
Oprindeligt indlæg af
Jegerligeher
Hej!
Jeg er i et dilemma. Jeg mødte en fyr i sidste uge, som tog fat i mig, da jeg var i byen. Jeg var super, super fuld, så det endte hurtigt med at vi gik hjem til ham og var sammen. Næste morgen var ret casual - kemien var fin, vi talte og jokede og havde også lidt mere sex. Jeg var der i et par timer og han sagde da også på et tidspunkt, at jeg godt måtte blive liggende. Da jeg gik spurgte han om mit nummer.
Han skrev til mig lørdag aften for at høre, om jeg var ude. Der gik lidt længe imellem jeg skrev, så lige pludselig var meget tid gået og han var på vej hjem - og derfor mødtes vi ikke. Det sidste han skrev var, at det var trist og at jeg måtte sove godt.
Nu sidder jeg så her og tænker "Nå ja, vi startede med at knalde - så kan det alligevel ikke blive noget seriøst". For det er lidt sådan, jeg har det. Min erfaring er, at sex første aften ødelægger muligheden for 'mere'. Tit er jeg lidt ligeglad, men denne gang gad jeg sgu' ærligt talt godt se fyren igen - også under andre omstændigheder, da han virkede cool.
Men, jeg har ikke hørt fra ham siden lørdag. Skal jeg bare acceptere, at han nu ser mig som et potentielt knald på et tidspunkt igen? Eller kan JEG tillade mig at skrive til ham? Jeg føler selv, at det virker voldsomt desperat - og at jeg taber ansigt, hvis han ikke svarer. Og det føles pinligt, da vi 100% støder ind i hinanden igen.
Jeg skulle til at spørge, hvad reglerne er. Men der er mange meninger. Hvordan har I det med den slags? Og især, hvad tænker mænd omkring piger der vover pelsen og skriver? Ville I selv sørge for at skrive, hvis I var interessede?
XOXO