Vis dine venner denne tråd

Manglende sex-lyst på grund af p-piller?

Ja den slags kan også hidse mig op og jeg ville simpelthen ikke finde mig i det din kæreste udsætter dig for. Jeg er også i et fast forhold med kondom (var ellers på ppiller fra jeg var omkring 14 til 24 men har det klart bedre uden) og i starten havde vi også et par episoder hvor det blev klart at vi havde ret forskellige opfattelser af hvor vigtigt det var at beskytte sig mod graviditet. Havde der været tre episoder, var forholdet stoppet (hvilket jeg også sørgede for at gøre meget klart), ikke tale om at jeg vil være i forhold med en fyr jeg ikke kan stole på.

Jeg gider ikke hidse mig op over det længere, men ja, du har ret. I mit sidste forhold var det også mig, som skulle huske ham på kondomet, da jeg holdt p-pille pause. 90% af mænd vil forsøge at snige den ind uden, hvis de kan - jeg forstår ikke at de tør, men det må være deres egen sag. Måske bliver de klogere den dag en eller anden trunte ringer og siger at hun er med rogn.

I øvrigt tager jeg hævn nu, ved fuldstændig at være stoppet med p-piller. Gider ikke det lort mere, 10 år må være nok.

Sikke da noget pjat, det med at han vil miste maskuliniteten af at blive steriliseret. Men man kan jo self. ikke tvinge ham til det.

Min kæreste blev steriliseret lige i starten af vores forhold af samme årsager (ingen af os ønsker børn), og jeg kan ikke tåle hormonprævention fordi jeg har tendens til blodpropper. Derudover er han ret stor, og det var bøvlet og træls med at skaffe specialkondomer der så også var latexfri (da jeg har latexallergi) kort sagt bøvl bøvl bøvl, og så bliver man bare mere øm end uden kondom. Så der var rigtig mange gode grunde til at droppe den form for prævention.

Han insisterede så på, at han ville have foretaget indgrebet, netop fordi det er et mindre indgreb for mænd, og han syntes det var ingenting indgrebet (nu er han selv læge, så han fulgte nysgerrigt med imens ) men men men, det er virkelig virkelig skønt, ikke at skulle bekymre sig om prævention, eller frygte uønsket graviditet. Hep hey for det!

Jeg synes virkelig, du kommer med nogle gode pointer, TS. Det er absurd, at der er så bred enighed om, at det er den rigtige måde at gøre det på. Pigerne har jo en lige så stor rolle i det her henseende, i og med at det er blevet SÅ almindeligt, at man selvfølgelig tager p-piller.

Jeg tænker, at én af grundene til, at den mandlige p-pille lader vente på sig, er, at der simpelthen ikke er et marked for det.

Jeg står selv i en skod-situation i forhold til prævention. Jeg kan ikke tåle p-piller. Simple as that. Min mor har haft en blodprop i benet, hvilket udelukker den ene kategori (her tænker jeg på hormon-dosis) og den kategori har en VIRKELIG uheldig effekt på mit humør, for ikke at tale om manglende sexlyst og alt det andet hejs.

En hel masse andre faktorer spiller ind, og det bevirker, at hormonprævention simpelthen ikke er en mulighed for mig. Kobberspiral har jeg også prøvet, og det var enormt smertefuldt og anstrengende, fordi jeg ikke har fået børn.

Det suger hårdt!


For jer to er det da især fjollet, at han ikke vil gå med til det, når I er enige om, at børn ikke er en del af fremtidsplanen. Omvendt må man jo medgive, at han ville kunne bruge det selvsamme argument i forhold til dig.

Jeg synes, det er helt vildt egoistisk af din kæreste, at han ikke tager kondom-bruget seriøst. Og Zombies forslag til at forskrække ham lidt er helt genialt.

Det som jeg synes er mest nederen ved pivende ej-men-det-føles-ikke-lige-så-godt-med-gummi-mænd, er at det er MIG som skal være bussemanden og sige "tag det fucking på!" Totalt moodkiller når det bliver nødvendigt at sidde der og blive helt spids i det, over noget som han helt selvfølgeligt selv burde tage ansvar for.

Jeg tager heller ikke p-piller, og af de samme årsager som dig, TS. Jeg har aldrig oplevet den tilgang, som I beskriver. Og i de tilfælde af mere 'tilfældig' sex, jeg har haft, har gutten altid spurgt til beskyttelse umiddelbart inden.

I mit forhold er det i øvrigt altid min kæreste der står for køb af kondomer, og det er også ham der finder det frem, når tid er. Hver gang. Jeg ville i øvrigt også bakke bagud, hvis jeg mødte den ligegyldighed der bliver beskrevet, aldrig i livet om jeg gad en fyr der var så ligeglad med potentielle konsekvenser af hans (og min) skødesløshed. Jeg tror faktisk, jeg ville slukke øjeblikkeligt, men så ville det jo sådan set være prævention i sig selv.

Oprindeligt indlæg af TakeMeHomeImDrunk

Det som jeg synes er mest nederen ved pivende ej-men-det-føles-ikke-lige-så-godt-med-gummi-mænd, er at det er MIG som skal være bussemanden og sige "tag det fucking på!" Totalt moodkiller når det bliver nødvendigt at sidde der og blive helt spids i det, over noget som han helt selvfølgeligt selv burde tage ansvar for.

Jeg bliver totalt aftændt over, som i bye bye, hvis man skal tage den rolle. Kan ikke lade være med at tænke, at manden så har været et svin med sig selv (ja mm. han er jomfru), men hvis han er komplet ligeglad med at beskytte sig. Der er jo trods alt andet at beskytte sig imod end graviditet...