAN ske.
Men det er sku da stadig en stor beslutning, du siger at du ikke er klar til selv at gøre det, men er det fordi indgrebet er større eller er det at du ikke vil afskrive børn helt endnu?
For det kan da være han har det på samme måde.
Jeg ville sku selv stejle hvis min partner pludselig sagde til mig at jeg skulle steriliseres, men at hun ikke ville selv, for hvad nu hvis hun 2 måneder efter jeg bliver steriliseret kommer i tanke om at hun egentlig ikke gider forholdet alligevel (eller jeg gør) og jeg så finder en partner der gerne vil have børn?
Jeg syntes så heller ikke at det er fair at det altid er dig der skal få kondomet på ham, men fordi han er sådan betyder det ikke vi alle er sådan![]()
Heller ikke de 10-20 du har været sammen med ud af den enorme pulje af mænd der er i verden, der er sådan cirka 7 milliarder mennesker på kloden, lad os nu bare sige at 50% af dette er mænd, det er 3.5 milliarder mænd.
Selv hvis vi så siger kun danske mænd, der er cirka 5.6 millioner danskere og så siger at 50% er mænd (gider ærlig talt ikke slå op hvor mange mænd der er) så er dette 2.6 millioner mænd.
Så stikprøven er omkring 1-50 mænd ud af 2.6 millioner eller 3.5 milliarder mænd![]()
Ikke noget man kan danne nogen regel ud fra at vi mænd "hviner" eller ikke kan finde ud af at bruge prævention.
Og ja det var bare en lang måde at sige, så stop dog de fjollede generaliseringer![]()
Noget helt andet er at P piller faktisk har mange bivirkninger, så mange kvinder vil ikke tage dem (hvilket er fornuftigt i min optik) Men hvad får folk til at tro at pillen til mænd vil få færre bivirkninger?
Folk snakker lidt som at "åh ja når den mandlige P piller kommer ud er alt bare fjong"
men det bliver da det samme?
Vi kommer ikke til at kende ALLE dens bivirkninger før den har været testet i 10 eller 20 år, men jeg vil godt allerede nu forudsige at bivirkningerne blive præcist lige så omfattende som den kvindelige udgave.
Hvad jeg vil sige med dette er at, de mænd der prøver at presse P piller ned i svælget på kvinder ville da have godt af selv at komme på dem og opleve det, men nu skulle det nødigt blive sådan så alle bare forventede at mænd tog dem, for så har vi reelt set ikke forbedret præventions balancen, bare skiftet rollerne ud.
Så fik jeg læst hele tråden, der er godt nok kommet mange svar siden i går, og tak for det. Jeg tænker over alt det I skriver, og jeg forsøger faktisk at se situationen fra begge køns sider.
Derfor spurgte jeg i går aftes igen min kæreste, hvordan han egentlig - helt ærligt - havde det med, at vi brugte kondom. Han sagde, at han havde det fint. Ja, det nedsætter følelsen en smule, men tilgengæld holder han længere. Jeg sagde, at jeg gerne ville have, at han fortalte, hvis han havde et problem med den præventionsform, for det er vigtigt for mig at vide, om vi begge er tilfredse. Hertil svarede han, at han syntes vi skulle fortsætte med kondom, og at han godt var klar over, at han er elendig til at tage initiativ til at sætte det på. Efterfølgende forklarede jeg ham detaljeret, hvad det gør ved mig, når han gang på gang forsøger at snige den ind, og så undskyldte han meget, og sagde, at han var ked af, at han ikke tog mere ansvar. Han virkede oprigtigt ked af, at jeg var så frustreret, og han har lovet, at han fremover vil gøre en større indsats, så det ikke kun er mig, der skal huske på det. Vi har så aftalt, at vi kun bruger ét bestemt mærke, for det er det, som passer ham bedst og nedsætter følelsen mindst (vi køber begge kondomer), så nu bruger vi bare det fremover.
