For mig personligt er alt under 1 år for tidligt. Vi flyttede sammen efter 13 måneder som kærester, men det var ikke af lyst; det var primært af nød (fra min side). Hvis vi havde ventet indtil lysten 100% havde meldt sig, så var der nok gået nogle år mere. Det hænger også sammen med, at jeg kun var 19 (dog fyldte jeg 20 hurtigt efter, vi flyttede sammen) og han var lige fyldt 22. Det gik dog meget godt, for vi bor da stadig sammen her små 10 år senere.




Men hvis jeg skal være helt ærlig, så havde det været en fordel (måske især for mig) at prøve at bo alene først.

Der er i mine forhold gået alt fra 1½ år (det første) til 2 måneder (det seneste). Man skal gøre, hvad der føles rigtigt, og måske bliver man med årene klogere på det punkt. Det er bare så dejligt, når man stadig 5 år efter kan gå og blive helt begejstret over den beslutning.

Min kæreste og jeg har været sammen i 5 år og bor ikke sammen. Lysten mangler ikke - vi er meget sammen og jeg glæder mig til at bo rigtig sammen med ham igen. Vi har boet sammen et halvt år i London og i perioder har vi boet ved hinanden af praktiske årsager, hvilket har været fantastisk. Vi er begge 22, han har boet selv i 1½ år og jeg bor stadig hjemme. Jeg vil gerne nå at bo selv, på kollegie, sammen med en veninde eller noget lignende først. Jeg regner med, vi skal være sammen resten af vores liv, ser jeg ingen grund til hastværk. Som Hieroglyffen skriver, tror jeg, det vil være godt for mig, at bo selv først. Derfor spiller alder på en måde også ind for mig - hvis jeg f.eks. var 25 nu og havde boet selv, så er jeg ikke i tvivl om, at jeg ville bo sammen med min kæreste.

jeg var 18 og han 20 da vi flyttede sammen, vi havde været kærester i godt et år inden. Det fungerede fint, vi havde lært hinandens særheder at kende og viste hvad vi gik ind til. Det er nu næsten 11 år siden.
Jeg har aldrig boet selv og mangler det heller ikke, men tror da absolut det er sundt at prøve det.

Hvor lang tid synes I, at der skal gå før at man skal flytte sammen?

Som flere andre har nævnt, skal der gå lige præcis så lang tid så man ikke kan lade være! Man skal flytte sammen fordi man har lyst til det

Hvor lang tid gik der med dig og din kæreste og hvor gamle var I?

Jeg har været sammen med min kæreste i snart 2 år og vi bor ikke sammen. Jeg regner heller ikke med at flytte sammen med ham sådan lige foreløbigt, det fungerer rigtig godt for os. Han er 22 og jeg er 29, og mor til to.

Min eksmand flyttede jeg sammen med efter 3 år, men vi mødte også hinanden da jeg var 16, så der skulle jeg liiige prøve at bo alene først

Spiller alder en rolle?

Ja! Eller... Jeg ved ikke om alder generelt spiller en rolle, men for mig gør det ihvertfald. Der er nogle ting han skal være klar til, som han ikke er, og der er nogle ting jeg skal kunne give slip på som jeg ikke kan. Nogle af disse ting er bestemt aldersbestemte

Oprindeligt indlæg af jj1981

Halløøøøj

Hvor lang tid synes I, at der skal gå før at man skal flytte sammen?

Hvor lang tid gik der med dig og din kæreste og hvor gamle var I?

Spiller alder en rolle?

Jeg synes at man skal flytte sammen, når det føles rigtigt


Da min kæreste og jeg havde været kærester et par uger, var han næsten altid hos mig. Det var ligesom bare naturligt, at vi var her fordi der ikke måtte være hund hvor han boede og sådan et kræ bor der her i huset

Da vi havde været kærester i 7 måneder, kom hans navn officielt på postkassen og vi har nu boet sammen i 13 måneder.

Vi var 28 og 32 år.

Sådan cirka aldrig

Meget kompliceret!

Jeg var i Danmark i to måneder, der genså jeg ham, vi har været gode venner i mange år. Smask forelsket! Så rejste jeg tilbage for at fortsætte min uddannelse i tre måneder. Den tid så vi ikke hinanden. Derefter tog jeg til Danmark igen i 5 måneder, flyttede ind hos ham. Tilbage hjem og skrive min bachelor i 4 måneder hvor jeg dog fik mulighed for at besøge ham i 10 dage.

Og nu er jeg så flyttet til Danmark, hjem til ham!

Jeg har kun prøvet at flytte sammen med en enkelt kæreste, og der var det ligeså meget de praktiske omstændigheder, der gjorde det.

Vi boede begge på kollegium, da vi mødtes, og det fungerede bare ikke at være sammen på så lidt plads. Vi var altid sammen, og da jeg også skulle studere sammen med andre, var det ofte at vi var 3 personer, som sad sammen og arbejdede på de her 12 kvm. Det gik slet ikke.
Det tog lidt tid at finde en lejlighed, men vi havde været sammen ca. 1½ år, da vi flyttede sammen - dog afbrudt af at jeg havde boet i udlandet i 6 mdr i den tid. Vi var knap 23 og 26, da vi flyttede sammen.