Oprindeligt indlæg af nipper

Uanset om de har været sammen i 4 år, 10 år eller 75 år, så vil de ALDRIG blive betragtet som ægtefolk, så længe de ikke er gift.

Reelt set er det ingen lovgivning i forhold til hus og indbo der regulerer en situation, hvor to ugifte samlevende går fra hinanden. Eneste der gælder er almindelige obligationsretlige principper.

Netop. Som ugifte samlevende der bryder, er udgangspunktet, rent juridisk, at man hver især tager det med sig, som man bragte ind i forholdet, samt det man hver især har købt eller fået foræret under samlivet.

De ting man har købt i fællesskab under samlivet, ejes principielt set af begge parter, men hvis TS's ekskæreste er den der har stået for betalingen af udgiften rent praktisk, kan det være svært at bevise at TS også, direkte eller indirekte, har spædet til, medmindre hun har sørget for at få tilført sit navn på evt. købs-fakturaer, slutsedler mm.

Det sagt, så læser jeg i øvrigt ikke TS's oplæg som om, at det er dét der er problemet nu. Hun har fået sine ting, dem hun bragte til forholdet, at idioten så beholder hvad der er købt i fællesskab uden at tage hensyn til TS er superærgerligt og røvet, men medmindre der reelt findes dokumentation for, at tingene var fælleseje, er der reelt ikke så meget at gøre; Ved et evt. søgsmål skal det jo stadig kunne påvises, at TS også havde bidraget til betalingen for tingene.

Og jeg kan godt forstå, du er vred, TS. Han lyder godt nok som et sølle og usselt menneske, og det samme med hans nye kæreste.
Jeg tror, at det bedste du kan gøre, rent faktisk er det du har gjort. Afskær alle muligheder for at de kan kontakte dig, og hvis det lykkedes dem alligevel, så behold samtlige SMS'er, mails mm., så du har det som bevis for chikane og trusler(?).

Som Dilligent håber jeg også, at din ekskærestes rådne opførsel kan være med til, at dine følelser for manden kølnes hurtigt. Selvom følelser ret sjældent er særligt rationelle, så må det alt andet lige gøre det nemmere at undvære en der har opført sig sådan.

Og giv det så tid og plads. Det er okay at være vred og rasende og ked af det og sørge over alt det der ikke blev. Den slags kan tage lang tid at komme sig over, og jeg tror at det er vigtigt at man rent faktisk anerkender følelserne og lader det tage den tid det tager at bearbejde og finde afklaring.

Det vigtigste er sådan set, at du kommer igennem det uden for store ar på dit selvbillede. Når man er blevet behandlet dårligt, kan det ofte sætte sit præg på ens selvværd, og det må simpelthen ikke ske. Tal med familie og venner alt hvad du kan og få på den måde bekræftet, at det er din eks der er et dumt svin. Vid, at du ikke har fortjent den behandling, og at det ikke har noget med dig eller dit værd at gøre, og mind dig selv om det hver eneste gang, du skulle blive i tvivl.

Jeg er enig med Aimajam, hans handlinger har intet med din person at gøre, men alt med han personlighed at gøre. Håber ikke det påvirker dit selvværd.

Skriv dig ud af din vrede / sorg herinde, det hjælper

Jeg er mildt sagt chokeret over hvordan han har håndteret hele situationen og så synes jeg du er så sej med din måde at håndtere det på! Har aldrig hørt noget lignende.. Tillykke med dit nye liv :-)

Oprindeligt indlæg af nipper

Uanset om de har været sammen i 4 år, 10 år eller 75 år, så vil de ALDRIG blive betragtet som ægtefolk, så længe de ikke er gift.

Reelt set er det ingen lovgivning i forhold til hus og indbo der regulerer en situation, hvor to ugifte samlevende går fra hinanden. Eneste der gælder er almindelige obligationsretlige principper.

Jeg ringede til min advokat, der har lavet de papirer der er gældende i mit forhold. Han fortalte jeg tog fejl, der er kun lovgivning vedrørende fælles børn.

Alt hvad hver især har købt tilhører dem selv, så hans anbefaling var at kontakte banken så køb kunne påvises på diverse aktiver (under forudsætning af, at køb er gjort ved hjælp af Dankort eller andre betalingskort). Vil tidligere samlever ikke aflevere genstande den anden part beviseligt har betalt er der tale om tyveri (politianmeldelse på sin plads). Der er en gråzone vedrørende gaver, hvor en part har købt noget til den anden, men det vil jeg håbe trods alt kan ordnes i mindelighed, selvom det måske er optimistisk.

Endvidere kan TS kræve at den nye kæreste ikke er tilstede når hende og ekskæresten har møder vedrørende deres tidligere forhold, hvis hun føler sig forulempet af hende. Ligegyldigt situationen er det aldrig iorden at "råbe folk lige op i hovedet" og overtræde deres intimsfære på den måde det beskrives. Man er ikke forpligtet til at lade sig overfuse, men eks-kæresten er forpligtet til at lade TS hente genstande, der beviseligt er hendes.

Min advokat anbefalede endvidere at man efterlevede det for mig ukendte "gamle mundheld"; "Vil du ikke til præsten, så gå til din sagfører".

Og jeg som troede at jeg havde læst om de værest måde at bryde et forhold på... din nu heldigvis x-kæreste slår da vist alle.... At han gør det over sms gør ham til en idiot, at sætte nogen af dine ting hen til Boxit gør ham til en endnu større idiot, at han så vælger din veninde til ny kæreste gør ham til 3 x idiot, at han så også lige tænker at han kan beholde dine ting ellers gør ham til (indsæt uendelighedstegn) x idiot. Troede dælme ikke den slags mennesker fandtes... at de så vælger at forfølge dig med ukvemsord osv også svigerfamilien siger en del om den familie.

