Oprindeligt indlæg af PolySomPlusEn

Alternativet er at være social, tage ud, møde mennesker, være sammen med mennesker man kan lide eller i relationer, hvor det interesserer en (det kan være sport, koncerter, indsamlinger, you name it).

Er man aktivt søgende, bliver det at finde en kæreste til en hobby, et projekt. En af mine veninder fortalte mig en gang at hun satte en time af efter aftensmaden til lige at se om nogen havde svaret på hendes profiler og sende svar tilbage. Jeg ved godt du ikke kan lide ordet desperat, men det er altså det eneste ord jeg lige kan finde, der matcher den opførsel.

I løbet af en uge har hun brugt hvad der godt og vel svarer til en arbejdsdag på netdating. Alt sammen for at undgå at være single.

Jeg forstår pointen i forhold til selve ordet, men et alternativ kunne f.eks. være at man kaldte det at vælge, at være aktiv, at arbejde, at være bevidst.
Det at handle på en lyst er ikke er definition desperation.

Oprindeligt indlæg af JoyNips

Men er det ikke lige så desperat at melde sig til sport/aftenkursus/gå til koncerter/hvadend hvis man gør det med den mindste intention om at rende ind i nogle nye mennesker?

Du kan også bare blive hjemme. Der blev spurgt til alternativet.

Fordelen ved de listede aktiviteter er, at de åbner op for muligheder og indtryk af mange forskellige arter. At sidde foran skærmen og forkaste datingprofiler kan jeg næppe forestille mig er lige så interessant som en live koncert med andre glade mennesker, der tydeligvis på i hvert fald et lille punkt deler ens egen interesse. Der er også (i mine øjne) markant forskel på at tage ud for at møde mennesker, og tage ud for at finde en kæreste.

Oprindeligt indlæg af gilg

Jeg forstår pointen i forhold til selve ordet, men et alternativ kunne f.eks. være at man kaldte det at vælge, at være aktiv, at arbejde, at være bevidst.
Det at handle på en lyst er ikke er definition desperation.

Eller målrettet, handlingsorienteret, omstillingsparat, imødekommende, åben for nye indtryk. Du kan kalde det lige hvad du vil.

Og den ret er heldigvis os alle til del. Så når jeg skriver "desperat", så oversætter du det bare inde i hovedet til det term du synes passer bedst. I bedste George Orwell stil.

Ironi indgår i dette indlæg.

Oprindeligt indlæg af PolySomPlusEn

Skal man være lidt kold og kynisk (og nok også lidt ironisk) så er hele netdating ideen i sin grund-essens en smule desperat.

"Hvad skal jeg lave i aften? Jeg tror jeg vil have en kæreste, ok, så må jeg ind på www.findenlivsledsager.dk"

Hele den idé med at forsøge at stampe følelser frem på kommando via et computerstyret matchværktøj er altså mere komisk end som så, hvis man ser på det med de passende briller. Jeg gør ikke nar af nogen, men jeg synes et eller andet sted, at man bør tage netdating med et gran salt. Som score-værktøj og de hurtige engangsknald, jo, det virker sikkert, men til at finde den eneste ene? Kun for de ultra få.

Jeg er enig med dig i store træk. Dog har jeg selv været så heldig at finde en sød fyr derinde, som jeg nu er sammen med på tredje år. Men det er som at lede efter en nål i en høstak

Oprindeligt indlæg af GIBben

Nej det ved hun/han rigtigt nok ikke, men igen, det kan vel næppe ses som et overfladisk kriterie at man VED at man i sin hverdag ikke har tiden til at køre 50 km hver vej for at mødes med en potentiel kæreste ?

Personligt bor jeg i en af DK's største byer, så det burde være muligt at finde en lokal

Og lige præcis denne fyr jeg omtaler med afstanden, han kom for mig i kassen med "desperados", og det gør han fordi han blev så skide sur over et pænt afslag og mente at jeg BESTEMT ikke kunne finde én i mit lokalområde og derefter mente jeg ville dø ensom. Jo tak for kaffe da

Præcis, tak for at formulere det, jeg åbenbart ikke selv kunne skrive. Det rammer ret godt i plet med, hvad jeg tænkte i forhold til desperation. Ikke så meget pga. affstanden, om end jeg godt kan tænke, at det virker lidt desperat, når man søger meget bredt geografisk. Som om man ikke kan finde en tæt på, hvor man selv bor. Og i forhold til den konkrete fyr tænkte jeg desperat i relation til hans sviner. Den slags fyrer man vel ikke af, hvis man ikke er lidt desperat?

Oprindeligt indlæg af JoyNips

Så det vil sige at sådan noget som kæledyrsdating eller fitnessdating (begge eksisterer faktisk) ikke er desperat, fordi det jo er et forum, hvor man i hvert fald på dét punkt deler en interesse?

Det vidste jeg ikke fandtes.

Det har jeg ikke tænkt på, men igen, så er intentionen at finde en kæreste. Det er det erklærede formål med aktiviteten. Alle andre der møder op til de arrangementer har samme agenda.

Jeg tænker også lidt sådan her: Hvorfor er det så partout nødvendigt at holde op med at være single? Det virker helt overdrevet (og derfor desperat i mine øjne), at forsøge at forcere kærligheden så meget. Er der ikke en gammel popsang, noget med "You can't hurry love" ? Det dækker nok meget godt hvad jeg tænker.

Bare lige for at få det helt på plads: Jeg mener ikke man skal lade være med netdating (eller singlefester, speed-dating, sidespringsdating, hvadend), hvis det opfylder ens behov. Det er som med så meget andet, ikke alle har den samme holdning til en given aktivitet.

Oprindeligt indlæg af Xantippe

Ej, du dater ikke andre som du ikke har mødt via nettet?

Nej. 98 % af de dates, som jeg har været på i mit liv, har været med folk fra nettet. 1 % har været med mænd fra arbejdet og 1 % med mænd, som jeg har mødt i byen.

Oprindeligt indlæg af Kompolius

Præcis, tak for at formulere det, jeg åbenbart ikke selv kunne skrive. Det rammer ret godt i plet med, hvad jeg tænkte i forhold til desperation. Ikke så meget pga. affstanden, om end jeg godt kan tænke, at det virker lidt desperat, når man søger meget bredt geografisk. Som om man ikke kan finde en tæt på, hvor man selv bor. Og i forhold til den konkrete fyr tænkte jeg desperat i relation til hans sviner. Den slags fyrer man vel ikke af, hvis man ikke er lidt desperat?

Hans sviner er sigende, så den er uinteressant, fordi den dumper ham jo på stedet.

At man søger geografisk bredt er altså ikke et desperationstegn. Det er stadig ikke alle, der er flyttet til Kbh og hvis Mr. Right for mig bor i Roskilde, så finder jeg ham aldrig ved at afslå alt over postnummer 2500. Det er jo galimatias at gøre det samme, når det ikke virker. Måske var gutten kommet så langt på dét felt, men ikke så langt på afslagsfeltet. Hvem ved?

Oprindeligt indlæg af Ego81

Nej. 98 % af de dates, som jeg har været på i mit liv, har været med folk fra nettet. 1 % har været med mænd fra arbejdet og 1 % med mænd, som jeg har mødt i byen.

Hvordan kan det være? Undskyld, at jeg spørger "dumt" og uvidende, men det undrer mig faktisk en del. Ikke at jeg selv har datet voldmeget udenfor nettet, men jeg har da "datet" eller drukket kaffe med folk som jeg ikke har mødt online. Det er faktisk sjovere end at have skrevet sammen først, fordi man ved at der er kemi.