Hvis min ægtemand donerede sæd uden at fortælle mig om det, ville jeg nok ikke tage det særligt pænt. Det tror jeg ikke jeg ville, nej...

Tror ikke det er en retning man skal forfølge.

Er et foster så også blot et omsætteligt aktiv?

Synes det virker temmelig bims.

Jeg ville da også blive både chokeret og sur hvis min (hypotetiske) kæreste donerede sæd uden at fortælle mig om det. Men det er da virkelig ikke noget loven skal tage sig af.
Hvis hun er utilfreds med den måde tingene kører på derhjemme, så kan hun snakke med manden om det og hvis det ikke løser problemet, så kan hun blive skilt. Nøjagtigt ligesom hvis han rendte rundt og insiminerede fremmede kvinder på den gode gammeldags måde.

Jeg kan blive helt forarget over folk der mener, at deres personlige problemer er noget samfundet og lovgivningen skal tage sig af.

I øvrigt ligger det her lovforslag i samme skuffe som dem hvor en kvinde ikke kan få en abort uden hendes mands samtykke. Folks kønsdele er deres egne også selvom de gift.

Hvorfor ville det være problematisk, at jeres ægtemand donerede sæd? Forudsat naturligvis, at det var som anonym donor, der ikke åbnede nogle muligheder for senere kontakt.

Det er simpelthen for tåbeligt. Det er sgu' da ikke en sag der har noget som helst med lovgivningen at gøre. Og er sæddonorer ikke normalt anonyme?
Hvis hun er pissed over at hendes mand har ageret sæddoner, så er det sgu' et problem hun må tage op med ham derhjemme. Men helt ærligt. Hvad i himlens navn er der at hidse sig op over? Manden er hende jo ikke utro på nogen led, fordi han donerer sæd.

Oprindeligt indlæg af diligent

Hvorfor ville det være problematisk, at jeres ægtemand donerede sæd? Forudsat naturligvis, at det var som anonym donor, der ikke åbnede nogle muligheder for senere kontakt.

Fordi man da er egoistisk og vil have sin dejlige mand (og hans sædceller) for sig selv

Jeg ville nok ikke tænke nærmere over det, hvis min man valgte at donere sæd, heller ikke selv om, han ikke fortalte mig det først. Han er jo for lækker, så hvorfor skulle verden ikke få glæde af det.

Oprindeligt indlæg af tapdance

Det er simpelthen for tåbeligt. Det er sgu' da ikke en sag der har noget som helst med lovgivningen at gøre. Og er sæddonorer ikke normalt anonyme?
Hvis hun er pissed over at hendes mand har ageret sæddoner, så er det sgu' et problem hun må tage op med ham derhjemme. Men helt ærligt. Hvad i himlens navn er der at hidse sig op over? Manden er hende jo ikke utro på nogen led, fordi han donerer sæd.

Danmark er faktisk ved at være ret alene i Europa med den holdning, at sæddonorer kan være anonyme. Hvilket så betyder at der er en voksende industri i fertilitetsbehandling af udenlandske par med anonym dansk donor-sæd. I Danmark har man åbnet op for, at donorer enten kan være anonyme eller kendte - det er op til donoren - og dem der modtager kan så selv vælge om de vil have sæd fra en kendt eller ukendt donor.

Jeg synes ikke lige præcis dén del af problematikken er helt nem at have en ultimativ holdning til. Jeg kan nemlig godt forstå et barns eventuelle ønske om at kunne kende sit biologiske ophav, omvendt kan jeg også godt forstå de to forældre, der har elsket og opfostret barnet, som gerne for altid vil stå som de eneste forældre barnet har haft. I mine øjne (måske især fordi jeg ikke nogensinde kommer til at stå i den situation og derfor ikke er tvunget til en afklaret holdning) er det nær umuligt at finde en salomonisk holdning til dette.

Oprindeligt indlæg af PolySomPlusEn

Danmark er faktisk ved at være ret alene i Europa med den holdning, at sæddonorer kan være anonyme. Hvilket så betyder at der er en voksende industri i fertilitetsbehandling af udenlandske par med anonym dansk donor-sæd. I Danmark har man åbnet op for, at donorer enten kan være anonyme eller kendte - det er op til donoren - og dem der modtager kan så selv vælge om de vil have sæd fra en kendt eller ukendt donor.

Jeg synes ikke lige præcis dén del af problematikken er helt nem at have en ultimativ holdning til. Jeg kan nemlig godt forstå et barns eventuelle ønske om at kunne kende sit biologiske ophav, omvendt kan jeg også godt forstå de to forældre, der har elsket og opfostret barnet, som gerne for altid vil stå som de eneste forældre barnet har haft. I mine øjne (måske især fordi jeg ikke nogensinde kommer til at stå i den situation og derfor ikke er tvunget til en afklaret holdning) er det nær umuligt at finde en salomonisk holdning til dette.

Well Poly. For mit vedkommende betragter jeg nu egentligt ikke lige præcis det spg. som specielt svært at besvare. IMO bør det være en selvfølge at donoren er ukendt. Jeg har ikke noget imod at det er til at få div. karakteristika at vide omkring donoren, men som udgangspunkt mener jeg egentligt ikke at hverken donor eller "kunder"/afkom har nogen ret til at få at vide hvem modparten er.

Man kan argumentere for at det kan være synd for børnene, men det er ikke et "problem" som jeg ærligt talt kan tillægge speciel meget vægt. Det dur sgu' ikke at der pludselig dukker en eller anden tilfældig halv- eller helvoksen person op og præsenterer sig som ens biologiske søn/datter.

/Tapdance