Oprindeligt indlæg af kat

føler i at i er nødt til at dukke op når der er arangementer på jeres partners side af familien ?
og omvendt, forventer i at jeres partner tager med til alle ting der bliver holdt i din familie?

Nej til begge dele.

Omvendt vil jeg sige, at jeg har det fint med mine svigerfamilier så jeg er glad for at være med til eventuelle arrangementer.

Ligeledes er jeg da glad når Q og M tager med til arrangementer i min familie.

Det er dog ikke på grund af vi føler os forpligtede, det er fordi vi kan lide medlemmerne i hinandens familier.

Fødselsdgae synes jeg ja, men andet derudover, nej.
Men, nu ser jeg mine forældre maks 1 gang om måneden, og I og med de også er vilde med ham, og han giver udtryk for at være vilde med dem, så ja, så skal han sgu med på tvunget weekend i jylland. Vi ligger jo rejsen efter hvornår han og jeg kan samtidig.
Hans familie bor i samme by som os, så dem ser jeg så tit.

Han har én gang prøvet at bakke ud af en weekend der betød meget for mig, bare for at blive hjemme, og der fortrød han da jeg sagde "fint, men det gælder så også næste gang der er noget i din familie".. Så ville han pludselig gerne med.

Redigeret: Det lød lidt surt, det jeg mente med "bare vent til næste gang" agtigt, er fordi vi begge VED at kommer jeg ikke hjem til dem, så skal vi begge to høre for det. Min familie ville have fuld forståelse for han ikke kom med til jylland, for de kan da også godt lide at se mig alene. Men hans er meget mere "nå, gider hun os ikke? Kan hun ikke lide os" "jojo, hun var bare træt i dag, hun har så meget".. og så næste gang jeg ser svigermor "Nå er du blevet rask igen? Ja han sagde du var syg!?".. Der bliver stillet 100 spørgsmål til ham, og jeg skal holdes op på det hele til sidst

Vi forventer ikke mødepligt af hinanden, men elsker begge hinandens familie og deltager gerne alt det vi overhoved kan, og jeg nyder at det er noget vi begge kan li at gøre, har i tidligere forhold haft forskellig indstilling til hvor tit man så med familie (og venner) og jeg kan nu engang bedst li at kunne dele tante Annas fødselsdag med min kæreste også.

Er det bare til en uformel middag eller lign. så nej, så forventer jeg ikke at en partner nødvendigvis deltager hver gang. Jeg forventer dog at han deltager til fødseldage, bryllupper, barnedåb og andre store begivenheder min familie holder. Og det faktisk uanset om man han kan lide dem eller ej. Er man faste kærester (gennem flere år forstås) mener jeg at man er en del af hinandens liv på godt og ondt. Det betyder også at man et par gange om året bruger et par timer søndag eftermiddag på at spise boller og drikke kaffe hos mennesker som man ikke nødvendigvis knuselsker, men acceptere fordi de er en del af partnerens liv.

Arh, det kommer lidt på, hvilken type arrangement det er.

Langt fra til alt, men ved særligt højtidelige anledning (barnedåb, rund fø'sda' og den slags) ville det virke lidt demonstrativt at blive væk Kommer selvfølgelig også lidt an på, hvor langt ude i den andens familie det er.

Så: "det kommer an på ..."

Det ved jeg ikke... Det har jeg ikke tænkt over. Jeg synes rigtig godt om hans familie, og har nok i højere grad et socialt gen end han. Derfor er det ofte mig der tager initiativ til at ses. Min familie kommer fra Bornholm, så de kommer i hobetal og overnatter i dagevis - så han kan ligeså godt smile og få det bedste ud af det. Når vi alle tager derover forventer jeg at han tager med på familiebesøg.

......men jeg har helt klart den opfattelse at han rigtig godt kan lide min familie. Og mig.

Vores familier betyder meget for os begge hver især, men også på kryds af familier. Ingen af os har forventet den anden deltog i familiearrangementer, men vi har heldigvis har lysten til det.
Kan med sikkerhed sige, at havde ingen af os lyst til at møde op hos den andens familier, var det højst sandsynligt ikke blevet til noget med os.
Det er vigtigt for os begge, at vores familier kan sammen på kryds og tværs og det kan de heldigvis

Vi respekterer, hvis den siger nej tak, hvis der følger en rimelig begrundelse med. Jeg ville aldrig presse min familie nedover hovedet på ham og det gælder også den anden vej. Det er MIN familie og MIT behov- ikke hans. Så som udgangspunkt er vi med til større arrangementer og en sjælden gang til almindelige middage, hvis man har tid og lyst. Fx tager han ikke med til min mors fødselsdag, fordi han skal til fødselsdag aftenen inden og gerne vil spasse ud i alkohol og det gør mig ikke det fjerneste, for jeg kunne finde på det samme, så på det punkt er vi et godt match. Dertil skal det jo nok nævnes, at vi er unge begge to og kun er på 5 måned af vores forhold, så der er ikke så mange forpligtelser, som der ellers kunne være.