Oprindeligt indlæg af løvinden

Fair nok. Hvis du mener at der er en grad af desperation i at være på netdating, så tror jeg du ville revurdere din opfattelse, hvis du kendte nogle stykker ud af de mange tusinder der bruger de sider som et supplement til at finde en kæreste på mere gammeldags facon. Desperat klinger meget negativt...som om det nærmest er en sidste udvej, og det desperate åbenbart består i, at man aftaler et møde på forhånd.

Jeg synes ikke, at dating på nettet er tegn på desperation. Men for nogle (dem, som søger en kæreste, og ikke bruger det til tidsfordriv el.lign.,) ER det sidste udvej. Det indrømmer de endda selv i deres profiltekst. De har ikke mødt en kæreste gennem jobbet, studiet, hobbyen, vennerne eller supermarkedet, og nu prøver de netdating. Sådan er det da også for mig.

Oprindeligt indlæg af pink-moustache

det kan man vel sige om al dating.
Alle måder, at finde en kæreste på ?
jeg bringer den på banen fordi jeg regner med, at folk er mere åbne over for andres dateri, når de selv ikke lever som folk er flest
fordi de kan sætte sig ind i hvad det vil sige, at opleve andres fordomme.
Sådan tænker jeg i al fald selv.
Jeg ved hvordan det er, at være genstand for andres fordomme.

bingo!

Oprindeligt indlæg af GIBben

Og fordi man har en stærk fritidsinteresse (går ud fra du mener at det er fordi interessen tager meget af min tid ?) Så er man ikke parat til at møde 'manden' ?
det var da en lidt fjollet holdning

Jeg giver netop udtryk for i min profil at jeg leder efter en fyr der har meget frihed at give fordi min interesse fylder meget. Naturligvis har jeg tid til "HAM" når jeg finder ham, pt bruger jeg jo bare tiden fordi jeg har har den. ALT kan jo rettes til for den rette.

Men jeg har fundet mine svar nu - tak til alle

Ok, så du vil have en mand, der ikke har noget liv og som kan overtage dit. Sorry, det er skarpt sat op, men sådan læser jeg den slags tekster. Og ja, jeg har også fordomme på den front.

Jeg synes at net dating er både godt og ondt. Jeg mener det ALT for nemt at afvise og fralægge sig ansvar.
Omvendt tror jeg virkelig på at der er mange reele derude der er seriøse og finder sammen.

JEG holder en pause, og skal højest sandsynlig ikke retur på de steder, jeg har været alt for uheldig, så det blot ikke stedet for MIG.
Men jeg synes slet ikke man kan sige folk er desperate fordi de netdater, eller ikke har 1000 kriterier der skal overholdes.

Oprindeligt indlæg af løvinden

Fair nok. Hvis du mener at der er en grad af desperation i at være på netdating, så tror jeg du ville revurdere din opfattelse, hvis du kendte nogle stykker ud af de mange tusinder der bruger de sider som et supplement til at finde en kæreste på mere gammeldags facon. Desperat klinger meget negativt...som om det nærmest er en sidste udvej, og det desperate åbenbart består i, at man aftaler et møde på forhånd.

Jeg skal ikke gøre mig til talsperson for andre, men jeg vil sige, at for de af mine bekendte der benytter net-dating, der er det fordi de er trætte af at være single og de vil gerne have en kæreste. Det er et specifikt ønske om ikke at være single mere.

Hvorvidt det er desperat eller ej afhænger nok i høj grad af øjnene der ser samt den holdning man har til mellemmenneskelige forhold og relationer. Jeg har den holdning, at det er svært at forcere kærlighed, det er svært at forcere det at finde en kæreste. Det er ikke svært at møde mennesker, men leder man efter en person, der kan fjerne ens status som single, så har man jo ikke brug for hvem som helst, man har brug for en ganske særlig person, der kan få ens hjerte til at banke ekstra kraftigt.

Så i sin grundform, så er al forceret dating (om det så er netdating, russianwives.ru, enkeballer, singlefester, partner-per-computer, ung mand importeret fra Østeuropa eller noget helt syvende) desperat. Det er båret af et udtalt ønske om at ændre sin livssituation, et specifikt behov for at holde op med at have etiketten "single".

