Oprindeligt indlæg af Ego81

Jeg er bare aldrig blevet inviteret på date af mænd, som jeg har mødt i andre sammenhænge end dating. Eller måske har jeg bare ikke opfattet, at det var en date, fordi konteksten ikke var så klar som på netdating?

Men generelt er jeg aldrig ude for, at mænd spørger om mit tlf.nr. for derefter at kontakte mig og spørge, om vi skal mødes.

Spørger du aldrig selv?

Oprindeligt indlæg af Xantippe

Hans sviner er sigende, så den er uinteressant, fordi den dumper ham jo på stedet.

At man søger geografisk bredt er altså ikke et desperationstegn. Det er stadig ikke alle, der er flyttet til Kbh og hvis Mr. Right for mig bor i Roskilde, så finder jeg ham aldrig ved at afslå alt over postnummer 2500. Det er jo galimatias at gøre det samme, når det ikke virker. Måske var gutten kommet så langt på dét felt, men ikke så langt på afslagsfeltet. Hvem ved?

du får ret, og jeg får fred...

Oprindeligt indlæg af Xantippe

Ej, du dater ikke andre som du ikke har mødt via nettet? Du kommer aldrig i byen med veninderne og giver den gas og bare morer dig?

Jeg har lidt svært ved at forstå relevansen af de to spørgsmål i sammenhæng. Jeg kan da godt gå i byen med veninderne og give den gas og more mig, men det er godt nok aldrig nogensinde med henblik på at møde en mand. Det har det aldrig været, og det bliver det aldrig.

Og Poly? Der er en slem forskel på at omtale en adfærd som henholdsvis "desperat" og "aktiv". Det første er decideret nedladende, kan du ikke se det?

Oprindeligt indlæg af Xantippe

Spørger du aldrig selv?

Nej.

Oprindeligt indlæg af Novella

Jeg har lidt svært ved at forstå relevansen af de to spørgsmål i sammenhæng. Jeg kan da godt gå i byen med veninderne og give den gas og more mig, men det er godt nok aldrig nogensinde med henblik på at møde en mand. Det har det aldrig været, og det bliver det aldrig.

Og Poly? Der er en slem forskel på at omtale en adfærd som henholdsvis "desperat" og "aktiv". Det første er decideret nedladende, kan du ikke se det?

Det er min erfaring, at når man er i byen for at hygge sig og være med veninderne og grine og danse, så tiltrækker man sig mændenes opmærksomhed. Så kommer de stimlende omkring ens bord - også mig, der er en fedling, får opmærksomhed, fordi jeg er glad, sprudlende, leende, udadvendt og den slags tiltrækker åbenbart. Vi gør det ikke for at score, men fordi vi er sådan.

Hvis nogen "byder sig til" en aften vi er ude med pigerne, så siger jeg da ikke nej tak til et nummer eller lader være med selv at spørge efter et - bare fordi det ikke var intentionen med aftenen. Man er jo nødt til at plukke firkløvere, når de viser sig fremfor at lede efter dem i en græsplæne fyldt med mælkebøtter. Og når man har mødtes én gang før, så ved man også at der er lidt kemi og man har noget at tale om - foruden alt det andet, som man normalt skriver sammen om på forhånd.

Sker der ikke mere end dét, har man været ude og få en på opleveren og ikke bare siddet online og valgt fra.

Oprindeligt indlæg af Kompolius

du får ret, og jeg får fred...

Du har nogle gode argumenter for dine holdninger...

Oprindeligt indlæg af Xantippe

Du har nogle gode argumenter for dine holdninger...

Eller også gider jeg ikke diskutere med en, der har misforstået, at jeg ikke talte om folk generelt, men om den mand konkret...

Oprindeligt indlæg af Novella

Jeg har lidt svært ved at forstå relevansen af de to spørgsmål i sammenhæng. Jeg kan da godt gå i byen med veninderne og give den gas og more mig, men det er godt nok aldrig nogensinde med henblik på at møde en mand. Det har det aldrig været, og det bliver det aldrig.

Og Poly? Der er en slem forskel på at omtale en adfærd som henholdsvis "desperat" og "aktiv". Det første er decideret nedladende, kan du ikke se det?

Jeg er ikke så politisk korrekt som flertallet, så jeg er ikke så ord-forskrækket som mange andre. For mig er det ikke et mål i sig selv at sproget skal være neutralt, uden nuancer og - personlig holdning incoming - kedeligt.

Desperat betyder at være fortvivlet eller afsindig, det vil sige at man er nået de sidste muligheder, der er tilgængelige for en. I betydningen "afsindig" vil jeg nok mene ordet er for stærkt (selvom en time hver dag efter aftensmad på at kontrollere hvem der har set ens profil er i mine øjne tæt på). Afsindig betyder at man ikke opfører sig rationelt, at ens opførsel ikke er fornuftspræget.

Så jeg mener egentlig desperat dækker godt hvad jeg mener om netdating. Der er noget "ikke single for enhver pris" over netdating i mine øjne. Det gør det jo ikke til en sandhed, det er bare min holdning og min opfattelse. Andres mening og opfattelse er deres egen.

Oprindeligt indlæg af PolySomPlusEn

Jeg er ikke så politisk korrekt som flertallet, så jeg er ikke så ord-forskrækket som mange andre. For mig er det ikke et mål i sig selv at sproget skal være neutralt, uden nuancer og - personlig holdning incoming - kedeligt.

Desperat betyder at være fortvivlet eller afsindig, det vil sige at man er nået de sidste muligheder, der er tilgængelige for en. I betydningen "afsindig" vil jeg nok mene ordet er for stærkt (selvom en time hver dag efter aftensmad på at kontrollere hvem der har set ens profil er i mine øjne tæt på). Afsindig betyder at man ikke opfører sig rationelt, at ens opførsel ikke er fornuftspræget.

Så jeg mener egentlig desperat dækker godt hvad jeg mener om netdating. Der er noget "ikke single for enhver pris" over netdating i mine øjne. Det gør det jo ikke til en sandhed, det er bare min holdning og min opfattelse. Andres mening og opfattelse er deres egen.

Fair nok. Det er præcis sådan, jeg ser på at finde en kæreste i byen. Det kan i min opfattelse kun være snackbaseret og overfladisk, og man burde have vidst på forhånd, at man fandt en eller anden playertype, der kun tænkte på at rende rundt og stikke pikken i den næste dame.

Det ændrer bare ikke på, at nogen finder kærester i byen - også varige forhold, tilsyneladende. Dem behøver jeg jo ikke svine til, bare fordi jeg ikke selv finder metoden brugbar til mine behov.