Oprindeligt indlæg af hollyy

Har du også sex med manden? Hvis M ikke ville acceptere dig, havde du og Q så været sammen? Hvor lang tid gik der før i fandt sammen?

Nej, jeg har ikke direkte sex med manden som i hverken anal- eller oralsex.

Hverken M eller jeg har dog nogen berøringsangst overfor hinanden, så når vi sover ender vi allesammen oftest med at ligge "arm-i-arm" i en eller anden form.

Ligeledes er der jo også en del seksuelle aktiviteter, der kan lede til en del "sværdfægtning".

Det lyder virkelig som om I har en ret fantastisk forhold, som om at I virkelig formår at "gange" kærligheden op, i stedet for at "dele" den, som jeg har hørt andre sige også

Kommer til at tænker på hvordan jeg selv ville have det med det, og dermed også på, om der aldrig er situationer hvor I oplever jalousi på den ene eller anden måde? Både i hverdagen, men også seksuelt?

Hvis altså du har lyst til at svare selvfølgelig

Oprindeligt indlæg af em1986

Det lyder virkelig som om I har en ret fantastisk forhold, som om at I virkelig formår at "gange" kærligheden op, i stedet for at "dele" den, som jeg har hørt andre sige også

Kommer til at tænker på hvordan jeg selv ville have det med det, og dermed også på, om der aldrig er situationer hvor I oplever jalousi på den ene eller anden måde? Både i hverdagen, men også seksuelt?

Hvis altså du har lyst til at svare selvfølgelig

Jalousi ligger ikke til nogen af os, hvilket et langt stykke hen af vejen ikke er noget man ville kunne lave om i sig selv (tror jeg).

Vi havde nogen udfordringer i starten mens jeg lærte børnene at kende, hvor M følte sig lidt usikker over, at de begge to var så glade for at spørge mig til råds om alt mellem himmel og jord. Han følte, at jeg på en eller anden måde blev deres fortrolige, hvor han selv "bare" var far. Det havde vi nogen samtaler om, men valgte faktisk ikke at gøre noget ved det (ingen af os kunne se en mulig løsning) og efter de første fire-fem måneder normaliserede det sig. Idag har både M og jeg et rigtig godt forhold til begge børnene, og på grund af vores forskelligheder er der forskellige områder vi nu er mest efterspurgt i.

Q var også lidt urolig over når jeg blev introduceret til nogen af deres single-veninder i starten, ligesom hun også lige skulle møde mine single-veninder et par gange, før hun helt var overbevist om, at jeg altså var dybt forelsket i hende og ikke så dem som et midlertidigt forhold, hvorefter jeg ville søge "min egen kæreste".

Eneste tidspunkt, hvor jeg har været nervøs, har været på et tidspunkt, hvor jeg kom til at tage parti i en diskussion, der alene omhandlede M og Q og hvor jeg skulle have holdt mund. Det var klart en fadæse fra min side som jeg lærte en del af. Man skal ikke prøve at mægle i alle sammenhænge og nogen gange skal jeg populært sagt bare klappe i, hjælpe ungerne med lektier og lave mad, og så lade dem finde ud af det igen. Det er de nemlig enormt gode til, så når jeg blander mig, så går det bare galt og bliver akavet.

Oprindeligt indlæg af Fjer

Har I talt om, hvad der sker, hvis M og Q skulle gå fra hinanden?

Nej, det har vi ikke.

Juridisk set er det naturligvis på plads (børn, arv, jordisk gods), men jeg aner at du spørger ind til om jeg så ville blive sammen med Q? Det har vi ikke talt om. De har været sammen i mange år før de mødte mig, vi har alle tre været sammen i fem år nu. De synes selv de har et meget stærkere og givende forhold nu end før, så jeg vælger at være så romantisk anlagt, at jeg regner med og håber på, at vi skal være sammen resten af vores dage.

Det er dejligt at læse en så velskrevet beskrivelse af en anderledes måde at være i et forhold på.

Med alderen er jeg kommet meget i tvivl om, hvorvidt vi mennesker generelt er skabt til at være monogame. Det forekommer mig, at vores "biologiske design" gør det MEGET svært for en rigtig stor procentdel at holde sig til en partner hele livet (eller ad gangen for den sags skyld). Derfor er det rart at høre om folk, der bryder lidt med den gamle opfattelse af et "rigtigt" forhold, og indretter sig på en måde, der er rigtig for lige dem.

Oprindeligt indlæg af Fjer

Ja, eller hvis Q skulle dø før M f.eks.? Bliver du og M så sammen?

Synes det er lidt dystert, men som jeg umiddelbart tænker det, så ville jeg klart blive sammen med M, hvis børnene stadig boede hjemme. Skete det sent i livet ville jeg helt sikkert også blive sammen med M.

Eneste grund til at jeg egentlig kan se jeg ville holde op med at være sammen med M, ville være hvis han på en eller anden måde var involveret i at Q gik bort. Jeg tænker automobiluheld eller lignende, men ellers så ville vi forblive sammen. Udover børnene, ville M jo også være det nærmeste jeg ville have tilbage af Q.

Ja, det er jo ikke den nyeste tråd, men jeg har også været væk fra debatten i et godt stykke tid...

Men det lyder super cool!

Jeg kunne godt overveje det samme med min kæreste. Hun er biseksuel og ville gerne udleve den side på mere fast basis end vi gør pt.. Så det er da fedt at se andre kan få det til at virke med at være tre i et forhold!

Oprindeligt indlæg af Nillerdrengen78

Ja, det er jo ikke den nyeste tråd, men jeg har også været væk fra debatten i et godt stykke tid...

Men det lyder super cool!

Jeg kunne godt overveje det samme med min kæreste. Hun er biseksuel og ville gerne udleve den side på mere fast basis end vi gør pt.. Så det er da fedt at se andre kan få det til at virke med at være tre i et forhold!

Umiddelbart ønsker jeg jer al mulig held og lykke. Jeg vil dog sige, at der er en forskel på at være bi-seksuel, og at være polyamorøs. Det første vil jeg påstå handler primært om sex, det andet (igen, ud fra hvad jeg påstår) handler primært om følelser.

Når det er sagt, så vil jeg sige at det bedste råd jeg kan give nogen i relation til det at afsøge alternative samlivsformer, så er det at man ikke skal forsøge at gøre det rigtigt i henhold til konventioner og terminologier. Gør det der føles "rigtigt" for jer og husk for alt i verden at tale sammen under hele processen.

Jojo.. Vi er skam med på forskellen, og vi har da også talt om hvordan vi ville have det med en 3. person i forholdet.. Men vi er åbne for at prøve det af, og se hvordan det går.. Og vi prøver skam heller ikke at putte det ned i en "æske" vi tager det helt som det kommer.. Pt. er vi bare åbne for om vi møder en pige der ville passe ind... Og kommunikation er også en yderst vigtig ting for os begge!