Jeg mangler egentlig bare nogen at dele erfaringer med. Ingen i min omgangskreds har haft relationer, som har varet i mere end 3-4 år...

Har du slet ikke haft nogen anelse om, at det var ved at ske? Eller har du bare ikke rigtigt ville 'indse' det?

(Hang in there )

Jeg har prøvet det samme. Vi havde været sammen i 6 år og det gjorde så ondt at skulle skilles. Jeg troede aldrig at det skulle blive bedre og at jeg ville blive glad igen.
Men det er ikke løgn, som folk siger. Tiden læger alle sår. Det bliver bedre. Men man skal have lov til at være ked af det.

Jeg brugte meget min familie og mine venner/venninder som støtte og de var guld værd.
Da jeg flyttede fra ham var det rigtig hårdt og der gik vel ca 6 måneder førend at jeg igen følte mig tilpas og ikke havde det skidt, når jeg tænkte på ham og den tid som vi havde sammen. Der var mange minder.

Mit bedste råd til dig er, at du giver dig selv lov til at være ked af det. Det er helt normalt. Brug din omgangskreds som støtte - de vil sikkert hellere end gerne være der for dig

Hvor er jeg ked af det på dine vegne. Jeg forlod selv min kæreste i vinters efter seks år sammen, så jeg ved godt hvor hårdt det er, selvom jeg tog beslutningen.

Ønskede du at blive sammen med det eller følte du også jeres forhold lakkede mod enden?

Jeg er uforstående over for hendes beslutning, men jeg respekterer den. Jeg elsker hende, og hun elsker mig - den tvetydighed forvirrer mig gevaldigt. Hvis vi begge elsker hinanden, kan vi vel få det til at fungere? Selvom hun flere gange har påpeget, at det ikke er min skyld, har jeg stadig skyldfølelse. Selvfølgelig, Jeg fortalte hende, at jeg vil give hende al den plads og tid hun har brug for. Hun virkede afvisende for det jeg tilbød. Jeg forstår det ikke.

Vi har haft vores op- og nedture som et normalt og langt forhold ofte indebærer. Vi var på den bedste ferie længe. Fast forward til tirsdag formiddag var hun trist efter endt forelæsning. Op til havde hun snerret lidt af mig for selv de mest mikroskopiske "problemer". Jeg kunne se det på hende, at noget var galt. Et tomt blik hun sendte rundt i stuen. Derefter kom beskeden.

Alle er overraskede - vore forældre og venner. Ja, faktisk chokerede.

Lige nu forstår jeg intet af det her. Jeg føler også en vis vrede. Selvfølgelig vil jeg det her skal fortsætte. Jeg elsker hende stadig.

I skal have mange tak for jeres kommentarer. De giver en ekstra dimension i det her kaos.

Hvis du virkeligt gerne vil vide det....

Få hurtigst muligt en ny veninde. Det kan sagtens tage 2-3 år hvis du går og er nederen over det.

Jeg forelskede mig i en pige, var sammen med hende i 10 år, osv osv, og fra den ene dag til den anden så var hun væk.

Og hav så altid en "plan B" Altså fx 15.000 kr i banken til hvis du pludseligt skal flytte eller lign... Så kan du roligt date alle dem du vil til du finder en som du føler er rigtig.... hun har du jo ikke fundet endnu

Så bare hold skruen i vandet. Jeg snakker med 12 piger af gangen så kan jeg let finde dem jeg kan li og dem som bare er... ja uinteressant....

Oprindeligt indlæg af snoozz

Hvis du virkeligt gerne vil vide det....

Få hurtigst muligt en ny veninde. Det kan sagtens tage 2-3 år hvis du går og er nederen over det.

Jeg forelskede mig i en pige, var sammen med hende i 10 år, osv osv, og fra den ene dag til den anden så var hun væk.

Og hav så altid en "plan B" Altså fx 15.000 kr i banken til hvis du pludseligt skal flytte eller lign... Så kan du roligt date alle dem du vil til du finder en som du føler er rigtig.... hun har du jo ikke fundet endnu

Så bare hold skruen i vandet. Jeg snakker med 12 piger af gangen så kan jeg let finde dem jeg kan li og dem som bare er... ja uinteressant....

Fint nok at du hygger dig, ved at opføre som en spade i visse tråde - patetisk men stadig til at trække på skulderen af, men her er du jo direkte ond, at trolle i en tråd hvor en person virkelig lider er simpelthen for meget din uempatiske fuckup!

Næste skridt er prioritering af mit studie. Men hvordan fanden kommer man i gang? At jeg ikke har sovet i 2 dage, gør det heller ikke nemt. Jeg har tænkt mig at kontakte vores studievejledere, men kan se at de er på kursus. Jeg kan ikke samle mig omkring læsningen. Nogle tips?

Oprindeligt indlæg af A.M.E.

Næste skridt er prioritering af mit studie. Men hvordan fanden kommer man i gang? At jeg ikke har sovet i 2 dage, gør det heller ikke nemt. Jeg har tænkt mig at kontakte vores studievejledere, men kan se at de er på kursus. Jeg kan ikke samle mig omkring læsningen. Nogle tips?

nu trækker jeg et måske for brugt kort, men måske terapi/coaching kunne hjælpe dig? Jeg tænker det mest fordi det er så uforståeligt og svært, og at det, med fuld forståelse herfra, påvirker dit liv.
Jeg ved bare hvor fantastisk en hjælp det var for mig for 2 år siden da jeg selv havde et brug jeg fattede hat af, og som ødelagde meget lige der.

Hvis det ikke er løsningen for dig, som sagtens kan være tilfældet så UUUUUD i vejret med dig. Solen skinner idag, og ja du har ikke lyst, men sæt noget musik i dine ører, og gå.
Luft og lys er fantastisk. Nu du jo en fyr, men snakker du med dine venner? Og får du grædt?

Søvn er vigtig at få, så lav noget der gør dig træt på en sund måde, træn, løb? Du bliver helt forskruet og følelser påvirkes i højere grad når man ikke får sovet, og du har svært ved at tænke klart og overskue det.

Jeg føler med dig, det er en hård periode du skal igennem, men det kommer du!