Oprindeligt indlæg af weeena

Jeg føler mig tryg og sikker på hvad der skete mellem ham og jeg, og at det var skønt for mig at mærke jeg kan føle sådan.
Jeg vil glæde mig til at opleve det igen, frem for at være så forbandet ked af det over at have mistet den.
Oveni det er jeg virkelig overrasket over hvor sikker jeg var på at han fandme var pjattet med mig, og at det hele var rigtig i den tid det var. Det har jeg ALDRIG prøvet før Jeg plejer at dunke mig selv i hovedet og sige at han selvfølgelig løj eller bare ville ha sex osv. Men nej, jeg ved bedre denne gang.

Det her skal du frede og tage med videre. Som jeg også fornemmer, at du gør.

Jeg har selv til tider haft et noget turbulent privatliv, og det betyder, at mine veninder som regel straks tænker "oh-oooh" og "drama alert!", når der sker noget på kærlighedsfronten i mit liv. De siger det ikke direkte, men jeg kan sagtens mærke, at det er deres umiddelbare reaktion. Det er en rolle, jeg er begyndt at sige fra overfor, og det er SÅ rart. Jeg er ikke et offer, fordi jeg har båret mig naivt ad tidligere, og eftersom jeg har lært af mine dårlige oplevelser, er jeg faktisk i besiddelse af fornuft og en ok dømmekraft.

Og det er du også mht. det, du lige har oplevet.

Oprindeligt indlæg af DetSorteCirkus

Det her skal du frede og tage med videre. Som jeg også fornemmer, at du gør.

Jeg har selv til tider haft et noget turbulent privatliv, og det betyder, at mine veninder som regel straks tænker "oh-oooh" og "drama alert!", når der sker noget på kærlighedsfronten i mit liv. De siger det ikke direkte, men jeg kan sagtens mærke, at det er deres umiddelbare reaktion. Det er en rolle, jeg er begyndt at sige fra overfor, og det er SÅ rart. Jeg er ikke et offer, fordi jeg har båret mig naivt ad tidligere, og eftersom jeg har lært af mine dårlige oplevelser, er jeg faktisk i besiddelse af fornuft og en ok dømmekraft.

Og det er du også mht. det, du lige har oplevet.

Præcis, og det har jeg gjort nu. Jeg ved hvad der skete mellem ham og jeg. Og det faktisk rigtig rart at kunne sige og være sikker på.

Jeg føler det går den rigtige vej.

Nu kan jeg ikke huske om dette har været oppe tidligere i tråden, men du skrev for nogle sider tilbage at du godt her efterfølgende kunne se at du måske var mere forelsket i tanken om ham/hans opførsel overfor dig, end i selve ham.

Jeg tror du på et senere tidspunkt også vil kunne se, at det nok har haft rigtig meget at gøre med at det endte som det gjorde.

(Nu vil jeg ikke uddybe mere for nu, da dette muligvis har været vendt, men håber du forstår hvad jeg mener)

Det har det ikke rigtig, så du må gerne uddybe ?

Oprindeligt indlæg af weeena

Det har det ikke rigtig, så du må gerne uddybe ?

Jeg vil give det et forsøg, er lidt træt i hovedet lige nu

Jeg tror at når man selv er smask forelsket i en person, så opfører man sig helt anderledes end hvis er mere forelsket i tanken om at have en kæreste/betaget af at han er så vild med en, osv. Og jeg tror den måde man selv opfører sig på smitter af på den måde han føler for dig på, og den måde han betragter forholdet på (alt dette foregår selvfølgelig på et helt ubevidst plan).

Endnu vigtigere tror jeg at han opfatter nogle signaler omkring dine følelser og din interesse, som han agerer på (igen - helt ubevidst).


------------------------

Lad mig opridse det med et helt igennem fiktivt eksempel:

Dorit, 23 år, single, bestemt ikke god til at være alene/single, møder sød fyr fra den anden ende af landet til en fest.

Sød kemi opstår, og numre/skype udveksles. Fyren er sød, lækker (og fejer bene væk under hende, når han synger og spiller guitar). De bliver hurtigt kærester, og fyren virker hurtigt ret forelsket i Dorit.

