Oprindeligt indlæg af gilg

Jeg finder det her usandsynligt, men, giv en uge eller lignende og en små hundrede indlæg med meninger om dit og dat, så det kvindelige afsnit kan se dig lidt an og få det billede ind, det burde ikke være meget svært.

Det vil jeg da tænke over. Der er intet at tabe.

Oprindeligt indlæg af What to do

Det er jo netop det jeg ikke prøver at gøre. Jeg er ikke klistrende, pleasende eller desperat i min adfærd. Well, jo en lille smule derude, hvor jeg ikke selv helt er herre over, hvad min adfærd er. Men generelt er jeg meget stille og rolig med piger. Ved jo, at de generelt ikke tænder på mig (= aldrig), så der er jo ingen grund til, at jeg lægger voldsomt an på dem. Er mest af mig selv og er bare venlig og glad. Når jeg er sådan overfor piger der kender mig, så synes de stort set altid jeg er en stor fornøjelse at være sammen med - men de falder bare ikke for mig. Når jeg er sådan overfor piger jeg ikke kender, så er det som om jeg ikke eksisterer og der er ingen, gentager ingen, respons fra dem udover, at jeg er ikke-eksisterende.

Prøv at læse mit indlæg igen
Den fejl, du i mine øjne begår, er, at du satser på alle piger, du møder på din vej. Bogstaveligt talt.
Det giver rigtig mange nederlag og afslag, og det er det, der stresser dig.

Alle har brug for at elske. At blive elsket er skønt, men jeg tror det med at elske andre er et af de mest fundamentale behov for vores mentale sundhed.

For mig er den kærlighed lige pt rettet mod en kat. Det lyder tåbeligt, men at have fået et husdyr har virkelig opfyldt dette behov for at elske nogen, nu jeg ikke rigtig kan tage stilling til det der med kærligheden til et andet menneske. Det har gjort underværker for min mentale tilstand, både det at have et andet levende væsen i lejligheden, men også oplevelsen af at kigge på et andet levende væsen og være så opfyldt af kærlighed at hjertet er ved at sprænges.

Så derfor vil jeg spørge om du har overvejet et husdyr? Ikke som en permanent løsning - du skal ikke opgive din drøm, og der er jo andre der har gode ideer til hvordan du kan forfølge den - men som et plaster på såret. En lap som kan holde dig kørende, indtil du finder kvinden i dit liv - og i hvert fald noget der kan forbedre din livskvalitet indtil da. For sådan et husdyr elsker dig, uden at stille spørgsmål eller krav - og tillader dig at gøre det samme.

Oprindeligt indlæg af DetSorteCirkus

Jeg ville nu netop opfatte en mand, der stoppede 600 tilfældige kvinder på gader og stræder som underlig og kejtet i sin adfærd.
Og jeg er helt ærlig bange for, at du med den tilgang, du lader til at have til dating og det at få en kæreste, er i alvorlig fare for at blive psykisk syg.
For at være ærlig kunne det for mig godt lyde, som om du enten har eller er på vej mod en tvangspræget adfærd.
Det fortjener du ikke.

Det er klart, at lige der var det netop lettere kejtet. Det var jo stærkt grænseoverskridende. Men jeg gjorde netop for at vende mig til, at man kan snakke med en hvilken som helst kvinde i alle situationer. Hård kamp. Masser af gange, hvor jeg var ved at bide tungen af mig selv, fordi det virkeligt var underligt. Men masser af gange, så gik det meget fint, forstået som ukejtet. Masser af henvendelserne bevirkede at pigerne var venlige og lettere beæret over at blive tiltalt, men at de altså ikke lige var interesseret.

Psykisk syg? Hvad mener du? Ingen jeg kender mener, at jeg på nogen måde er bare grænsende til at være psykisk syg.

Tvangspræget adfærd? Hvad mener du? At det er sygt, at ville have kærlighed i sit liv? Det forstår jeg ikke, du kan mene.

Oprindeligt indlæg af DetSorteCirkus

Prøv at læse mit indlæg igen
Den fejl, du i mine øjne begår, er, at du satser på alle piger, du møder på din vej. Bogstaveligt talt.
Det giver rigtig mange nederlag og afslag, og det er det, der stresser dig.