Det er ikke ment negativt (eller positivt), det er hvad det er. Hverken mere eller mindre. Bryder du dig ikke om ordet "desperat", så erstat det mentalt med "fokuseret" eller måske "omstillingsparat". Idag er det endvidere omkring 40% af danskerne, der er interesserede i at have en netdating profil (om de er i forhold eller ej), og der er over 1.000.000 danskere, der er tilmeldt en eller anden form for netdating.

Man lavede en undersøgelse, hvor man spurgte 2.000 kærestepar, hvor de havde mødt hinanden og 26% sagde det var via netdating. Tendensen er endvidere at frekvensen for succesfulde kæresterelationer via netdating er markant stigende efter man er fyldt 40 år. Så det kan også være jeg bare ikke er gammel nok endnu til at have mange venner i den rigtige alder, og det er derfor min holdning til netdating er lidt lunken.

Den hastigst voksende netdating tendens herhjemme er forresten sider, der henvender sig til personer i fast forhold. Den slags sider kan rapportere om samlet set rundt regnet en kvart million profiler, hvoraf nogen jo nok er den samme person flere gange tænker jeg. Jeg ved godt man ikke kan konkludere noget ud fra de tal, men jeg synes det meget godt understøtter min tese om, at netdating er fantastisk godt til den hurtige relation.

Jeg fandt min kæreste (min første og eneste) på en dating side. Det havde nok ikke været muligt på anden vis grundet min psykiske lidelse

Oprindeligt indlæg af Ego81

Jeg synes ikke, at dating på nettet er tegn på desperation. Men for nogle (dem, som søger en kæreste, og ikke bruger det til tidsfordriv el.lign.,) ER det sidste udvej. Det indrømmer de endda selv i deres profiltekst. De har ikke mødt en kæreste gennem jobbet, studiet, hobbyen, vennerne eller supermarkedet, og nu prøver de netdating. Sådan er det da også for mig.

Ej, du dater ikke andre som du ikke har mødt via nettet? Du kommer aldrig i byen med veninderne og giver den gas og bare morer dig?

Jeg er jo ikke ligefrem ung længere - jeg er fra 71, og mine venner er faktisk alle i forhold. Derfor har jeg brugt love.dk til at skabe nyt netværk med singler - både hanner og hunner - for så at "snylte" på deres private netvæk. Det virker egentlig fint - jeg var i byen med 4 andre singler i weekenden og mødte endnu flere, nogle gamle og andre nye. Det var ikke til singlefest, så nogle var da i forhold. Jo oftere jeg møder dem, jo mere lærer vi hinanden at kende og pludselig en dag er der nok en kollega til en ven af deres, der bliver inviteret med til fest, som jeg også er til og så har Amor sq travlt.

Derfor hænger jeg stadig ud herinde og på andre sider - også datingsider, så længe det varer. For man skal ikke lægge alle æg i én kurv. Jeg tror ikke længere på at jeg møder min næste kæreste som et resultat af noget skriveri online og så et møde hvor det slår gnister. Jeg tror at jeg skal ud og vise flaget, vise hvem jeg er, grine, danse, synge og fortælle jokes fremfor at finde et billede af mig selv hvor jeg ser naturlig ud (jeg er sådan en med fotografi-fobi, så jeg ligner altid en med ondt i maven) og skrive lidt med "sødfyr71" eller "mrmc".

Som sagt: jeg tror på at netværk er det nye sort indenfor dating.

Oprindeligt indlæg af Xantippe

Ok, så du vil have en mand, der ikke har noget liv og som kan overtage dit. Sorry, det er skarpt sat op, men sådan læser jeg den slags tekster. Og ja, jeg har også fordomme på den front.

Jeg kan godt se jeg ikke fik skrevet det helt rigtigt. Jeg leder efter en der har frihed at give. Med det mener jeg at HAN har egne interesser, og JEG har egne interesser. IKKE at han skal deltage i mine, men at vi har ting at tage os til hver for sig, og derfor kan give hinanden frihed til at lave det vi hver især glæder os over.

det er vigtigt for mig at han IKKE er typen der har behov for at sidde klemt sammen på sofaen så snart vi har fri fra arbejde.

Det skriver jeg også i min profiltekst, men det kunne du af gode grunde ikke vide

Oprindeligt indlæg af Pink-Moustache

Men det er det jo ikke.
Det er da ikke desperat at ønske sig en kæreste.

Nøh, men det forekommer ret desperat, at man jagter en. Beklager, men det gør det altså.