Oprindeligt indlæg af weeena

tror sgu jeg skriver om et par timer, at jeg altså tropper op hos ham såfremt han ikke giver mig et kald/en bedre forklaring. Skal lige samle mod... fuck jeg hader at være alene nu.

Hvis du skriver det, skal du også gøre det. Ellers truer du jo bare. Vent til du bliver vred. Lige nu er du nok mest i chok, men du vil blive vred og brug så den til at reagere med. Ikke nødvendigvis med mord og backstabbing, men bare til at få taget dig selv alvorligt. Det er ligegyldigt hvordan han reagerer - det er noget du skal gøre for dig selv og din egen skyld.

Oprindeligt indlæg af DetSorteCirkus

Det er det da også, men når man er i akut krise, bruger man alle kræfter på sig selv for at blive stående på benene, og så er der ikke plads til moral og hensynstagen. Ikke lige når katastrofen indtræffer.

Og nej, jeg tror heller ikke, at det er det, der er sket i Weeenas tilfælde.

Hvis man kan skrive, at det skal stoppe, så kan man også bruge tre ord på årsagen. De eneste tilfælde, jeg kender til, hvor tilsvarende metoder er blevet benyttet, har det dog handlet om, at strudse-parten har været et røvhul, der ikke kunne kende sandheden, om den så sprang op i fjæset på vedkommende, og bed sig fast i næsen.

Oprindeligt indlæg af j-g80

Det må du såmænd også, det ændrer ikke på, at jeg ikke ville reagere rationelt i situationen. Efterfølgende ville jeg sandsynligvis tage kontakt og forklare, hvad der var årsagen til min pludselige exit. Men lige i situationen, nej, der tror jeg faktisk ikke engang jeg ville spekulere på at kontakte en person jeg kun havde kendt i kort tid.

Men så er det jo heller ikke et svar på det, jeg spurgte om.

Oprindeligt indlæg af Xantippe

Hvis du skriver det, skal du også gøre det. Ellers truer du jo bare. Vent til du bliver vred. Lige nu er du nok mest i chok, men du vil blive vred og brug så den til at reagere med. Ikke nødvendigvis med mord og backstabbing, men bare til at få taget dig selv alvorligt. Det er ligegyldigt hvordan han reagerer - det er noget du skal gøre for dig selv og din egen skyld.

Ja altså dybest set kan jeg jo være røv ligeglad med om han tænker jeg er en kælling, for skal jo ikke ses med ham mere.
Men hvor latterligt er det ikke at jeg håber han ringer og siger det var en hjerneblødning og at det hele bare gik lidt stærkt... følelser gå væk...

Oprindeligt indlæg af weeena

Ja altså dybest set kan jeg jo være røv ligeglad med om han tænker jeg er en kælling, for skal jo ikke ses med ham mere.
Men hvor latterligt er det ikke at jeg håber han ringer og siger det var en hjerneblødning og at det hele bare gik lidt stærkt... følelser gå væk...

Latterligt, men helt normalt, vil jeg tro. Bare husk på, at gør han det, kan du gå i en konstant frygt for, at han vil gøre det igen. Og så er du tilbage i en situation, der matcher de af dine tidligere forhold, som jeg husker. Det er hans nærhed ikke værd.

jeg ved godt der ingen vej er tilbage. Samtidig ødelægger det her endnu mere min tiltro det modsatte køn...

en lang fortid med fyre der har behandlet mig dårligt, en voldtægt og så det her. Jeg troede virkelig på at nu var den der virkelig... og følte mig begæret og vild med. Hvordan skal jeg kunne tro på noget som helst mere... når en kynisk pige som jeg, rent faktisk føler det og tror på det trods alt, og så bider det mig i røven alligevel!

Kæft det nedtur det her.... Jeg håber bare jeg lærer af det.

Oprindeligt indlæg af weeena

Ja altså dybest set kan jeg jo være røv ligeglad med om han tænker jeg er en kælling, for skal jo ikke ses med ham mere.
Men hvor latterligt er det ikke at jeg håber han ringer og siger det var en hjerneblødning og at det hele bare gik lidt stærkt... følelser gå væk...

