
Oprindeligt indlæg af
kier82
Jeg kender det godt. Jeg har faktisk så sent som i går været inde og blokkerer for opdateringer fra en kollega, fordi der bliver postet billeder dagligt af hvor helt i gennem dejlig hendes kæreste er, og hvor helt fantastisk det hele er. Jeg magter det simpelthen ikke mere. Ja jeg er misundelig, og det har jeg dælme ret til at være, har ikke haft en kæreste i 100 år og jeg savner det. Jeg gider ikke have det tørret i ansigtet dagligt, at jeg er kronisk alene. Kald mig et dårligt menneske, kan fint rumme almindelige doser af lykke, og glæde mig på deres vegne over det. Men dagligt med store overskrifter og hjerter over det hele. Hell no.
Selvom sådan noget spammeri ikke ville trigge min misundelse, så ville jeg alt andet lige finde det dødirriterende og faktisk også undre mig over behovet for så meget selviscenesættelse.
Jeg synes i øvrigt, at der findes to typer af "frydeskrig" på Facebook. Den ærlige og den selviscensættende. De ærlige kommer fra mennesker, som jeg på forhånd ved er positive og typen, der ikke er blege for at give komplimenter og udtrykke glæde. De gentager ikke sig selv hele tiden, men skriver når der er noget konkret at glædes over.
De selviscenesættende kommer fra mennesker, der insisterer på, at der næsten dagligt skal findes en succes, de kan hævde sig igennem, og hvis der ikke er sket noget nyt siden i går, jamen, så skriver de da bare endnu engang, at de har verdens beeeedste kæreste og mest nuser børn, osv. Det er temmelig ulideligt, og jeg tager det som et tegn på lavt selvværd.
"Jo, selvfølgelig var vi prætentiøse - hvad skal man ellers med ungdommen?"
The queens of NO!NO!NO! - de bringer morskabsteatret tilbage!