Dorit vil rigtig gerne have en kæreste, men vil samtidig rigtig gerne passe på sig selv. Hun spørger derfor (til venindernes store forargelse) allerede efter få uger denne fyr, om hvorvidt han kunne finde på at flytte til hendes landsdel, hvis de nu på sigt havde en fremtid sammen.
Fyren siger at han gerne vil flytte for den rigtige pige - underforstået Dorit. Fint nok, for Dorit siger til ham at hun under ingen omstændigheder ville flytte. Forholdet fortsætter.

Dorit er ikke smask forelsket, men hun synes at fyren er rigtig dejlig, og skubber de andre tanker væk. De ses ca. 3 weekender om måneden, og forholdet kører sådan set fint - ingen gnidninger eller noget.

Månederne går, og Dorit begynder på et tidspunkt at spørge fyren ind til eventuelle tanker om flytning. Hun kan godt mærke at han trækker lidt på den.

Samtidig har Dorit selv tanker om at hun egentligt ikke kan forestille sig at blive gammel med denne kæreste. Nå, men de tanker skubber hun væk.

Istedet fokuserer hun på flytningen, og desto mere hun presser på efter et endeligt svar, desto mere kommer det frem, at fyren her faktisk alligevel ikke har den store lyst til at flytte. Pludselig mener han at hun burde flytte over til ham. Han har jo hans band, alle hans venner og hans job i sin by.

Og SÅ bliver Dorit ellers skide såret og mest bare rasende Der er jo ingen fremtid i forholdet så, og hun slår op. Hun siger til ham at han kan henvende sig hvis han ændrede mening. Det håbede hun på at han gjorde indenfor de næste par måneder, men det skete ikke.

Og sådan endte det forhold.

----------------------------------


Hvis vi nu leger at jeg var Dorit, ikke? Og jeg skulle kigge tilbage nu. Så ville jeg efter nogle års reflektion tænke dette:

Hvorfor havde Dorit egentligt så skide travlt med at han skulle flytte, når hun ikke selv ville flytte for hans skyld?

Og endnu vigtigere: Hvorfor lå al Dorits fokus på at de skulle flytte sammen, når hun ikke kunne forestille sig en (længerevarende) fremtid med ham alligevel?

Og sidst, men ikke mindst, min point: HVIS nu Dorit havde haft en dyb inderlig kærlighed til denne fyr, mon så ikke at han havde været villig til at flytte, som han sagde i starten at han ville?
Mon ikke at denne fyr på et eller andet plan kunne mærke at der ikke var en dyb kærlighed, og dermed ikke helt så meget at bygge en fremtid på. Og derfor sagde fra ift. at flytte fra band, job og venner, for at satse på denne pige?



Jeg ved bare at hvis det havde været min nuværende kæreste, så havde jeg droppet alle tanker om at jeg ikke ønsker at flytte fra denne landsdel. For det ville jeg gerne gøre for ham. Og det ville han også gøre for mig, han ville flytte til udlandet for min skyld, hvis det var det der skulle til. Og det på trods af at ingen af os ønsker at flytte herfra, og da slet ikke at bosætte os permanent i et andet land.



Hold kæææft, det blev langt Sowwy. Men håber du forstår hvad jeg mener, og evt. kan bruge det til noget i din fremtidige dating proces

[QUOTE=Fede_Dorit;22924471]Jeg vil give det et forsøg, er lidt træt i hovedet lige nu

Jeg tror at når man selv er smask forelsket i en person, så opfører man sig helt anderledes end hvis er mere forelsket i tanken om at have en kæreste/betaget af at han er så vild med en, osv. Og jeg tror den måde man selv opfører sig på smitter af på den måde han føler for dig på, og den måde han betragter forholdet på (alt dette foregår selvfølgelig på et helt ubevidst plan).
QUOTE]

Ok, jeg har læst dit indlæg nogle gange nu Og tror jeg er med hihi.

Altså, du mener at han har kunnet fornemme/mærke på mig at jeg ikke var ligeså meget "into him" som omvendt?

Det lyder jo desværre meget rigtigt... jeg fik jo også fortalt ham at jeg ikke havde så meget lyst til at ses men når jeg så så ham forsvandt det som dug for solen. Jeg mente, at jeg jo var nervøs for hvad jeg var ved at rode mig ud i med ham.

Hvis det sådan du mente det, så forstår jeg det egentlig bedre. Men jeg forstår stadig ikke han vælger at smide det væk til fordel for en ex. Jeg VAR trods alt med i det spirrende halløj vi havde gang i...

