Det forhold er da dødsdømt hvis du ikke kan gå på kompromis. Nu er det jo heller 3 dage han er væk, men 3 timer. Kan du ikke bare lære at leve med det, og i mellemtiden strikke tøj, gå en tur i skoven, fodre fugle eller træning som du selv skriver? Accepter det, fordi du elsker manden.

Hvis du ender med at begrænse ham i hans træning sidder han jo bare derhjemme og tripper og bliver rastløs fordi han vil afsted.

Hvis du får ham til at træne 3 gange i stedet for 4 gange, hvad går du så på kompromis med?

Som mange andre skriver, så burde du finde din egen hobby du kan lave mens han er til karate. Det dræner dig for energi hvis du sidder og venter på ham 4 dage om ugen, og han bliver irriteret fordi han sikkert får dårlig samvittighed hver gang han skal afsted.

Jeg har også en langdistance kæreste, og hvis jeg flyttede sammen med ham, så skulle han få lov til at lave alt det han ville, for så ville jeg kunne lave alt det jeg ville, mens han var væk og vi ikke nødvendigvis skulle sidde på lårene af hinanden, hvis det altså ikke var noget vi lavede sammen.
Du skal også tænke på det er noget andet når man flytter sammen. Du får dine egne ting omkring dig og hvis du går i skole skal du vel lave lektier, og du kan læse bøger osv.

Så skulle i måske finde noget at lave sammen en af de andre dage hvor han er hjemme? Så vil 'tabet' af de 11-12 timer om ugen måske ikke virke som så meget.

få dig dog ét liv, kvinde...

du faldt for ham som han er..

Håber det, jeg vil skrive, giver mening. Jeg er mega forkølet, og det har det med at sætte sig i hjernen også, åbenbart

Men modsat det, mange andre skriver, at du er egoistisk, at du skal få dig et liv, og at jeres forhold vil dø, så kan jeg faktisk godt forstå mange af dine bekymringer. Jeg tror bare, at du skal vente og se, hvordan tingene udarter sig, før du beslutter dig for, at hans træning er et problem.

Jeg har selv en kæreste, som træner kampsport og ligesom din kæreste underviser i det. Da vi mødtes, trænede han fire aftener om ugen men for det meste fem gange, og det kunne godt stikke lidt i hjertet engang imellem, når jeg gerne ville et spontant smut i biografen med ham, men han altid først kom hjem, når filmen var gået i gang. Derudover stod jeg altid for madlavningen, fordi hvis vi først skulle til at lave mad, når han kom hjem, så blev klokken hen ad 23.

Til gengæld kan man lade sig inspirere, når man har en kæreste, der er så aktiv. Og det valgte jeg at gøre. Jeg var ligesom dig flyttet til en ny by, så jeg brugte mine aftener på at opbygge venskaber, lære byen at kende og så på at slappe af og lade op, da en ny by giver mange nye indtryk. Tit var min drivkraft, at jeg ikke bare havde en kæreste, jeg kunne flade ud på sofaen med og lave ingenting. Det var derfor ikke en udpræget dårlig ting, at min kæreste ikke kunne ses med mig de fleste aftener. For på den måde røg vi ud af den der symbiose fælde, man tit godt kan falde i.

For at forstå hvorfor min kæreste brugte så meget tid på kampsport, valgte jeg at tage med ned og se hans træning engang imellem. Men i stedet for at lede efter noget i det, som jeg kunne finde interessant, så lagde jeg i stedet mærke til, hvor glad min kæreste var, når han trænede. Og det blev den vigtigste faktor for mig, i forhold til at han skulle bruge så meget tid derhenne. For jeg kunne virkelig godt lide den kæreste, jeg fik hjem igen. Han var glad, havde brugt kroppen, og ville med stor iver fortælle mig om, hvor god en træning det havde været, og hvor mange seje ting, han kunne.

Nu døjer han med en skade, som gør, at han har måttet pause sin træning fuldstændig. Og der mangler noget i ham. Der mangler den der glæde og den der glød, som han fik af at træne og være en del af det fællesskab, de har i klubben.
Så nu har jeg min kæreste herhjemme næsten alle ugens aftener, men vi har det ikke hyggeligere, end dengang han trænede. Vi ses mere, ja. Men der er ikke mere kvalitet over den tid, vi tilbringer sammen, end der var dengang.

