Udfordringen med netdating er den samme som det meste kommunikation via internettet: Det er for let at være anonym og derfor også for let at være en røv med ører (populært sagt).

Netdating virker for dem, der ser det som et kødmarked, en hurtig gang pik/fisse og ikke mere. Går man åbent, ærligt og tillidsfuldt ud på netdating markedet, så tror jeg man hurtigt kan ende med at blive såret, chokeret, vred eller ked af. Måske endda alle fire.

Jeg har det lidt ambivalent med det, for på den ene side irriterer det mig, at det er blevet SÅ svært overhovedet at komme på date, og på den anden side vil jeg heller ikke nøjes. Man hører jo konstant sætninger som "hellere undvære end at nøjes" og "du fortjener det bedste".

Jeg føler selv, at jeg er blevet for lækker til love-agtig, og jeg kan også sagtens mærke, at andre er blevet det. Men jeg ved så ikke, om det handler om, at man virkelig går efter det perfekte, eller om det måske snarere er, at man i bund og grund slet ikke har lyst til at finde en kæreste.

Oprindeligt indlæg af Xantippe

Hvorfor er det desperat? Han er jo bare åben for hvad der kan ske. Og hvis han er flytbar, er der vel intet forgjort i det.

Men det er sådan en typisk onlinedating-ting: man dømmer alle de andre som værende desperate, hvis de har en anden tilgang til mediet end det man selv har.

Jamen tak da...

Oprindeligt indlæg af Kompolius

Jamen tak da...

Selv tak da. Jeg er nemlig en som ham, der ikke går op i 50 km, selvom jeg bor i Kbh. Så er jeg jo også desperat, ifølge din måde at tænke på.

Jeg vil faktisk gerne vide hvorfor du mener at være åben overfor muligheder er at være desperat?

Oprindeligt indlæg af Xantippe

Selv tak da. Jeg er nemlig en som ham, der ikke går op i 50 km, selvom jeg bor i Kbh. Så er jeg jo også desperat, ifølge din måde at tænke på.

Jeg vil faktisk gerne vide hvorfor du mener at være åben overfor muligheder er at være desperat?

Jeg synes da bestemt også, at man skal være åben overfor muligheder, men jeg må samtidig sige, at det for mig lugter lidt af desperation, hvis man ikke har nogle kriterier, bl.a. omkring afstand. Derudover har mine oplevelser bare været, at forhold med den distance ikke har holdt for mig. Jeg har ikke bil, så det ender oftest bare med en masse besvær.

Derudover har jeg ikke kaldt dig desperat eller for den sags skyld andre, men den konkrete mand, fordi det lugtede lidt af desperation, men det er jo bare min fornemmelse. Hvad du så tolker det som, må være din sag.

Oprindeligt indlæg af Ego81

Jeg har det lidt ambivalent med det, for på den ene side irriterer det mig, at det er blevet SÅ svært overhovedet at komme på date, og på den anden side vil jeg heller ikke nøjes. Man hører jo konstant sætninger som "hellere undvære end at nøjes" og "du fortjener det bedste".

Jeg føler selv, at jeg er blevet for lækker til love-agtig, og jeg kan også sagtens mærke, at andre er blevet det. Men jeg ved så ikke, om det handler om, at man virkelig går efter det perfekte, eller om det måske snarere er, at man i bund og grund slet ikke har lyst til at finde en kæreste.

Jeg læser denne pasus i dit indlæg som: man er blevet såret så meget, at man ikke har lyst til at prøve det igen og derfor ikke giver det er reel chance. På den måde er netdating mere "sikkert", da det er nemmere at finde fejl hos en total anonym fremmed bag en skærm og dermed hoppe videre.

Oprindeligt indlæg af Kompolius

Derudover har jeg ikke kaldt dig desperat eller for den sags skyld andre, men den konkrete mand, fordi det lugtede lidt af desperation, men det er jo bare min fornemmelse. Hvad du så tolker det som, må være din sag.

Skal man være lidt kold og kynisk (og nok også lidt ironisk) så er hele netdating ideen i sin grund-essens en smule desperat.

"Hvad skal jeg lave i aften? Jeg tror jeg vil have en kæreste, ok, så må jeg ind på www.findenlivsledsager.dk"

Hele den idé med at forsøge at stampe følelser frem på kommando via et computerstyret matchværktøj er altså mere komisk end som så, hvis man ser på det med de passende briller. Jeg gør ikke nar af nogen, men jeg synes et eller andet sted, at man bør tage netdating med et gran salt. Som score-værktøj og de hurtige engangsknald, jo, det virker sikkert, men til at finde den eneste ene? Kun for de ultra få.

Oprindeligt indlæg af Kompolius

Jeg synes da bestemt også, at man skal være åben overfor muligheder, men jeg må samtidig sige, at det for mig lugter lidt af desperation, hvis man ikke har nogle kriterier, bl.a. omkring afstand. Derudover har mine oplevelser bare været, at forhold med den distance ikke har holdt for mig. Jeg har ikke bil, så det ender oftest bare med en masse besvær.

Derudover har jeg ikke kaldt dig desperat eller for den sags skyld andre, men den konkrete mand, fordi det lugtede lidt af desperation, men det er jo bare min fornemmelse. Hvad du så tolker det som, må være din sag.

Du ved da ikke om han har andre og mere vigtige kriterier som TS opfyldte? Det er da åndssvagt at sidde og dømme folk på den måde. Men det er faktisk typisk online-datere: de har mere travlt med at vælge fra end at vælge til og så brokker de sig over at det ikke virker.

Oprindeligt indlæg af P.K.A. bowman76

Jeg læser denne pasus i dit indlæg som: man er blevet såret så meget, at man ikke har lyst til at prøve det igen og derfor ikke giver det er reel chance. På den måde er netdating mere "sikkert", da det er nemmere at finde fejl hos en total anonym fremmed bag en skærm og dermed hoppe videre.

Ja, at man er blevet såret kan være en af årsagerne. Men det kan også være, at man bare bruger netdating til tidsfordriv, bekræftelse osv.