Er jeg den eneste der synes at TS reagerer lige lovlig voldsomt? Fyren har tydeligvis, hvad end grunden så er, ikke overskud til at tage en kæmpe konfrontation lige nu og trækker sig derfor tilbage fra TSs bombardement. Det mener jeg egentlig er en naturlig nok handling.

Jeg har hørt rigtig mange herinde klage over folk (fyre) der lader et forhold glide ud i sande ved at blive mindre og mindre aktiv hvilket bliver betragtet som værende på linje med en af de 7 dødssynder. Her er der en der klart og tydeligt melder ud og så er det også galt!

Kræver det virkelig at man indvilliger i minimum et par timers terapisessioner hver gang man ønsker at afslutte en relation, helt uagtet at relationen måske kun har stået på et par uger?

Hvis en fyr afslutter et forhold med mig respekterer jeg hans beslutning. For mig er det ikke vigtigt om det skyldes et dødsfald, uoverskuelige arbejdsopgaver, en eks, at han har mødt en anden, ikke føler sig tiltrukket at mig længere eller hvad det nu måtte være. Det eneste der betyder noget er at han ikke har lyst til at fortsætte, han behøver ikke undskylde eller begrunde den beslutning (og jeg gør det så sandelig heller ikke den modsatte vej).

men fuck jeg vræler nu... forpulet lorteliv. (ja der sker en masse andet oveni også)

Oprindeligt indlæg af avdotja

Er jeg den eneste der synes at TS reagerer lige lovlig voldsomt? Fyren har tydeligvis, hvad end grunden så er, ikke overskud til at tage en kæmpe konfrontation lige nu og trækker sig derfor tilbage fra TSs bombardement. Det mener jeg egentlig er en naturlig nok handling.

Jeg har hørt rigtig mange herinde klage over folk (fyre) der lader et forhold glide ud i sande ved at blive mindre og mindre aktiv hvilket bliver betragtet som værende på linje med en af de 7 dødssynder. Her er der en der klart og tydeligt melder ud og så er det også galt!

Kræver det virkelig at man indvilliger i minimum et par timers terapisessioner hver gang man ønsker at afslutte en relation, helt uagtet at relationen måske kun har stået på et par uger?

Hvis en fyr afslutter et forhold med mig respekterer jeg hans beslutning. For mig er det ikke vigtigt om det skyldes et dødsfald, uoverskuelige arbejdsopgaver, en eks, at han har mødt en anden, ikke føler sig tiltrukket at mig længere eller hvad det nu måtte være. Det eneste der betyder noget er at han ikke har lyst til at fortsætte, han behøver ikke undskylde eller begrunde den beslutning (og jeg gør det så sandelig heller ikke den modsatte vej).

nu ved jeg ikke hvad der er et bombardament i din verden, men jeg har sendt ham 2 sms efter han skrev det, og ringet lige efter. Først nu, næsten 9 timer senere skriver jeg igen?

Oprindeligt indlæg af avdotja

Er jeg den eneste der synes at TS reagerer lige lovlig voldsomt? Fyren har tydeligvis, hvad end grunden så er, ikke overskud til at tage en kæmpe konfrontation lige nu og trækker sig derfor tilbage fra TSs bombardement. Det mener jeg egentlig er en naturlig nok handling.

Jeg har hørt rigtig mange herinde klage over folk (fyre) der lader et forhold glide ud i sande ved at blive mindre og mindre aktiv hvilket bliver betragtet som værende på linje med en af de 7 dødssynder. Her er der en der klart og tydeligt melder ud og så er det også galt!

Kræver det virkelig at man indvilliger i minimum et par timers terapisessioner hver gang man ønsker at afslutte en relation, helt uagtet at relationen måske kun har stået på et par uger?

Hvis en fyr afslutter et forhold med mig respekterer jeg hans beslutning. For mig er det ikke vigtigt om det skyldes et dødsfald, uoverskuelige arbejdsopgaver, en eks, at han har mødt en anden, ikke føler sig tiltrukket at mig længere eller hvad det nu måtte være. Det eneste der betyder noget er at han ikke har lyst til at fortsætte, han behøver ikke undskylde eller begrunde den beslutning (og jeg gør det så sandelig heller ikke den modsatte vej).

Dit selvværd er højt og derfor reagerer du ikke på samme måde. Det er jo fint.

Jeg reagerer heller ikke sådan længere, men jeg forstår det fint - jeg har selv stået der hvor weeena er. Det gør rigtigt ondt og man kommer sådan i tvivl på sig selv. Det er ikke i orden at andre mennesker har den effekt på en, men man skal arbejde for det selvværd og det gør weeena også. Hun er måske bare ikke så bevidst om det, selvom hun er i gang med at ændre mønstre. Den slags tager bare tid.

det skal også lige siges at jeg ikke rigtig mener det er at melde klart ud. Samt at jeg slet ikke har svinet ham eller noget som helst i mine beskeder. Ville absolut heller ikke have råbt og skreget af ham. Men når man snakker om de ting han gjorde, så skylder han mig også mere end det.
Og nej ikke flere timer, men simpelthen bare skrevet HVAD det var. Det var det absolut eneste jeg ville have ud af ham.

