Han hader, når jeg fjoller og går helt i grine-selvsving. Og det gør jeg tit; nogle gange vågner jeg endda af en sjov drøm og skraldgriner midt om natten.

At jeg altid slår ham i Wordfeud!
Når jeg er pessimistisk og bekymrer mig alt, alt for meget.
Når jeg er utålmodig og hidsig.
At jeg har let ved ikke at kunne lide andre mennesker og ikke er god til at fokusere på det positive ved andre. (Det er også et ucharmerende træk...)
At jeg er b-menneske og noget mere doven, end han er.

Sikkert meget mere. Det er klart ham, der er den tålmodige i vores forhold.

At jeg roder.
At jeg ikke kan lide stærk mad.
At der er en del popmusik, jeg får spat af at høre. (F.eks. alle de tøsedrengestemmede, der er fremme) Eller nærmere at jeg brokker mig over den musik, han hører.
At jeg ikke hører, hvad han siger, hvis jeg koncentrerer mig om at læse noget.
At jeg synes, han er pivet ind imellem.
At jeg brokker mig over, at han ikke er mere sparsommelig. Han bruger uhyggelig meget sæbe og smider tandpastatuber ud, når man stadig kan få noget ud af dem.
At jeg kritiserer hans ekskone og hans evindelige tro på, hvad hun siger, når hun lyver gang på gang.
At jeg er for bedrevidende i forhold til børneopdragelse - og at jeg ikke holder mund, når ekskonen gør de dumme ting, hun gør.
At jeg kører stærkt.
At jeg snakker længe i tlf med min datter.
At jeg lader alt vente, når min søn kommer forbi.
Og sikkert meget mere...

......Men han siger kun det med rodet.

Jeg roder ... det er ikke med vilje. og jeg kan virkelig godt li' at bo ordentlig og pænt. Det falder mig bare virkelig ikke særlig naturligt at hole orden.

Han siger:

At jeg nemt går i panik over småting, for eksempel i går, da der var en bi i min taske (som STAK mig! Og døde af det, hulk)
At jeg altid skal nå tusind ting, inden jeg skal ud af døren
At jeg kan blive sur og skælde ud på ting, der ikke makker ret som f.eks. dåseåbnere som åbner dårligt. Ham: "Det spreder dårlig energi."
At jeg mister al sans for fornuft og rimelighed, når jeg er sulten. Han siger jeg er tvangsindlagt til at have riskiks i min taske på hver eneste ferie vi skal på fremover, ellers vil han ikke med.
At jeg vasker skærebrætterne hele tiden (wtf?? Det er noget med, at det behøver man ikke, når man bare har skåret brød!?)

Enten er jeg ikke specielt irriterende , eller også lægger min kæreste ikke mærke til det når jeg er det

Jeg har spurgt ham, men han påstår hårdnakket, at der intet irriterende er ved mig

At jeg mener insekter skal DØ!!! det irriterer ham stensikkert. Han fanger den åh så forsigtigt og bærer dem ud i haven i et glas (bøsse!) Hvilket gør at jeg hyler endnu længere, hvis det f.eks er en ørntwister eller hvad de nu hedder. Amen helt ærligt, hvem redder en ørntwister og så store klamme edderkopper. Nu har han så for nylig købt sådan en el-ketcher til mig, så jeg selv kan nakke de flyvende af slagsen, for ikke om han vil gøre det. Men han var da glad nok for jeg reddede ham fra en stor hveps (som han er allergisk overfor) med min ketcher, her i weekenden tsk tsk, og han sad krummet sammen helt oppe i et hjørne i sofaen.

Jeg er ordkløver - han sidder tit og ryster på hovedet af mig når jeg retter folk.
Jeg er ordensmenneske og pointere tit over for ham, når jeg synes at hans lejlighed trænger til en kærlig hånd og en støvsuger. Han bliver helt fornærmet når jeg gør det.
Og så tror jeg at han bliver irriteret når jeg bruger min mobil for meget, når vi er sammen. Det kan jeg så godt forstå, men helt ærligt, han tjekker jo også facebook, spiller et spil m.v. når han øjner en chance for det. Så come on

At jeg er så fornuftspræget:
- "Tænk lige over, om du ønsker børnene skal gøre det dér du er ved at vise dem."
- "Jo, den er fin, men tænk lige over hvor upraktisk den er at gøre ren"
- "Hvis du spiser det der, så gider jeg ikke høre dig, brokke dig over din allergi!"

At jeg tjener mere end ham

At jeg kan spørge ham om at gøre noget, for så selv at gøre det med sur mine (altså når jeg spørger er det NU - og når han siger ja betyder det; på et tidspunkt)

Sikkert meget mere end jeg lige kan komme i tanke om lige nu.

At jeg ikke er et ordensmenneske og det derfor ikke generer mit øje når der lægger tøj og sko, alt muligt mærkeligt rundt omkring. Han er god til at lægge ting på plads, når han er færdig med at bruge det. Det glemmer jeg.

At jeg ofte tror jeg har fået sagt noget til ham, som fx at der kommer gæster eller at jeg skal et eller andet. Distræt er vel det jeg er.

At jeg er morgenfrisk.

At jeg falder i søvn til film, selv i biografen