Oprindeligt indlæg af chakiya

- Begyndte at se en lille smule til en fyr på debatten - tænkte at det kunne jo være der var noget, han var da meget sød. Men han blev ved med at skrive på debatten hvor svært det var at møde interessante kvinder, og at dem som endelig viste lidt interesse for ham bare ikke var noget for ham. Hvorefter min eneste konklusion jo måtte være at jeg ikke var interessant eller noget for ham, så jeg stoppede med at opsøge ham. Har så senere fået at vide at han ikke have opdaget at jeg "så ham an" = hans opførsel var selvforstærkende, i og med at han klagede så meget over at der ikke var nogen der fandt ham interessant, at folk holdt op med at finde ham interessant.

Var det Dmilito? Hvordan er han i virkeligheden?

Hvis jeg må være helt ærlig så ville det du skriver få mig til at holde mig væk.

Alene det at du har styr på hvor mange kvinder du har kontaktet hist og pist. Det er bare for meget.

Oprindeligt indlæg af Lenka.

Hvis jeg må være helt ærlig så ville det du skriver få mig til at holde mig væk.

Alene det at du har styr på hvor mange kvinder du har kontaktet hist og pist. Det er bare for meget.

Det at manden kan tælle kan vel ikke være et stort minus?

Oprindeligt indlæg af Xantippe

Ok, men hvad så med at sige dét fremfor en kliché?

Når man siger til folk at h*n kommer når man mindst venter det, så ligger der jo et eller andet et sted en forventning om at der må være en til alle - denne ene dukker bare først op, når man mindst venter det og derfor skal man slappe lidt af med sin desperation. Det er jo noget vrøvl. I hvert fald efter min mening.

Personligt har jeg været dér hvor TS er, men lige for tiden gider jeg ikke kæreste eller -potentialer. Jeg har det egentlig fint, men ok - jeg *har* også anskaffet mig en kat...

Du må meget undskylde, at jeg ikke udtrykker mig så tydeligt som du gør Jeg tror så også at der er en til alle, men det er ikke ensbetydende med at man møder den person.

Jeg var selv 37, da jeg mødte min første kæreste, så jeg kan godt sætte mig lidt ind i hvad du skriver. Dog har jeg aldrig brugt det som en definition om hvorvidt mit liv var værd at leve.

Du skal have skabt dig et liv, der ikke handler om at finde en kæreste. Pt. går du og leder efter en, der vil gøre dit liv værd at leve, en der skal modbevise dine tanker om ikke at have nogen værdi. Kvinder kan (og mænd kan garanteret også) mærke det, og det vil få enhver kvinde til at løbe skrigende den anden vej. Hvilken kvinde har lyst til at være en redningsplanke for en mand, der kun fokuserer på alt det han savner og mangler?

Du bliver nødt til, at finde noget der giver dit liv mening uden at det nødvendigvis skal deles med en kvinde. Måske skal du netop prøve at forestille dig, at du aldrig kommer til at være en del af et forhold. Hvad gør man så? Lægger sig til at dø, fordi man kun er noget værd hvis en anden elsker en? Nej, du finder noget andet at fylde dit liv med: venner, interesser, job, familie, kolleger, god mad, musik osv. osv. Et liv der gør dig glad, vil også være tiltrækkende for en anden person.

Derudover ville jeg anbefale dig, at kontakte en professionel, der kan guide dig. For ikke så længe siden, så jeg et afsnit af Singleliv, hvor en af deltagerne fik hjælp af en sexolog, fordi han ikke var god til at kommunikere på den rigtige måde med kvinderne (hans problem var bare, at han var bange for at kontakte kvinderne, og når han endelig gjorde, så blev han plat/lummer med det samme). Sexologen hjalp ham til at få brudt det mønster, og måske kunne du bruge samme slags hjælp.

Hvad siger dine venner forresten til det, når du spørger? Kvinderne i din omgangskreds må da have nogle bud på, hvor det går galt??

Stakkels TS, det værste er faktisk at dit selvværd efterhånden er så lavt at du er holdt op med at tro på din egen succes.
Og det kan ses og mærkes.

Du har gjort alt muligt indtil nu for at få succes, intet af det har tilsyneladende virket. Har du været god til at evaluere det du har gjort, og så gjort noget andet næste gang?

Det er så nemt at komme med råd til ting du skal prøve at gøre, men prøv lige at anskue det fra en anden vinkel.

Dating markedet er samtidig en salgsplads, hvor du er varen, som du ved hjælp af nogle processer skal sælge til andre.

Ville du selv købe noget af dig? hvis du træder et skridt tilbage og betragter dine salgsevner?
Eller er du i virkligheden den sælgertype, som på trods af omfattende produktkendskab aldrig får skabt en relation til kunden?

En dygtig "sælger" er begejstret for sit produkt, og vi drages som kunder, af begejstrede sælgere.
Er du begejstret for dig selv? Kan du mønstre det?

Vi drages også som mennesker af dygtige kommunikatører, men for at blive en dygtig kommunikatør, er det hamrende vigtigt at vi ved hvordan andre mennesker opfatter os, så vi får et realistisk selvbillede. Spørg en du stoler på i din omgangskreds, det kan sagtens være at du bliver overrasket, og måske er nødt til at arbejde på nogle ændringer.