Der er bare ingen gode undskyldninger for at melde sådan noget ud og så bare stikke hovedet i jorden. Det er så ondt og lavt... Ignorering er noget af det værste fordi man bare stå tilbage med en masse spørgsmål, usikkerheder og en masse følelser og tanker man ikke ved hvad man skal gøre med.

Og hvor kan jeg bare godt forstå, at du er vildt ked af det, og ikke kan lade være med at drage en masse konklusioner - men i bund og grund så er det altså HAM der er en idiot - ikke dig...

Oprindeligt indlæg af DetSorteCirkus

Jeg ville passe på med, hvordan jeg formulerede lige præcis den del af det.
Det kan hurtigt blive en blankocheck på udsættelse.
Jeg ville tilføje en bemærkning om, at det var vigtigt for mig med vished, og at jeg derfor hellere ville have en kort forklaring indenfor kort tid end et længere svar om lang tid, når han kunne overskue det.

Selvfølgelig er det skide synd, hvis der er sket noget alvorligt, men man må også tænke på sig selv.

Jamen det er jeg faktisk enig i.

Det jeg mente var egentligt også bare at jeg ville skrive det på en måde så han ikke følte, at hun skulle forventede et udførligt svar LIGE NU. For hvis han er i en eller anden situation han ikke kan overskue (eksempelvis en narkogæld, som en anden nævnte), så kan hun risikerer at han ikke kan forholde sig til at skulle give et svar med det samme. Og derfor helt dropper at svare.

Men ja, ellers en god idé at skrive det med at hun hellere vil have en kort forklaring indenfor den nærmeste fremtid, fremfor at vente i længere tid på en uddybende forklaring (hvis hun da vil det, men det ville de fleste nok foretrække).

Jeg kan sagtens forstå at man er ked af det og at det kan være en hård omgang. Men jeg forstår ikke behovet for at bore i det og tiltvinge sig en forklaring, heller ikke selvom man har lavt selvværd. Hvad hvis forklaringen er at han har mødt en han synes er bedre, lækrere, sjovere eller klogere? Eller simpelthen vågnede op en dag og tænkte "det her er sgu alligevel ikke mig"? Den slags beskeder kan da umuligt være rare at få hvis man har lavt selvværd?

Hvad er egentlig en gyldig "undskyldning" for at slutte en relation? Hvad skal man sige for ikke at få sat mærket "dumme svin" på sig når man ønsker at afslutte et forhold? For ofte er det jo detaljer eller udefinerbare følelser der gør udslaget, især efter så kort tid, og "hende på cafeen virker sødere" går jo heller ikke an.

Oprindeligt indlæg af avdotja

Jeg kan sagtens forstå at man er ked af det og at det kan være en hård omgang. Men jeg forstår ikke behovet for at bore i det og tiltvinge sig en forklaring, heller ikke selvom man har lavt selvværd. Hvad hvis forklaringen er at han har mødt en han synes er bedre, lækrere, sjovere eller klogere? Eller simpelthen vågnede op en dag og tænkte "det her er sgu alligevel ikke mig"? Den slags beskeder kan da umuligt være rare at få hvis man har lavt selvværd?

Hvad er egentlig en gyldig "undskyldning" for at slutte en relation? Hvad skal man sige for ikke at få sat mærket "dumme svin" på sig når man ønsker at afslutte et forhold? For ofte er det jo detaljer eller udefinerbare følelser der gør udslaget, især efter så kort tid, og "hende på cafeen virker sødere" går jo heller ikke an.

I lige netop dette tilfælde ville jeg mene, at fyren skulle have ladet være med at forpligte sig så meget, hvis der reelt ikke skulle mere til end, at fx. "hende fra caféen er sødere". Jeg mener, at man forpligter sig, når man efter kort tid snakker om forhold, betror sig til sin date om private ting, er overstrømmende kærlig, osv. Nej, man forpligter sig selvfølgelig ikke til at blive kærester, men jo mere man vikler sig ind i den anden, jo sværere bliver det at komme fri uden at blive stemplet som et dumt svin. Og det skal man tænke på.

Så er der det med lavt selvværd. Der er ingen, der kan være så led ved sig selv som et menneske med lavt selvværd. Derfor er en andens forklaring altid mindre brutal end den, den svigtede selv kan gå og finde på. Så man skal ikke prøve at skåne mennesker med lavt selvværd ved at klappe i som en østers, for man skåner dem overhovedet ikke. Man gør det bare værre.