Oprindeligt indlæg af DetSorteCirkus

Det, synes jeg, kommer lidt an på sammenhængen.
Jeg kan sagtens snakke med en mand, også i festlige sammenhænge, uden, at det bliver relevant at nævne vores civilstatus.
Det kommer helt an på emnet, vi er faldet i snak omkring.

Oprindeligt indlæg af Aimajam

Tilfældet jeg omtaler, var i byen, i en større flok de begge var en del af, og hvor de så ind i mellem havde talt sammen, fordi de var placeret side om side. Det var ikke sådan en times intens heart to heart, ikke noget der minder om.

Min egen erfaring er bare, at en time virkelig også går hurtigt i byen. Jeg har, masser af gange, talt med nye mennesker, af begge køn, hvor der er gået mere end en time, før jeg har nævnt min kæreste. Hvis ikke mit forhold er relevant at nævne, gør jeg det heller ikke.

Hvis det er sådan noget i byen-snak hvor man også lige skåler og hilser på andre og kommer omkring alle mulige forskellige emner, musik, stedet, arbejde og den slags så synes jeg virkelig en time er gået med et fingerknips.

Men altså, det kan også være det bare er mig. Jeg tænker ikke rigtigt over det, når jeg er ude, og jeg tror da også, jeg har mødt og snakket med nye mennesker, som først har fundet ud af, jeg var i et forhold, når de blev venner med mig på Facebook. Altså, når jeg er ude og møder nye mennesker, er der egentlig bare så meget andet jeg hellere vil snakke om, end mit parforhold, men nu tror jeg jo heller ikke, at mændene lægger an på mig, bare fordi de godt gider snakke med mig, hvis jeg fornemmer at de er interesserede i mere, får jeg ret hurtigt givet udtryk for, at dét er jeg ikke, tror jeg.

Jeg er selvfølgelig enig i at det afhænger af situationen, men jeg synes nok bare selv hurtigt det kommer op når jeg har random samtaler i byen, så derfor kan jeg ikke helt forstå at man kan tale sammen i en time uden det bliver nævnt, men jeg kunne nu ikke finde på at være tvær selv hvis det skete

Oprindeligt indlæg af Aimajam

Nej nej, altså, jeg forstod sagtens glimtet i øjet. Der var jo smileyer og alting. Jeg forstod bare ikke, uagtet om det var ment som en joke, hvor naiviteten skulle komme ind i billedet.

Altså, det var ikke for at være flabet eller virke stødt eller noget, det var vitterligt bare fordi jeg ikke kan få det vendt så det giver mening.

Det gik også lidt stærkt men super fint at du spørger ellers er det jo heldigvis tilladt at debattere

Måske er det bare for at være trodsig, men jeg har besluttet, at jeg simpelthen ikke vil indlede en samtale med en fremmed med at sige, at jeg har en kæreste. Jeg har også oplevet nogle gange, at folk er blevet skuffede ...


F.eks. var jeg i Rom med en veninde for nylig, og vi mødte nogle danske fyre, som inviterede os ud til nogle drinks en aften. Selvfølgelig har de haft lir i tankerne, da vi var på samme alder og rimelig meget på bølgelængde, men alligevel; vi kendte ikke hinanden, så vi startede naturligvis ud med tilfældig small-talk, hvor der ikke var nogen anledning til lige at sige, at man havde en kæreste. I og for sig kunne én af drengene jo også have haft en kæreste derhjemme, og alt ville stadig have været fint. MEN; efter et par timer og dertilhørende drinks finder ham, som åbenbart havde udset sig mig, ud af, at jeg har en kæreste. Og han blev totalt slået ud, og var meget uforstående over, at jeg ikke havde sagt det. Og jeg var sådan lidt .. jamen, vi har SLET ikke talt om vores respektive privatliv på noget som helst plan, så der var vitterlig ingen anledning. Han havde ikke engang flirtet med mig eller lagt op til noget, så hvorfor ikke bare spørge?

Jeg kan virkelig ikke tage mig af, hvis folk bliver fornærmede over den slags. Jeg skal nok sige det, hvis der er anledning til det, men jeg gider altså ikke give hånd og sige "Hej, jeg hedder Snitte, og jeg har i øvrigt en kæreste. " Det er da for tumpet.