Mennesker der er dygtige til kommunikation har som regel også stor gennemslagskraft og er derfor interessante at være sammen med. De kendes på deres afslappede kropssprog, man vil beskrive dem som hvilende i sig selv, og udstrålende en vis grad af autoritet etc. Men det vigtigste for dig er nok, at det tiltrækker andre mennesker.
Ikke dermed sagt at du ikke har gjort det indtil nu (men ud fra din resultater, er der nok plads til forbedring).

Det bedste ved gode kommunikative evner er, at det kan læres...
Jeg vil påstå at selv den mest introverte kan blive nogenlunde til at kommunikere, hvis bare man vil acceptere at drejer sig om teknik.

Læs eventuelt Jepser Klits bog: Personlig gennemslagskraft.
Den handler godt nok mest om kommunikation som leder, but same-same.

Og hvis du bliver rigtigt rigtigt god til kommunikation, lover jeg dig at verden ligger for dine fødder, du kan eksempelvis blive præsident i USA, uden at være politiker.

Puha, det var mange indlæg, der har mange spekulative betragtninger om mig. Prøver lige at udvælge de vigtigste. Har dog ret travlt i dag og når næppe mange.

En enkelt detalje inden jeg quoter indlæg.
Jeg holder naturligvis ikke regnskab med hvor mange jeg møder. Det er sjussede beregninger. Måske er de lidt skæve, måske er de ret tæt på. Jeg prøver bare et give et godt bud på hvor mange gange jeg har været i byen og at det nok passer meget godt med, at jeg i snit henvender mig til en kvinde pr. bytur. Hertil skal naturligvis lægges et lidt mindre klart erindret antal henvendelser til i alle mulige andre sammenhænge.
På datingsites er antallet også sjusset. Holder store pauser fra datingsites. Men når jeg tilmelder et site (eller igen bliver aktiv på et site) så laver jeg en bred søgning og lægger alle der virker interessante/tiltrækkende på min favoritliste og så skriver jeg til dem en for en. Nogen gange standardbreve, der kan sendes 10 ud af på 5 minutter. Andre gange specielt tiltænkt den profil jeg skriver til. Andre gange bare hvad jeg sådan føler jeg har lyst til at fortælle og snakke om. Når jeg prøver at lægge antallet af gange jeg har været aktiv på datingsites sammen med hvor mange jeg typisk får samlet sammen på en favoritliste, så kommer jeg til en ca. 1200 som et godt bud. Men det kan ligeså godt være 1000 somm 1400. Men det er i det leje jeg ligger.

Og nej, jeg har aldrig hørt nogen sige, at jeg bare henvender mig til alle og enhver. Sker ikke på min arbejdsplads, sker ikke blandt min store bekendtskabskreds. Sker ikke i byen eller ved sociale arrangementer, da jeg jo typisk ikke henvender mig til mere end en eller to pr. aften. Og jeg har ikke taget nogen rundtur i min omgangskreds.

Oprindeligt indlæg af gilg

Det at manden kan tælle kan vel ikke være et stort minus?

Synes altså der er forskel på hvad man tæller.

Nævnte lige tråden for Q og hendes første reaktion var nogenlunde som Lenka's, at det virkede temmelig uhyggeligt, at han holdt score.

Oprindeligt indlæg af What to do

På datingsites er antallet også sjusset. Holder store pauser fra datingsites. Men når jeg tilmelder et site (eller igen bliver aktiv på et site) så laver jeg en bred søgning og lægger alle der virker interessante/tiltrækkende på min favoritliste og så skriver jeg til dem en for en. Nogen gange standardbreve, der kan sendes 10 ud af på 5 minutter. Andre gange specielt tiltænkt den profil jeg skriver til. Andre gange bare hvad jeg sådan føler jeg har lyst til at fortælle og snakke om. Når jeg prøver at lægge antallet af gange jeg har været aktiv på datingsites sammen med hvor mange jeg typisk får samlet sammen på en favoritliste, så kommer jeg til en ca. 1200 som et godt bud. Men det kan ligeså godt være 1000 somm 1400. Men det er i det leje jeg ligger.

Jeg vil ikke kommentere alt det andet, for jeg har ingen guldkorn som ingen andre vist ikke allerede har nævnt. Men jeg har selv været på datingsites i nogle år. Både for at finde venner og kærester. Men fælles, uanset hvad, er at jeg (og alle andre kvinder jeg kender) aldrig vil svare på en standardbesked ala "hej, du ser sød ud!". Den skriger langt væk af at du har sendt den til 100 andre piger og man føler sig på ingen måde smirgret eller som noget særligt. Og i bund og grund er det vel lidt dét man gerne vil, hvis man skal blive fanget af det første brev. Man vil gerne føle at personen i den anden ende har noget reelt at byde ind med og faktisk har læst ens profil. Sådan har jeg det i hvert fald. Jeg vil føle at han har gidet tage sig fem minutter på at læse hvad jeg har skrevet og skrive et personligt brev til mig. Ikke bare et eller andet han har skrevet til 100 andre piger også.

De gange jeg har været på datingsites og har fået et brev der har signaleret at vedkommende faktisk har været reel i sin kontakt af mig, har jeg altid givet et svar tilbage. Nogle gange positivt, andre gange negativt. Men jeg har svaret høfligt. Jeg har til gengæld aldrig svaret på nogle af alle de hundreder af standardbeskeder der ender i ens indbakke, sådan et sted.