Jeg ved ikke om det er forkert, men jeg kan i udgangspunktet godt forstå, at man selvom man har en kæreste gerne vil lave ting alene med sine venner. Så er det irriterende hvis kæresten alt skal hægte sig på.
Omvendt synes jeg at det er fair nok at spørger om man må komme med, så længe det ikke giver DRAMA, hvis der bliver sagt nej.
Har du TS været sur på ham, hvis han har sagt nej til at du må komme med?

Oprindeligt indlæg af sansera

Jeg ved ikke om det er forkert, men jeg kan i udgangspunktet godt forstå, at man selvom man har en kæreste gerne vil lave ting alene med sine venner. Så er det irriterende hvis kæresten alt skal hægte sig på.
Omvendt synes jeg at det er fair nok at spørger om man må komme med, så længe det ikke giver DRAMA, hvis der bliver sagt nej.
Har du TS været sur på ham, hvis han har sagt nej til at du må komme med?

Eller bliver du let jaloux?

Det er ikke min x du har fundet sammen med vel?
Min x havde et godt forhold til sine kolleger, så de festede, holdt private hyggeaftener mv. men jeg var ikke inviteret, det er også fair nok, hvis det bare ikke var hver gang....

Jeg hadede bare når det var den ene fede film efter den anden som kom i biffen og jeg ik måtte komme med fordi det var en (mandefilm) øv bøv.

Du skriver at det er generelt at han ikke vil ha dig med?

Hvem går han i byen med? Jeg tænker at I vel efterhånden må kende hinandens venneflok efter 9 måneder, så du har vel mødt dem og været med til nogen ting?

Ellers, pas på. Det er fint at man har sine egne ting at gå op i ( og sundt) men det skal heller ikke tage overhånd så du føler at han oplever alle de fede ting UDEN dig jo, så du må trække en grænse. Sæt dig ned og find ud af hvor dine grænser er med det her, og så ta en snak med ham.

Nej overhovedet ikke.

Og har aldrig troet at det her var en ting vi skulle have drama omkring.
Når han er sammen med vennerne, så beder jeg ikke om at komme med. Eller hvis han tager i byen med gutterne.
Men pludselig får man afvide at man man træder ham over tæerne, fordi man har sagt at man på et tidspunkt gerne vil med til det her.

For jeg forstår godt at man ikke skal hægte sig på - men betyder det at man aldrig må give udtryk for at man gerne vil noget med ham ? Hvis han bare sagde nej - det jeg jeg gerne alene med mine venner - jamen så helt ok.
Men at han ruger over de par gange hvor jeg gerne vil være en del af hans liv og så lige få det smidt i hovedet - det har jeg meget svært ved

Jeg synes ikke du er gal på den efter det du har skrevet her, tværtig mod virker det som om du har et (normalt) syn på alenetid og ting hvor kæresten er med og som om at det er HAM der overreagerer som om at du nærmest klistrer dig fast som et stykke gaffatape ved at spørge

Oprindeligt indlæg af forvirret_men

Nej overhovedet ikke.

Og har aldrig troet at det her var en ting vi skulle have drama omkring.
Når han er sammen med vennerne, så beder jeg ikke om at komme med. Eller hvis han tager i byen med gutterne.
Men pludselig får man afvide at man man træder ham over tæerne, fordi man har sagt at man på et tidspunkt gerne vil med til det her.

For jeg forstår godt at man ikke skal hægte sig på - men betyder det at man aldrig må give udtryk for at man gerne vil noget med ham ? Hvis han bare sagde nej - det jeg jeg gerne alene med mine venner - jamen så helt ok.
Men at han ruger over de par gange hvor jeg gerne vil være en del af hans liv og så lige få det smidt i hovedet - det har jeg meget svært ved

Oprindeligt indlæg af forvirret_men

Hej alle sammen

Jeg har været kærester med den dejligste fyr i nu 9 måneder.
Alt er gået fantastisk, men nu er vi ramlet ind et dumt problem.

Han mener nemlig at hvad han laver er hans sag - går han i byen med vennerne ( både piger og drenge ) så må jeg ikke spørge om jeg må tage med. Hvis han spørger mig så er det ok - men jeg skal ikke tro at jeg skal komme ind på hans områder.

Nu er det ikke kun med at gå i byen - men med alt.


Jeg synes det virker meget somom jeg ikke må spørge om jeg må være med i noget, eller deltage i noget - kun hvis han siger at gerne vil have mig med.

Er jeg helt galt på den når jeg synes det er ok hvis jeg en gang imellem siger - hov den film i skal se i biffen, den vil jeg faktisk rigtig gerne se. Må jeg gerne tage med jer ( igen drenge og piger ) ind og se dem ?
( uden at det er mig der træder ham over tæerne og bare er vildt dum )

Hvis ikke der er en markant forhistorie, er det lidt et fjollet spørgsmål. At blive lukket ude på den måde er meget lidt charmerende og meget sjældent en sød ting at gøre ved ens kæreste.

Og undskyld mine som om, jeg har det med at skrive det meget

Jeg ville sige det sådan, at hvis han tog ind og så en film med sine venner og så ikke gad se den med mig bagefter "for nu har han jo set den".. SÅ ville jeg blir tosset, men er det film jeg ikke gider se, så fint med mig.
Det samme med byture, hvis han ikke gider tage sig tid til mig fordi han lige har været ude med sine venner, så ville jeg blive tosset og nok også begynde at overveje et andet forhold.

Han lyder meget umoden...

Jeg gad ikke sådan et forhold i hvert fald. Fair nok at man ikke er med til alt, men den der attitude han foregiver er lige lovlig "independent" IMO.