Nej, ikke rigtigt

Jeg er sikker på, at der altid vil være et eller andet, som man vil irriteres over. Går det ud over vores forhold, så er jeg bestemt villig til at forbedre mig, og forventer det samme af min kæreste....

Indtil videre vil jeg fortsætte med at lufte røven ud af min lejlighed, og han vil fortsat snakke om prutter og alt muligt andet klamt gøjl

Det jeg primært gør er at kneppe udenom.

Nu siger han jo kun, at jeg roder. Og det sagde jeg til ham, inden vi flyttede sammen. Så han vidste, hvad han gik ind til.... Han troede nok bare ikke på det.

Nej, jeg kan ikke vinde i spil, hvis jeg ikke får lov til at snyde en smule... Og jeg hader at tabe

Det kommer an på, hvad det er.

Jeg hænger fortsat tøj op på min måde, lader opvaskebørsten ligge i vasken, kommer ind i soveværelset flere gange om morgenen, når jeg står op før ham osv. Sådan er der jo så meget, og han gør også småting, der irriterer mig.

Jeg gør det ikke for at irritere ham, men jeg gør omvendt heller ikke alverdens for at holde op med det. Mine vaner er vel lige så gode som hans, så så længe der er plads til begge dele uden de vilde konflikter, fungerer det.

Nå det blev langt.


Jeg har nogle issues og behov, som han ikke altid kan forstå - og som han i langt mindre grad besider. Jeg bruger og har brugt en del kræfter på, at forsøge at finde ud af hvorfor jeg reagerer som jeg gør.
Jeg bestræber mig på at være den bedste kæreste, jeg kan være... Jeg har brugt meget tid, energi og krudt på det. Både af hensyn til min kæreste, men absolut også af hensyn til mig selv. Der har været nogle reaktionsmønstre i min familie, som jeg ikke selv gider gentage... Som f.eks. tavshed, hvis man havde trådt forkert - der var aldrig skænderier, men kulde.
...Så en del af mine issues, og det som tricker mit jeg-skal-gøre-alt-godt-igen-pleaser-gen er tavshed og afstandstagen til mig.

Min kæreste har et stort behov for at være alene, og har i mange, mange, mange år levet alene... Så det har givet nogle bumps, hvor han har ville have alenetid, og jeg har panikket over han ikke ville mig, så jeg har kæmpet ekstra hårdt for bekræftelse.

Vi har dog efterhånden fundet frem til nogle kompromisser, som vi kan leve med. Som f.eks. hans alenetid... så længe han bare kommer ind og kysser på mig inden, giver mig en ca. tid på hvor længe han har tænkt sig at nørde og lige forsikrer mig om, at det ikke er fordi han er sur, så spasser jeg ikke ud og tror det værste.

Til gengæld, så lader jeg ham være, men kommer stadig ind, hvis jeg føler jeg har brug for lidt nærhed... Bliver jeg bekræftet inden og ved, hvornår han dukker frem fra hulen, så tricker det ikke gamle issues og jeg får det ikke skidt og tror, at han nu er sur/der er dårlig stemning/jeg har gjort noget forkert.

Så vi gør begge noget, for at han ikke føler sig kvalt og jeg ikke føler mig ensom og tilsidesat...


Svaret må være, at vi begge gør det bedste vi kan, for at hinanden kan få det vi vil have. Selvfølgelig kan der komme problemer og det er pisse hårdt arbejde, når nu man ER to forskellige mennesker med forskellige behov og lyster. Men så længe vi begge prøver og lytter, så er jeg sikker på, at det nok skal gå.

Nej. Eller det vil sige; jeg prøver, men i sidste ende må han acceptere mine 'fejl', ligesom jeg må acceptere hans fejl.

Jeg forsøger at lade være med at planlægge alting, alternativt indviger jeg ham ikke i planerne. Jeg har brug for planlægning, og det har han ikke, men hans behov der er jo ikke vigtigere end mit.

Jeg taler stadig lige meget. Og jeg skal stadig tisse lige inden vi kører. Og når vi har kørt et stykke tid. Og jeg er stadig sippet med hvilke toiletter jeg vil på. Så nej, jeg ændrer ikke rigtigt på det.

Nej det gør jeg ikke - ikke hvad angår de ting jeg har remset op i den tråd (som også er de eneste jeg kan tænke på). Det var nok noget andet hvis jeg gjorde noget der virkelig frustrede min kæreste i høj grad og måske påvirkede vores forhold, så måtte vi tale om det og jeg måtte se om jeg kunne ændre noget.

Men uskyldige (dårlige) vaner skal man have lov til at have i fred.


Faktisk så ville jeg ønske jeg ikke tudede så let - heldigvis er min kæreste rigtig god til at rumme mig, men jeg er da klar over det kan være irriterende at jeg tuder over de mærkeligste ting, men det er det også for mig, så hvis jeg kunne ændre det gjorde jeg det nok mest for min egen skyld.