Ud fra det jeg har oplevet i venne- og bekendtskabskreds, så vil jeg mene at mennesker ikke er enten tro eller utro. Det ser ikke ud til at "en gang utro, altid utro" holder stik, der er snarere tale om forskellige forhold og forskellige relationer. Er følelser i forholdet baseret på kærlighed og dyb passion, så lader det til at folk sagtens kan forblive tro, men er forholdet lidt "lunkent" eller efterhånden mere fornufts/venne-baseret, så lader det til at der er kortere til utroskab.

Oprindeligt indlæg af browneyedhandsomeman

Måske fordi man ikke er konen og tror på, at det var den særlige fristelse, man selv udsatte ham for, der gjorde udsalget?

Det er jo ikke enhver, som er forfaldne til at skære alle personer og alle situationer over en kam. (Og som mangler selvtilliden til at tro på andres følelser.)

ha haaaaa jeg ville nu kalde det selvbedrag loool den særlige fristelse er alle vegne for hver sin kvinde/mand hver sin fristelse....

og igen selvtillid til at tro på andres følelser loool det gjorde exen jo også indtil andet blev bevist :-)

min mors mand døde sidste år,da havde de været sammen 20år,og gift i 15.jeg er ik i tvivl om de aldrig var blevet skilt.
De var begge gift og havde hjemmeboende børn da de mødtes,jeg var 9..og vi har aldrig været i tvivl om at det var ok min mor gik,han var hendes one and only,og hun havde været ulykkelig hvis hun var blevet hos min far for vores skyld.
At ham hun fandt så var en klaphat af rang..det havde han jo nok været uanset starten.

Oprindeligt indlæg af gumle

ha haaaaa jeg ville nu kalde det selvbedrag loool den særlige fristelse er alle vegne for hver sin kvinde/mand hver sin fristelse....

og igen selvtillid til at tro på andres følelser loool det gjorde exen jo også indtil andet blev bevist :-)

Jeg tror ikke at man skal sætte det op sådan sort og hvid. Med denne tråd vil der komme mange solstråle-historier, om hvordan folk fandt hinanden igennem utroskab og stadig er sammen. I en modsat tråd hvor problemstillingen er omvendt, vil der naturligvis kommer flere historier med den modsatte effekt.

Min erfaring er at folk sagtens kan vokse. Jeg har selv været min eksmand utro, forholdet var totalt dødt. Vi var konstant på nakken af hinanden. Jeg var ham utro med en fælles kammerat, der også havde en kæreste - vi kendte parret godt. Vi var dog begge enige om, at vi ikke skulle være sammen udover vores sidespring.
I dag har jeg en helt anderledes holdning til at det være utro. Jeg er ikke typen der kunne finde på at være det igen.

På den anden side havde jeg et vennepar på et tidspunkt, hvor fyren var pigen utro. Han lovede hende bedring, guld og grønne skove, hun tog ham tilbage. De flyttede til Århus, vi kunne alle sammen se at han havde forandret sig. De planlagde bryllup og baby. Da hun blev gravid, besluttede de sig for at flytte tilbage til den landsdel hvor de kom fra igen, for at være tættere på familien - nu hvor babyen var på vej. Der gik knap en mdr. Så havde han haft sit første sidespring i byen, efter 3 mdr. - havde han haft ca. 5 - fandt hun ud af. Hun stolede jo på ham, og troede hun havde sendt ham i byen, til fodboldkamp og lign. med gutterne, hvor han i virkeligheden havde været på date med forskellige kvinder - han havde mødt på nettet.

Jeg tror at det handler om mange problemstillinger, når man vælger at være utro "igen". Modenhed, om forholdet er dødt, om man har samvittighed osv. Der vil altid være nogen der gør det igen efter en årrække, dermed ikke sagt at det er alle.