Det er ikke korrekt. Der er masser af piger jeg på ingen måde tænker på som interessante eller tiltrækkende. Men når jeg føler noget for en pige, så er det da relativt tit, at jeg tager initiativ til noget.
Lidt anderledes med kvinderne i min omgangskreds. Dem tænker jeg generelt ikke sådan på.

Oprindeligt indlæg af Anne-Lise

Alle har brug for at elske. At blive elsket er skønt, men jeg tror det med at elske andre er et af de mest fundamentale behov for vores mentale sundhed.

For mig er den kærlighed lige pt rettet mod en kat. Det lyder tåbeligt, men at have fået et husdyr har virkelig opfyldt dette behov for at elske nogen, nu jeg ikke rigtig kan tage stilling til det der med kærligheden til et andet menneske. Det har gjort underværker for min mentale tilstand, både det at have et andet levende væsen i lejligheden, men også oplevelsen af at kigge på et andet levende væsen og være så opfyldt af kærlighed at hjertet er ved at sprænges.

Så derfor vil jeg spørge om du har overvejet et husdyr? Ikke som en permanent løsning - du skal ikke opgive din drøm, og der er jo andre der har gode ideer til hvordan du kan forfølge den - men som et plaster på såret. En lap som kan holde dig kørende, indtil du finder kvinden i dit liv - og i hvert fald noget der kan forbedre din livskvalitet indtil da. For sådan et husdyr elsker dig, uden at stille spørgsmål eller krav - og tillader dig at gøre det samme.

Ahhh, det er jo ikke det jeg behøver.
Jeg elsker hunde, og kunne egentlig godt lide tanken om at have en hund. Den ville sikkert gøre mig ret glad.
Men det er jo for hulen ikke det jeg egentlig behøver i mit liv.

Oprindeligt indlæg af What to do

Det er klart, at lige der var det netop lettere kejtet. Det var jo stærkt grænseoverskridende. Men jeg gjorde netop for at vende mig til, at man kan snakke med en hvilken som helst kvinde i alle situationer. Hård kamp. Masser af gange, hvor jeg var ved at bide tungen af mig selv, fordi det virkeligt var underligt. Men masser af gange, så gik det meget fint, forstået som ukejtet. Masser af henvendelserne bevirkede at pigerne var venlige og lettere beæret over at blive tiltalt, men at de altså ikke lige var interesseret.

Psykisk syg? Hvad mener du? Ingen jeg kender mener, at jeg på nogen måde er bare grænsende til at være psykisk syg.

Tvangspræget adfærd? Hvad mener du? At det er sygt, at ville have kærlighed i sit liv? Det forstår jeg ikke, du kan mene.

Din tilgang til kvinder virker meget skematisk og samtidig enormt krævende. Det kan umuligt være sundt for krop og sjæl. Jeg tror ikke, at du bliver skingrende skør, men at du tærer så meget på dig selv, at du en dag går psykisk ned.

Når man tvinger sig selv til at henvende sig til 600 tilfældige kvinder, regelret går i byen to gange om ugen, osv., så er man inde i en rutine, der virker tvangspræget på mig. Det er, som om du ikke tør lade være med at gøre disse ting.
De fleste kommer ikke engang i løbet af et helt liv til at forsøge at lægge an på små 1600 mennesker.

Oprindeligt indlæg af DetSorteCirkus

Prøv at læse mit indlæg igen
Den fejl, du i mine øjne begår, er, at du satser på alle piger, du møder på din vej. Bogstaveligt talt.
Det giver rigtig mange nederlag og afslag, og det er det, der stresser dig.

Jeg skriver også til mange kvinder for at få et svar og en reaktion at vurdere ud fra.

Oprindeligt indlæg af What to do

Ahhh, det er jo ikke det jeg behøver.
Jeg elsker hunde, og kunne egentlig godt lide tanken om at have en hund. Den ville sikkert gøre mig ret glad.
Men det er jo for hulen ikke det jeg egentlig behøver i mit liv.

Glæde tiltrækker, det at være hel og selvstændigt lykkelig, det virker.