Måske det var nemmere for ham at satse på ex´en fordi HUN ville have ham 100% og jeg ikke kunne give samme form for garanti?

Oprindeligt indlæg af weeena

Altså, du mener at han har kunnet fornemme/mærke på mig at jeg ikke var ligeså meget "into him" som omvendt?

Det er lige præcis det jeg mener Det tror jeg helt sikkert at han har opfanget, alle mennesker opfanger jo den slags signaler.

Og selvom jeg jo ikke aner om det er tilfældet her, så tror jeg det er en meget normal reaktion at man så trækker sig, for at beskytte dig selv. Med trækker sig mener jeg her ikke nødvendigvis at gøre det forbi, men at man holder sig tilbage med selv at kaste sig ud i forholdet.

Min kæreste har f.eks. ingen (commitment) issues, men jeg kan da godt mærke på ham og på vores forhold, når jeg har perioder hvor jeg lukker af for mine følelser. (Jeg går ud fra du ved hvad jeg snakker om her; det med at når tingene er noget lort, så lukker man ofte ned for følelserne i større eller mindre grad, for at kunne holde det hele ud. Men dermed lukker man jo også af for følelserne til kæresten).

Min kæreste flygter ikke mentalt fra forholdet i de perioder, som f.eks. en af mine ex'er som selv havde ret seriøse commitment issues. Men det er da klart at hans følelser også bliver dæmpet i de perioder. For alle mennesker forsøger jo at beskytte sig selv, og derudover har den der nyforelskede adfærd det også med at smitte af på partneren - vel at mærke, hvis man er forelsket

Oprindeligt indlæg af weeena

Det lyder jo desværre meget rigtigt... jeg fik jo også fortalt ham at jeg ikke havde så meget lyst til at ses men når jeg så så ham forsvandt det som dug for solen. Jeg mente, at jeg jo var nervøs for hvad jeg var ved at rode mig ud i med ham.

Hvis det sådan du mente det, så forstår jeg det egentlig bedre. Men jeg forstår stadig ikke han vælger at smide det væk til fordel for en ex. Jeg VAR trods alt med i det spirrende halløj vi havde gang i...

Måske det var nemmere for ham at satse på ex´en fordi HUN ville have ham 100% og jeg ikke kunne give samme form for garanti?

Det forstår jeg faktisk godt. Ikke at jeg tror at det er en god idé at for ham eller de fleste at gå tilbage til ex'en. Men jeg forstår godt handlingen - igen fordi jeg tror det hele er foregået på et ubevidst plan.

Og det kommer bag på mig at du ligefrem at har fortalt ham det med at dine følelser som regel kun var der når I var sammen. I så fald forstår jeg ham især (fordi jeg ved at jeg nok selv havde taget flugten ved sådan en udmelding)

Synes det er rigtig fedt at du har været så ærlig overfor ham, men på mig lyder det som endnu et tegn på at du ikke var så forelsket i selve ham, som i den måde han behandlede dig på og fik dig til at føle på. Og selvom det lyder rigtig nederen, så tror jeg igen også at det er meget naturligt, og at de fleste af os har været der.. og gerne mere en én gang

Jeg ved jo ikke om han stadig har haft rigtig mange følelser i klemme med ex'en - og om han derfor alligevel ville være gået tilbage til hende, selvom det I havde sammen havde været rigtigt rigtigt godt (=at han havde kunnet mærke at dine følelser var så dybe og oprigtige, som du nu kan være så kort inde i forholdet). Men jeg tror sagtens at det kan have været ret afgørende for hans valg.

Og jeg tror at når du møder ham hvor du bare ikke er i tvivl, så vil du være glad for at denne fyr valgte ex'en. Jeg er i hvert fald mere end glad for at fyren i min historie ikke valgte mig/flytningen. For han havde ikke gjort mig lykkelig i den lange ende, og det tror jeg heller ikke du var blevet sammen med fyren i denne tråd.

Oprindeligt indlæg af Fede_Dorit

Det er lige præcis det jeg mener Det tror jeg helt sikkert at han har opfanget, alle mennesker opfanger jo den slags signaler.