Så overvej at lade dig kæreste træne alt det, han vil. Men tag selvfølgelig en snak om det, hvor I forventningsafstemmer. For selv om han træner, skal pligterne fordeles ligeligt. Og hvis han ikke kan finde ud af det, så kunne du lige så godt bo alene, og så er det ikke længere fair, at hans træning fylder så meget.
Men se så også din kærestes træning som en mulighed for, at du kan skabe dig dit eget liv. Lad dig inspirere til at lære din nye by at kende på egen hånd. Og skift din syn på din venner og familie. Hvorfor "trækker" du på dem, når du gerne vil ses? Hvorfor er det ikke bare fedt?

Din kæreste lyder lidt ligesom min kæreste, der vil gå rigtig langt for, at jeg er glad. Min kæreste har altid sagt, at jeg er hans første prioritet. Og det har han vist ved at ville hygge med mig, når han var færdig med sin træning. Eller ved at ville ses med mig i weekenderne, hvor vi havde hele dage, vi kunne bruge sammen uden afbrydelser. Men også ved at fortælle mig, at hvis jeg var ulykkelig, så ville han skære ned i træningen. Det er en rigtig dejlig ting at vide, men det betyder ikke, at man nødvendigvis skal udnytte det. Det har jeg aldrig gjort, fordi jeg ved, at det gør ham glad at træne. Og jeg elsker ham så højt, at jeg altid vil have, at han er glad.
Selvfølgelig skal det ikke være på bekostning af mig selv, og det skal dit heller ikke være. Hvis du en dag står med alle pligterne i hjemmet, og din kæreste også er væk i weekenderne for at pleje andre relationer, ja så var der en skævvridning af interesser, og så skal du ikke acceptere tingenes tilstand. Men det lyder ikke som om, at din kæreste ville gøre sådan. Så vent og se, hvad der sker. Måske du faktisk får et mere indholdsrigt liv, fordi du har plads til at dyrke egne interesser og fordi du får en kæreste hjem, som er grundlæggende glad

Oprindeligt indlæg af Lillefix

Håber det, jeg vil skrive, giver mening. Jeg er mega forkølet, og det har det med at sætte sig i hjernen også, åbenbart

Men modsat det, mange andre skriver, at du er egoistisk, at du skal få dig et liv, og at jeres forhold vil dø, så kan jeg faktisk godt forstå mange af dine bekymringer. Jeg tror bare, at du skal vente og se, hvordan tingene udarter sig, før du beslutter dig for, at hans træning er et problem.

Jeg har selv en kæreste, som træner kampsport og ligesom din kæreste underviser i det. Da vi mødtes, trænede han fire aftener om ugen men for det meste fem gange, og det kunne godt stikke lidt i hjertet engang imellem, når jeg gerne ville et spontant smut i biografen med ham, men han altid først kom hjem, når filmen var gået i gang. Derudover stod jeg altid for madlavningen, fordi hvis vi først skulle til at lave mad, når han kom hjem, så blev klokken hen ad 23.

Til gengæld kan man lade sig inspirere, når man har en kæreste, der er så aktiv. Og det valgte jeg at gøre. Jeg var ligesom dig flyttet til en ny by, så jeg brugte mine aftener på at opbygge venskaber, lære byen at kende og så på at slappe af og lade op, da en ny by giver mange nye indtryk. Tit var min drivkraft, at jeg ikke bare havde en kæreste, jeg kunne flade ud på sofaen med og lave ingenting. Det var derfor ikke en udpræget dårlig ting, at min kæreste ikke kunne ses med mig de fleste aftener. For på den måde røg vi ud af den der symbiose fælde, man tit godt kan falde i.

For at forstå hvorfor min kæreste brugte så meget tid på kampsport, valgte jeg at tage med ned og se hans træning engang imellem. Men i stedet for at lede efter noget i det, som jeg kunne finde interessant, så lagde jeg i stedet mærke til, hvor glad min kæreste var, når han trænede. Og det blev den vigtigste faktor for mig, i forhold til at han skulle bruge så meget tid derhenne. For jeg kunne virkelig godt lide den kæreste, jeg fik hjem igen. Han var glad, havde brugt kroppen, og ville med stor iver fortælle mig om, hvor god en træning det havde været, og hvor mange seje ting, han kunne.