Ham fyren i toget havde sikkert forestillet sig, at I i bedste "Before Sunrise" - stil, havde vadet rundt i byens gader og snakket om alt og intet, for til sidst at overgive jer til jeres begær til hinanden, for bagefter at gå hver til sit og måske - måske ikke, ses igen og leve lykkeligt til jeres dages ende.

Hvilket da også er super.

Hvad der er knapt så super, er den røv kiksede og barnagtige måde han reagerede på, da han fik sin lille fantasi knust.
ØV hvor er han en ærgerlig type og hvor KAN det gøre mig ilde til måde, at tænke på at nogle mænd (og kvinder) udelukkende kan se et potentiale og/eller værdi i mennesker, der er singler.

Hvad blev der af at møde folk og få ny bekendte og måske venner? Eller hvad blev der af ganske almindelig høflighed?

Puha, TS. Synd at du skulle støde ind i sådan en klaphat.

Han er da en klaphat, når han ter sig sådan

Oprindeligt indlæg af Snitten

Måske er det bare for at være trodsig, men jeg har besluttet, at jeg simpelthen ikke vil indlede en samtale med en fremmed med at sige, at jeg har en kæreste. Jeg har også oplevet nogle gange, at folk er blevet skuffede ...


F.eks. var jeg i Rom med en veninde for nylig, og vi mødte nogle danske fyre, som inviterede os ud til nogle drinks en aften. Selvfølgelig har de haft lir i tankerne, da vi var på samme alder og rimelig meget på bølgelængde, men alligevel; vi kendte ikke hinanden, så vi startede naturligvis ud med tilfældig small-talk, hvor der ikke var nogen anledning til lige at sige, at man havde en kæreste. I og for sig kunne én af drengene jo også have haft en kæreste derhjemme, og alt ville stadig have været fint. MEN; efter et par timer og dertilhørende drinks finder ham, som åbenbart havde udset sig mig, ud af, at jeg har en kæreste. Og han blev totalt slået ud, og var meget uforstående over, at jeg ikke havde sagt det. Og jeg var sådan lidt .. jamen, vi har SLET ikke talt om vores respektive privatliv på noget som helst plan, så der var vitterlig ingen anledning. Han havde ikke engang flirtet med mig eller lagt op til noget, så hvorfor ikke bare spørge?

Jeg kan virkelig ikke tage mig af, hvis folk bliver fornærmede over den slags. Jeg skal nok sige det, hvis der er anledning til det, men jeg gider altså ikke give hånd og sige "Hej, jeg hedder Snitte, og jeg har i øvrigt en kæreste. " Det er da for tumpet.

Helt enig. Hvis det er værdifuld information for ham at kende din forholdsstatus, så må HAN jo ligesom sørge for at komme ind på et emne, hvor han kan få det oplyst.

Oprindeligt indlæg af Kasper

Helt enig. Hvis det er værdifuld information for ham at kende din forholdsstatus, så må HAN jo ligesom sørge for at komme ind på et emne, hvor han kan få det oplyst.

Eller bare spørge helt åbent.

Oprindeligt indlæg af PolySomPlusEn

Eller bare spørge helt åbent.

Det er der også mange, der finder upassende.

Til trådstarter: Hvorfor ikke bare glæde sig over at man er i et godt forhold, og så lade klaphatten fare... Klaphatte kan man jo møde hele tiden.

Oprindeligt indlæg af fugimori

Det er der også mange, der finder upassende.

Til trådstarter: Hvorfor ikke bare glæde sig over at man er i et godt forhold, og så lade klaphatten fare... Klaphatte kan man jo møde hele tiden.

Jeg lader det skam fare, og jeg er selvfølgelig glad for, at jeg er i et forhold - ikke desto mindre satte situationen gang i nogle tanker, og andre har åbenbart haft samme oplevelse og reflekteret over det.

Jeg synes, det er et interessant 'dilemma' (to tell or not to tell?) - og debatten om det har for længst bevæget sig videre end min tog-fyr