Og selvom jeg jo ikke aner om det er tilfældet her, så tror jeg det er en meget normal reaktion at man så trækker sig, for at beskytte dig selv. Med trækker sig mener jeg her ikke nødvendigvis at gøre det forbi, men at man holder sig tilbage med selv at kaste sig ud i forholdet.

Min kæreste har f.eks. ingen (commitment) issues, men jeg kan da godt mærke på ham og på vores forhold, når jeg har perioder hvor jeg lukker af for mine følelser. (Jeg går ud fra du ved hvad jeg snakker om her; det med at når tingene er noget lort, så lukker man ofte ned for følelserne i større eller mindre grad, for at kunne holde det hele ud. Men dermed lukker man jo også af for følelserne til kæresten).

Min kæreste flygter ikke mentalt fra forholdet i de perioder, som f.eks. en af mine ex'er som selv havde ret seriøse commitment issues. Men det er da klart at hans følelser også bliver dæmpet i de perioder. For alle mennesker forsøger jo at beskytte sig selv, og derudover har den der nyforelskede adfærd det også med at smitte af på partneren - vel at mærke, hvis man er forelsket



Det forstår jeg faktisk godt. Ikke at jeg tror at det er en god idé at for ham eller de fleste at gå tilbage til ex'en. Men jeg forstår godt handlingen - igen fordi jeg tror det hele er foregået på et ubevidst plan.

Og det kommer bag på mig at du ligefrem at har fortalt ham det med at dine følelser som regel kun var der når I var sammen. I så fald forstår jeg ham især (fordi jeg ved at jeg nok selv havde taget flugten ved sådan en udmelding)

Synes det er rigtig fedt at du har været så ærlig overfor ham, men på mig lyder det som endnu et tegn på at du ikke var så forelsket i selve ham, som i den måde han behandlede dig på og fik dig til at føle på. Og selvom det lyder rigtig nederen, så tror jeg igen også at det er meget naturligt, og at de fleste af os har været der.. og gerne mere en én gang

Jeg ved jo ikke om han stadig har haft rigtig mange følelser i klemme med ex'en - og om han derfor alligevel ville være gået tilbage til hende, selvom det I havde sammen havde været rigtigt rigtigt godt (=at han havde kunnet mærke at dine følelser var så dybe og oprigtige, som du nu kan være så kort inde i forholdet). Men jeg tror sagtens at det kan have været ret afgørende for hans valg.

Og jeg tror at når du møder ham hvor du bare ikke er i tvivl, så vil du være glad for at denne fyr valgte ex'en. Jeg er i hvert fald mere end glad for at fyren i min historie ikke valgte mig/flytningen. For han havde ikke gjort mig lykkelig i den lange ende, og det tror jeg heller ikke du var blevet sammen med fyren i denne tråd.

Alt det du skriver giver ret god mening for mig. Det svært at vurdere sine egne signaler.

Det jeg fortalte ham, var dårligt formuleret på skrift her.

Vi havde gang i en dyb snak, hvor jeg blandt andet fortalte ham at jeg kunne lukke af når jeg ikke var sammen med ham, for at beskytte mig selv. Og vi snakkede om mange mange dybe ting, og det var det med ham, jeg følte jeg kunne fortælle ham ALT, og han ville bare lytte og snakke med mig. Nogen jeg aldrig har prøvet.

Da jeg fortalte ham om overgrebet, der sad han og så længe på mig og smilede, og sagde så bare: jeg synes du er hamrende sej.

Det hele var et mix af at han var rigtig for mig, men så igen ikke helt.
Jeg er ikke den der smider komplimenter af mig, eller skriver det.
Så jeg har bestemt været det usikre sats for ham, i forhold til hvis hans ex kaster sig for hans fødder.

Du har sat mange tanker, gode tanker, igang.

Jeg vågnede op imorges og var rigtig trist, men endte med at få den bedste dag. Jeg er ved at have fået det værste bearbejdet, og nu handler det om at jeg får losset mig selv til lægen efter en henvisning.

En eller anden slå mig med en våd Berlinger!!! Jeg hader min forpulede nysgerrighed! Lurede på hans profil, kun for at se han self. Er i et forhold (well daaah) men ellers intet andet, ikke noget med kærligheds erklæringer eller noget. Hvad leder jeg efter, eller endnu bedre, hvorfor spænde ben for en selv på den måde. Nårh, men min reaktion var mest at jeg blev vred og irriteret på mig selv. Aaaaaaah luft