Det er ikke latterligt! Hold op med at gøre dig selv forkert. Ingen mennesker kan kappe følelser bare sådan lige. Han gav dig noget du har savnet og du stolede på ham. Hvorfor skulle du ikke det? Det er da først, når man sidder og lurer på om manden har ondt i sinde at der er noget galt.

Du har intet gjort forkert og du er ikke forkert. Du reagerer på dine følelser og det må man altså gerne - også i en verden, hvor langt de fleste hælder til "rationel tænkning".

Han er faktisk ligegyldig i dette cirkus - du mærker at du er mere værd end at blive kastet til side som en gammel dukke. Agér på det og fortæl ham at han er gået glip af et dejligt kvindemenneske. Og så går du din vej uden at kigge dig tilbage. Smid hans nummer på bloker og det samme på facebook. Fra nu af er det dig, der bestemmer - og du vil ikke have ham.

Tro mig - det føles SÅ fantastisk godt bagefter. Også selvom det er så angstprovokerende og grænseoverskridende at man skal opsøge idioten for at sige fra. Men jeg håber du tør alligevel - det er sådan en berusende og befriende følelse.

Oprindeligt indlæg af weeena

jeg ved godt der ingen vej er tilbage. Samtidig ødelægger det her endnu mere min tiltro det modsatte køn...

en lang fortid med fyre der har behandlet mig dårligt, en voldtægt og så det her. Jeg troede virkelig på at nu var den der virkelig... og følte mig begæret og vild med. Hvordan skal jeg kunne tro på noget som helst mere... når en kynisk pige som jeg, rent faktisk føler det og tror på det trods alt, og så bider det mig i røven alligevel!

Kæft det nedtur det her.... Jeg håber bare jeg lærer af det.

Weena, sådan som jeg kender dig herinde fra, er du ikke kynisk. På mig virker du sød og hensynsfuld og ja, måske en smule naiv af og til. Men på den anden side, det er ikke godt at miste troen på, at man kan møde kærligheden, så måske er det fint nok med lidt naivitet i kærlighedslivet. Alle de mænd du har kendt, som har været nogle idioter, de skal ikke have lov at påvirke resten af dit liv. Du må ikke give dem lov til at farve dit syn på resten af den mandlige befolkning, det er ikke fair over for dig, og det er heller ikke fair over for de mænd du kommer til at møde. Folk er som udgangspunkt okay mennesker. Jeg, og måske du, har bare haft en dårlig vane med at lade de mindre gode komme for tæt på.

Oprindeligt indlæg af Xantippe

Det er ikke latterligt! Hold op med at gøre dig selv forkert. Ingen mennesker kan kappe følelser bare sådan lige. Han gav dig noget du har savnet og du stolede på ham. Hvorfor skulle du ikke det? Det er da først, når man sidder og lurer på om manden har ondt i sinde at der er noget galt.

Du har intet gjort forkert og du er ikke forkert. Du reagerer på dine følelser og det må man altså gerne - også i en verden, hvor langt de fleste hælder til "rationel tænkning".

Han er faktisk ligegyldig i dette cirkus - du mærker at du er mere værd end at blive kastet til side som en gammel dukke. Agér på det og fortæl ham at han er gået glip af et dejligt kvindemenneske. Og så går du din vej uden at kigge dig tilbage. Smid hans nummer på bloker og det samme på facebook. Fra nu af er det dig, der bestemmer - og du vil ikke have ham.

Tro mig - det føles SÅ fantastisk godt bagefter. Også selvom det er så angstprovokerende og grænseoverskridende at man skal opsøge idioten for at sige fra. Men jeg håber du tør alligevel - det er sådan en berusende og befriende følelse.

Jeg forstår bare ikke hvor jeg støver dem op henne... alle dem der mener jeg er så lidt værd og gang på gang gør det her mod mig.

Jeg føler mig som en hundehvalp nu fordi jeg har skrevet, så føler ikke rigtig jeg kan sige fra, eller hvordan. Han er jo også ligeglad. Men guderne skal da vide jeg ville elske at turde troppe op og fortælle ham hvad jeg mente....

Men ja, jeg ER mere værd end det her...