Ang. det med bivirkninger og hormonpræparater, så er risikoen for blodpropper i den grad en af årsagerne til, at jeg ikke vil tage flere chancer. Flere i min familie har været udsat for blodpropper, og andre har forhøjet blodtryk. Udover det, så led jeg af nedsat sexlyst, udtørring forneden, vægtøgning, bryster der voksede to-tre skålstørrelser (jeg kan bedst lide mine, når de er små), hovedpine, pletblødninger og et hidsigere temperament, så jeg orker ikke at tage flere chancer - det er jo åbenlyst giftigt for min krop.
Jeg har også prøvet spiral, men jeg var åbenbart ikke stor nok. Den "forsvandt" langt op i livmoderen, så jeg ikke kunne mærke snorene, og lægen kunne heller ikke "finde" den, så det endte med at jeg blev sendt til en gynækolog, som vurderede at det var bedst at jeg fik den ud, især fordi jeg fik meget mærkelige blødninger (dryppede nærmest konstant) og smerter i maven som mulig tegn på pladsmangel.
Jeg har det tilgengæld helt fint med brugen af kondom. Jeg kan overhovedet ikke mærke forskel på, om det er på eller ej. For mit vedkommende har kondomet også den fordel, at det forhindrer svampeangreb. Jeg er ret overfølsom over for sæd, og tidligere har jeg brugt mange penge på diverse svampekure, både i pilleform, som stikpiller og creme, fordi sæd ødelægger miljøet dernede, også selv om jeg bruger Vivaq stikpiller efter hvert samleje.
Jeg ville ikke have noget imod at give pessar en chance (det er vel også snart den eneste anden mulighed?), men når nu vi har aftalt, at vi har det fint med kondom, så synes jeg bare, at vi skal fortsætte med det.
Sterilisation er jeg også åben for, men jeg skal også være realistisk. Jeg er 27 år, og jeg KAN jo ændre mening, så jeg vil ikke kaste mig ud i så stor en omvæltning foreløbig.
Jeg synes det er virkelig trist, at det virker sådan på dig/jer. Jeg (og min kæreste) kan slet ikke genkende de symptomer, men vi mennesker er vel ligeså forskellige som vores foretrukne præventionsformer, og det gælder vel bare om at finde partner, der forhåbentlig har samme indstilling som en selv![]()
Lidt off-topic, men vil du mene, at personangreb er overensstemmende med god debatskik? Og btw.. Såfremt man af en eller anden grund gør brug af personangreb, berettiget eller ej, ville det tilfældigvis ikke kunne betegnes for at være..umodent?
TS. Det var da glædeligt at høre, at i fik talt ordentligt ud om det.
All hot girls are crazy, but not all crazy girls are hot
Jeg mener det er lige så valid en grund til at vælge en partner fra som alt mulig andet. Faktisk en MEGET valid grund.
Personligt forstår jeg så heller ikke mænd, der ikke vil beskytte sig selv og deres partner.
I mit nuværende forhold brugte vi oprindeligt kondom da Q ikke vil spise hormoner og ikke bryder sig om ideen med spiral. Helt fair, det er hendes krop. M er steriliseret, så det er ikke noget problem. Nu er jeg så også selv blevet steriliseret og så er det problem ligesom løst. Jeg kan nemlig godt tilslutte mig, at sex med kondom er bare ikke lige så godt.
Det forventer jeg nu heller ikke, jeg har vel været heldig ikke at løbe ind i kvinder med bivirkninger i den forbindelse.
Men jeg synes det er et svært problem. Hvis min kæreste fik så store helbredsmæssige problemer med p-piller at hun ikke længere kunne bruge dem, ville jeg selvfølgelig ikke sige at hun bare skulle alligevel, men det ville altså også være en udfordring bare at acceptere kondom.
Forestil dig den (indrømmet lidt værre) situation at din mand blev impotent og han ikke kunne tåle Viagra-pillerne. Ville du leve med oralsex resten af dine dage?
Jeg tror nogle kvinder ville ha' det værre, hvis manden mistede hænderne og tungen, end potensen.