Men ved du hvad du skal ikke have kærestesorger over sådan en idiot... der skal du virkelig tænke at det er godt du slap af med den idiot. Og det håber jeg virkelig du kan for du fortjener bedre end sådan en behandling

Oprindeligt indlæg af Milla9690

Jeg har behov for at komme af med noget vrede, og min søster fortalte mig at Jubii Debat bare var stedet!

Here goes:

Jeg er lige blevet forladt af min forlovede, gennem 4 år.
Han valgte den mest kujonagtige måde at droppe mig på.
Nemlig via sms, mens jeg var på ferie. Fed måde at starte 14 dage syd på.

Men ikke nok med det, da jeg kom hjem havde han flyttet alle mine ting fra vores hjem, ind til Boxit.
Hans undskyldning var at han ikke kunne klare noget der mindede om mig.
Han havde bare glemt en masse ting; Såsom TV, sofa, seng og spisebord+stole og service. Det var hovedsaligt kun mine småting han havde flyttet. Resten havde han regnet med han kunne beholde.
Da jeg så bad om en forklaring, viste det sig at han ikke elskede mig mere og at det havde stået på i et lille års tid Altså før vi købte hus. Hvem gør sådan noget!?

Nå men jeg flyttede først hjem til min storebror, for at vente på en lejlighed. I mellemtiden får min ekskæreste på. En af mine veninder (nu eksveninde). Da de har været officielt kærester i 3 dage, flytter de sammen. Og mine ting står stadig derude.
Jeg snakker med min storebror og vi bliver enige om at få flyttet mine ting hjem til en af hans kammerater.
Da vi ankommer for at hente mine ting, står min ekskæreste og hans dame med en gammel kommode (en af de få ting han medbragte da vi flyttede sammen) og sagde at det var alt hvad der var tilbage af mine ting.

Jeg bliver helt målløs og arrig. For de ting der står i huset af mine er købt for min børneopsparing for nogle år tilbage (før hans tid) Og da de intet fejler ville jeg gerne beholde dem.
Men kæresten bliver ved med at råbe ukvemsord til mig og jeg beder derfor om lov til at snakke med min ekskæreste alene.
Vi får styr på det hele og vi får flyttet mine ting ud. Til sidst mangler vi bare sengen. Men så er den nye kæreste på banen igen. "Sys du ikke du har taget nok, nu har vi ikke flere møbler".
Det kunne da aldrig blive mit problem.

Nå men efter alt dette rod, sidder jeg nu i ny lejlighed. Nyt nummer, hemmelig adresse og alt pivtøjet; Eftersom min ekskæreste, hans nye dame, deres "venner" og tidligere svigerfamilie ikke kan lade mig være, har jeg set mig nødtvunget til denne løsning.

Jeg sidder tilbage med en bitter smag i munden, og undre mig over hvor længe deres "nye" forhold har stået på.
Men samtidig priser jeg mig lykkelig for en ny start på livet!

Pris dig lykkelig for at være blevet af med den spade.

Jeg skulle lige bruge lidt tid på at læse svar og tænke over tingene!

Med risiko for at lyde som en kold skid, så har jeg ikke ondt af mig selv; Ej heller savner jeg HAM.
Jeg savner en at nusse med, hygge med, diskutere hele verdens situationen med. Men jeg vil ikke have det for enhver pris.

I mit "korte" liv har jeg brændt nælderne for mange gange, hvilket gør at min sorg ikke længere er til stede ved et brud. En fyr skal ikke have æren af at "vinde" mit hjerte, for derefter at have æren af at have magten over min sindstilstand!

Prøver så vidt det er muligt at leve i nuet. Derfor har jeg skrevet en (lang) liste over alle de positive ting der kommer ud af dette brud.

Misforstå mig ikke, jeg føler da sorg. Men det er mere sorgen over hvordan det endte; Ikke at det endte. Jeg har uden tvivl nydt tiden med ham, for jeg har ikke mærket den manglende kærlighed fra hans side. Derfor kom bruddet også som et chok. Men ALDRIG om jeg vil nedværdige mig selv til at græde over en fyr, der ikke værdsætter mig nok til at ende forholdet når følelserne ikke længere er til stede fra hans side.

Jeg føler en vis potion medlidenhed med den mand. Han er svag. Svag fordi han ikke er i stand til at være alene. Derfor (i mit hoved) valgte han fortsat at være sammen med mig, indtil han fandt en der kunne "overtage" min plads.

For første gang i mit liv bor jeg alene. Og det er slet ikke så skræmmende som jeg troede.
* JEG bestemmer hvor tingene skal stå.
* JEG bestemmer dagens ret.
* JEG bestemmer hvilken kanal der skal vises.

JEG BESTEMMER - DET ER MIT!

Kæresten som er din eksveninde, har slet ikke ret til at råbe af dig, det er mere hende der burde få en stegepande direkte i ansigtet!

Hvor er det godt klaret af dig. Du er meget stærk, og er ved at brække mig over kujonens opførsel og bare hele situationen.
Jeg kan ikke sætte mig ind i det, og håber aldrig jeg kommer til det.

Han er en nar, og du klarer det super flot

Jeg har lige et enkelt spørgsmål: Hvad er dagens ret så