nu er jeg mand og det her er nok noget atypisk.

Men jeg vil 100 gange hellere have børn end en fast partner, børn er der for altid, en partner er der kun for en periode for alt det der med leve lykkeligt til dags ende er noget humbug i dagens Danmark.

Det betyder dog ikke at man skal leve uden sex, for det er heldigvis rimeligt nemt at finde en one-night eller "bolleven" hvor der kun er sex og intet andet imellem.

Oprindeligt indlæg af Jacan

nu er jeg mand og det her er nok noget atypisk.

Men jeg vil 100 gange hellere have børn end en fast partner, børn er der for altid, en partner er der kun for en periode for alt det der med leve lykkeligt til dags ende er noget humbug i dagens Danmark.

Det betyder dog ikke at man skal leve uden sex, for det er heldigvis rimeligt nemt at finde en one-night eller "bolleven" hvor der kun er sex og intet andet imellem.

Bare for nysgerrighedens skyld, hvad nu hvis man sagde 'Børn' eller 'Partner OG sex'?

Oprindeligt indlæg af ajnaM

Bare for nysgerrighedens skyld, hvad nu hvis man sagde 'Børn' eller 'Partner OG sex'?

Stadig børn, så vigtig er sex trods alt hellere ikke.

Oprindeligt indlæg af Adorare

Jeg ville vælge børnene. Ville være voldsomt ked af at undvære min kæreste, men den kærlighed der findes mellem en mor og hendes børn, er så speciel og unik.

Men børn bliver jo voksne. Måske vil de ikke tale med deres forældre når de bliver voksne, måske flytter de til den anden ende af verden. Jeg mener - at have børn, der er børn, er jo ikke for evigt.

Jeg er dybt chokeret over svarene i denne tråd.

Oprindeligt indlæg af Spasserinde

Hvis du virkelig blev TVUNGET til at vælge - hvad ville du så helst have? En partner for livet uden børn, eller børn og ingen partner? Det er Sophie's choice, det her - hvis man ikke vælger, får man bare ingen af delene.

Ingen grund til at tvinge mig. Dét valg har jeg truffet for længst aldeles frivilligt. Jeg har besluttet at vælge en partner til, og ikke at vælge børn til. Og det er et af de bedste valg jeg nogensinde har gjort. Mit liv efter jeg ikke fik børn har været befriende fri for bekymringer, forpligtelser a la spisetider, kost, sengetider, osv., og jeg kan være lige så spontan som jeg har lyst til. Jeg kan tage i byen eller på ferie med et øjebliks varsel uden at bekymre mig om babysittere. Jeg kan købe en masse ting for de penge, som jeg ellers ville bruge på børn. Jeg kan sove længe eller om dagen, og være oppe om natten.

Faktisk behøver jeg ikke engang en partner. For mig er en kæreste nice to have, men ikke need to have. Men skal jeg have en, så bliver det én uden børn og med samme holdning til det som mig selv.

Så for mig er det en no-brainer. Børn er for mig for stor en hæmning/besvær ift. hvad jeg får ud af det.

Jeg ville vælge manden. Men det er fordi jeg HAR fundet ham. Og jeg ved at vi sagtens kunne finde nogle helt andre værdier, hvis vi ikke får børn. Vi ville rejse vildt meget. Resten af livet.

Vi har taget snakken - børn/ikke børn. Den er ikke nem for os. Og vi skal snart tage stilling, sådan for alvor. Pga. min alder. FFS!

Børn. Helt klart. Hvis jeg kunne få et barn ved at bede min kæreste pakke sine sydfrugter NU OG HER, så gjorde jeg det 100%, på trods af, at vi har været sammen i mange år og jeg elsker ham af hele mit hjerte. Sådan har jeg altid haft det - og det ved han også godt.

Nu er det bare sådan, at valget nok allerede er truffet for - i hvert fald mig - og det var ikke just i børnenes favør.

hmm en partner - sex, intellektuel sparring, rejser, samme bevidsthedsniveau, frihed, spontanitet, tid, fleksibilitet, en hverdag sammen til en går bort.

børn - hængebryster/strækmærker, udgifter, fastlås, børnekommunikation, manglende mulighed for at dyrke interesser, evige krav og offervilje - altid være sekundær i forhold til alle overvejelser og beslutninger, være alene når børnene bliver store...

Tror bare jeg vælger børnene fra