Nu døjer han med en skade, som gør, at han har måttet pause sin træning fuldstændig. Og der mangler noget i ham. Der mangler den der glæde og den der glød, som han fik af at træne og være en del af det fællesskab, de har i klubben.
Så nu har jeg min kæreste herhjemme næsten alle ugens aftener, men vi har det ikke hyggeligere, end dengang han trænede. Vi ses mere, ja. Men der er ikke mere kvalitet over den tid, vi tilbringer sammen, end der var dengang.

Så overvej at lade dig kæreste træne alt det, han vil. Men tag selvfølgelig en snak om det, hvor I forventningsafstemmer. For selv om han træner, skal pligterne fordeles ligeligt. Og hvis han ikke kan finde ud af det, så kunne du lige så godt bo alene, og så er det ikke længere fair, at hans træning fylder så meget.
Men se så også din kærestes træning som en mulighed for, at du kan skabe dig dit eget liv. Lad dig inspirere til at lære din nye by at kende på egen hånd. Og skift din syn på din venner og familie. Hvorfor "trækker" du på dem, når du gerne vil ses? Hvorfor er det ikke bare fedt?

Din kæreste lyder lidt ligesom min kæreste, der vil gå rigtig langt for, at jeg er glad. Min kæreste har altid sagt, at jeg er hans første prioritet. Og det har han vist ved at ville hygge med mig, når han var færdig med sin træning. Eller ved at ville ses med mig i weekenderne, hvor vi havde hele dage, vi kunne bruge sammen uden afbrydelser. Men også ved at fortælle mig, at hvis jeg var ulykkelig, så ville han skære ned i træningen. Det er en rigtig dejlig ting at vide, men det betyder ikke, at man nødvendigvis skal udnytte det. Det har jeg aldrig gjort, fordi jeg ved, at det gør ham glad at træne. Og jeg elsker ham så højt, at jeg altid vil have, at han er glad.
Selvfølgelig skal det ikke være på bekostning af mig selv, og det skal dit heller ikke være. Hvis du en dag står med alle pligterne i hjemmet, og din kæreste også er væk i weekenderne for at pleje andre relationer, ja så var der en skævvridning af interesser, og så skal du ikke acceptere tingenes tilstand. Men det lyder ikke som om, at din kæreste ville gøre sådan. Så vent og se, hvad der sker. Måske du faktisk får et mere indholdsrigt liv, fordi du har plads til at dyrke egne interesser og fordi du får en kæreste hjem, som er grundlæggende glad

Har ikke så meget andet end at sige "Hold k*ft hvor giver det mening for mig"

Oprindeligt indlæg af ibber

Har ikke så meget andet end at sige "Hold k*ft hvor giver det mening for mig"

Det er jeg glad for at høre Er sikker på, at det hele nok skal lykkes for jer!

Jeg har nu aftalt med en veninde at vi skal begynde og træne sammen hvis vi kan få det til at passe med mine arbejdstider og hendes studie + arbejde ..

Noget helt andet er at du går fra at bo alene til at bo sammen med en. Da jeg boede med min exkæreste ELSKEDE jeg de hverdags aftener hvor han ikke var hjemme og jeg havde lejligheden for mig selv. Det var sjældent der jeg lavede andre planer.

Der er jo en stor forskel på nu hvor i kun ses i weekenden og derfor gerne vil bruge al tiden sammen og så på at ses hver dag, hvor i jo ofte har noget af aftenen sammen og natten og morgenen og weekenderne. og hvis han 2 af aftnerne hvor han træner er hjemme kl. 19 har i jo stadig hele aftenen, de er da mange der først kommer hjem fra arbejde der, hvorfor det jo reelt kun er 2 aftener han er lidt senere hjemme. 2 aftener om ugen hvor man ikke laver noget med sin kæreste synes jeg egentligt er for lidt med tanke på at i ikke har børn.