Jeg har altid vidst at jeg ville og skulle have børn.
Og hvis det kom så vidt, så ja, så måtte jeg få dem med donorsæd.
Hellere børn, og så være single resten af livet.
305Synes om
Igennem tiden har jeg fået det indtryk, at mange af mine veninders primære mål her i livet var at finde en fast kæreste, og det skulle hellere være før end siden. Længslen efter faste rammer ligger mig så fjernt, at det aldrig er faldet mig ind at stille det åbenlyse spørgsmål, når der er noget, man ikke forstår: Hvorfor?
I stedet for har jeg bare accepteret, vi var forskellige.
Men noget nagede mig alligevel, slog mig som selvmodsigende: Hvis parforholdet var ens ypperste mål - hvorfor oplever jeg så ofte, at folk har så travlt, at det næsten virker som om de stiller sig tilfreds med bare én eller anden mand, i stedet for den RIGTIGE mand? Hvor er den kritiske sans? Kravet om et velfungerende sexliv og ikke alt for mange skænderier? Hallåååå?
En dag midt i en snak sagde min veninde så, at "hun ikke var bange for at blive skilt - mere bare bange for ikke at finde en at få børn med". Så dæmrede det pludselig for mig. Siden har flere andre udtrykt det samme: De her parforholdsdrømme handler ofte ikke om manden - men om børnene. Hvor har jeg været dum?!
Jeg havde SLET IKKE set det komme. Nu var der pludselig mening i den utålmodige kærestesøgning - men samtidig har det vist, at vores præferencer er endnu længere fra hinanden end jeg først antog. Jeg vil nemlig hellere have et rigtigt godt parforhold, end jeg vil have børn. Efter at have tænkt denne tanke, kunne jeg ikke lade være med at spørge mig selv:
Seriøst? Hvis alt kom til alt, ville jeg så prioritere sådan? Hellere mand end unger?
Jeg tror mit svar er ja. Hellere mand end unger.
Min historie om veninderne skal altså ikke forstås, som at jeg synes det er federe at vælge det ene eller det andet - det her er en tænkt situation og har ikke noget med datingadfærd at gøre. Det var bare baggrunden for spørgsmålet, og jeg måtte jo selv tænke mig om to gange.
Hvis du virkelig blev TVUNGET til at vælge - hvad ville du så helst have? En partner for livet uden børn, eller børn og ingen partner? Det er Sophie's choice, det her - hvis man ikke vælger, får man bare ingen af delene.
OBS: Glemte at rette kønnet i nederste valgmulighed - den er selvfølgelig til mændene.
Senest redigeret af Spasserinde : 14. september 2012 klokken 15:40
Eva, I'm sorry
But you will never have me
To me you're just some faggy girl
And I need a lover with soul
Jeg har altid vidst at jeg ville og skulle have børn.
Og hvis det kom så vidt, så ja, så måtte jeg få dem med donorsæd.
Hellere børn, og så være single resten af livet.
Efter sidste mission, der blev jeg spærret inde
Lægerne sagde, de nu sku' fejlen finde
Ohøj, luskebuks
Nu har jeg børnene i forvejen. Så kan man vel godt vælge forhold![]()
B A"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Derfor er jeg det" citat lågeåbnerbjørnen Bruno
Dumdumdiddle.
Eva, I'm sorry
But you will never have me
To me you're just some faggy girl
And I need a lover with soul
Jeg ville vælge børn. Egentlig pissehårdt at tænke på, når jeg har en kæreste og håber det er ham jeg kommer til at få børn med. Det er svært at tænke tanken at jeg skal undvære ham. Men man siger jo at den aller største kærlighed i verden, den kommer man til at opleve når man får børn. Så ja, det må være børn, for jeg vil rigtig gerne have børn!
Senest redigeret af lipgloss : 14. september 2012 klokken 15:35
Lad mig sige det på denne måde.
Jeg kunne ikke leve sammen med en mand, der ikke ville have børn. Så ville vores værdier bare ligge for langt fra hinanden.
Men - viste det sig, at den, mand jeg var sammen med, ikke kunne få børn, og det heller ikke lykkedes for os med fertilitetsbehandling og adoption, ville jeg ikke gå fra ham.
"Jo, selvfølgelig var vi prætentiøse - hvad skal man ellers med ungdommen?"
The queens of NO!NO!NO! - de bringer morskabsteatret tilbage!
Hvorfor kan mænd kun vælge børn? Er der et skjult budskab der![]()
Hov, nu er det jo 4år
Absolut parforhold - men jeg har så også aktivt valgt børn fra, så det er ikke noget "Sophies choice" for mig.
Men jeg genkender tendensen fra egen omgangskreds med paniske kvinder der frygter at ikke finde én at få børn med.
Jeg har endda en god veninde, som har indrømmet at hun valgte sin eks-mand, fordi han så gerne ville have hende, og hun så gerne ville have børn.
Hun gjorde det jo ikke bevidst på det tidspunkt, men når hun kigger på det i bakspejlet, så kan hun godt se, at det var det der skete.
There are only four questions of value in life. What is sacred? Of what is the spirit made? What is worth living for, and what is worth dying for? The answer to each is the same: only love